Hvornår forbinder den diskarnerede ånd sig med det foster i moders liv, i hvilket den skal inkarnere. Sker det øjeblikkeligt ved befrugtningen efter samlejet, eller sker det, således som nogle mener, først tre måneder efter? –

For at en befrugtning overhovedet kan finde sted og en fosterdannelse dermed tage sin begyndelse indenfor de enpolede væseners område, må vibrationerne (auraen) fra en diskarneret ånd forbinde sig med vibrationerne fra den saligheds- eller behagsfornemmelse, der kommer til kulmination under udøvelsen af det naturlige samleje mellem to væsener af modsat køn. Denne behagsfornemmelse og det diskarnerede væsens aura er nemlig af samme art. Dette vil igen sige, at samlejets to fysiske partnere i vellystkulminationen under samlejeøjeblikket har den samme aura som et diskarneret salighedsvæsen, der lige akkurat er modent til igen at skulle inkarnere i en fysisk organisme. Og der, hvor et sådant diskarneret væsens aura er nøjagtig på samme bølgelængde eller individuelle natur som fællesauraen fra samlejets to partnere under dettes naturlige udøvelse, går nævnte fællesaura i en psykisk-kemisk forbindelse med det diskarnerede væsens aura. Denne forbindelse får sin rodfæstning i den mandlige sæd, der ved samlejet bliver indført i den kvindelige kønsorganisme, og i den heraf affødte befrugtning og begyndende fosterdannelse. Igennem denne rodfæstning af sin aura i fosterdannelsen besjæler det diskarnerede væsen i forbindelse med den organiske kraft, der kommer til udløsning igennem det moderliv, i hvilket fosteret befinder sig, fosterets videre udvikling og skabelse. Det diskarnerede væsens, i tidligere liv opøvede talenter, vil her være afgørende og forme den ny organisme fuldkommen eller ufuldkommen alt efter nævnte talenters fuldkommenhed eller ufuldkommenhed.