M3006

Spørgsmål 6
Sker der vitamintab ved kogning af de vegetabilske ernæringsprodukter?
Svar
For at løse dette problem må man lære at forstå, at al mad eller ethvert næringsprodukt, det være sig animalsk eller vegetabilsk i sin kosmiske analyse er udtryk for mikroliv, hvilket igen vil sige myriader af levende mikrovæsener. Men da levende fysiske væsener består af ånd og stof, vil næringsprodukterne således også bestå af ånd og stof. For at kunne blive optaget som næring i en organisme må dette mikroliv "fordøjes". Det sker altså ved hjælp af væsenets fordøjelsesorganer og den heraf udløste mavesyre. Denne fordøjelsesproces betyder for mikrovæsenerne en udskillelse af deres ånd fra deres legeme. Denne ånd opsummeres eller inkarneres i den fordøjende organismes kød og blod som fornyende liv, medens stoffet, hvilket vil sige mikrovæsenernes efterladte fysiske legemer, der nu er lig, går ud som afføringsstoffer. Denne af materien udskilte mikroånd eller dette mikroliv udgør altså den virkelige næringsværdi. Det er reaktionen af dette mikroliv eller denne mikroånd, der igen udgør det, vi kalder "vitaminer".
Da ånd som bekendt overlever enhver fysisk organismes undergang, til hvilken den har været bundet, vil mikroånden eller mikrolivet i ethvert ernæringsprodukt umuligt kunne tilintetgøres, formindskes eller forstærkes, men vil overleve enhver form for udskillelse fra det fysiske stof, ligegyldigt om denne udskillelse sker i kraft af mavesyre eller kogning. Fordøjelsen i sig selv er således kun en udskillelses- eller befrielsesproces af ånd eller mikroliv til fordel for en opbygning og vedligeholdelse af det fordøjende væsens organisme. At denne fordøjelse eller udskillelsesproces suppleres med en kunstig proces som f.eks. kogning, har ingen som helst indflydelse på selve placeringen af den frigjorte udødelige mikroånds nye inkarnation. Denne bestemmes udelukkende af mikroåndens eller mikrolivets egne talentkerner. Hvis disse talentkerner er af en sådan natur, at de kan komme til fuld normal udfoldelse i den fordøjende organismes kød og blod, inkarnerer de øjeblikkeligt her. Dette sker navnlig med hensyn til det modne frugtkød omkring kernerne. Derimod er der meget af det frigjorte mikroliv, der ikke kan komme til normal udfoldelse i nævnte kød og blod. Dette mikroliv inkarnerer derfor hurtigt i andre stoffer eller materier, hvor betingelserne for dets talentkerneudfoldelse er fuldkomment til stede. Da der er meget af denne form for mikroliv til stede i de ernæringsprodukter, overfor hvilke man i særlig grad anvender kogningen, nemlig kød, brusk og blodprodukter, er det rimeligt, at man her kan konstatere en mindre vitaminaktivitet end ellers, eller et vitaminsvind, men det skyldes som nævnt absolut ikke kogningen, men derimod selve det pågældende mikrolivs uegnethed til optagelse som næring i vedkommende organisme. Og det ville ikke ændre situationen selv om de nævnte produkter blev nydt i ukogt eller rå tilstand. Kogningen er således ikke blot uskadelig, men er en glimrende hjælp for mennesket i dets kosmiske vandring henover de grove og vanskeligst fordøjelige animalske og vegetabilske produkters tidsepoke til en kommende ny verdenskulturs strålende guldalder, hvor kosten ikke mere er et problem, men sammen med al den øvrige daglige tilværelse vil være en moden menneskeheds guddommelige nydelse af den af Gud selv igennem Alnaturens strålevæld skabte, evige sundhedskilde.
(Se i øvrigt de 5 foregående spørgsmål og svar).
Ovenstående spørgsmål og svar stammer fra en fast rubrik i Kontaktbrevene 1950-51, hvor Martinus svarede på spørgsmål fra læserne. Spørgsmålet blev bragt første gang i Kontaktbrev nr. 3, 1950. Artikel-id: M3006.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.