Hvilken betydning har det for organismen eller legemet, om det efter døden bliver begravet eller brændt?

Begge disse to former for tilintetgørelse af døde animalske organismer er højst ufuldkomne foreteelser, idet de begge udgør et attentat på selve livets kredsløb. De er kun interimistiske foranstaltninger, der udelukkende eksisterer i kraft af den moderne kulturs ufuldkommenhed eller kosmisk set endnu lave stadium. Det eneste, der kan brændes uden at skabe konflikt eller afbrydelse i livets kredsløb, er mineralstof, hvilket her vil sige: stof, der på naturlig måde er indtørret og derfor totalt er fri for fugtighed. At brænde animalske stoffer er at brænde liv eller levende væsener, selv om de også overfor os kun er mikroliv eller mikrovæsener. Det er i sin højeste konsekvens en overtrædelse af det femte bud: "Du skal ikke dræbe" og er her i tilsvarende grad medvirkende årsag til at fjerne enhver beskyttelse imod en lignende skæbne for sit ophav.