Men nu i vor moderne og højt oplyste tid kan menneskene vel ikke ligge under for nogen grad af primitivitet og overtro? Vi har jo store læreanstalter, universiteter og skoler, ligesom børnene fra en meget tidlig alder har tvungen skolegang. De begynder allerede i en forholdsvis spæd alder at skulle læse og studere. Og de fleste endnu mindreårige, normalt begavede børn ved i dag mere om livet og tilværelsen end de mest lærde videnskabsmænd vidste om de samme ting for århundreder tilbage. Og vi ser da også glimrende resultater af denne megen lærdom. Videnskabsmænd, læger, ingeniører, arkitekter, konstruktører og andre specialister i tusindvis har menneskeheden nu til rådighed i skabelsen af dens kultur, daglige liv og velvære. Menneskene er blevet i stand til at praktisere rene fysiske vidundere. Man behersker millioner og atter millioner af naturens hestekræfter. Vi kan bygge vældige kraftmaskiner og lade disse arbejde for menneskene, lade disse udspy nyttegenstande i millionvis. Vi kan lade naturens kræfter bære os over skyerne og under vandet og over kontinenternes autostradaer. Menneskene kan sidde hjemme i deres egne stuer og tale med venner eller bekendte, der befinder sig på den modsatte side af kloden. Ligeledes kan de i de samme stuer høre koncerter, musik, sang og tale fra alverdens store scener og radiohuse. En menneskestemme kan således høres over hele jorden. Afstande og dermed tid og rum er formindskede til kun at udgøre en brøkdel af, hvad de tidligere betød for menneskene. I dag kan ting, det tidligere tog måneder at udføre, nu udføres på tilsvarende timer eller minutter. Det samme vil derfor gælde erfaringsoplevelsen. Udviklingen går med kæmpeskridt.
      I en så oplyst menneskehed med en så genial viden og kunnen kan man vel ikke påstå, at der kan være tale om primitivitet og overtro? Man har da for længst indset primitiviteten og overtroen i fortidens kulturer. I vore dage kan man sandelig ikke falde for nogen slags naive forestillinger, som kan rodfæste sig til almen over tro. I vore dage kan hekseprocesser ikke finde sted. Vi sørger for at have et glimrende forsvar med geniale mordvåben, ja vi kan i dag med en eneste bombe udslette en millionby med dens befolkning og kulturværdier, så vi skal nok efterhånden tvinge de alt for aggressive og nærgående nationer og folk til tavshed. Vi har også et glimrende retsvæsen med tugthuse og straffeanstalter, så vi skal nok få bugt med banditterne, forbryderne og ligeledes holde disse i skak. Med vor glimrende lægestab, hospitaler og sundhedsvidenskab, forsknings- og vivisektionsinstitutter skal vi nok få bugt med sygdomme af enhver art. Med vore glimrende uddannede fagfolk og produktionsmuligheder skal vi nok efterhånden konkurrere andre folk og forretninger ud og give arbejde til vore arbejdsløse. Med vor socialforsorg, invalide- og folkepension har vi skabt en glimrende tilværelse for de syge og gamle. Med vor omfattende skoleundervisning skal vi nok sørge for at holde vort folk på et højt kulturtrin. Nej, man kan vist ikke med rette påstå, at der i vor på så høj videnskab baserede kultur kan forekomme nævneværdige områder af primitivitet og overtro. Vi lever absolut på kendsgerningernes fundamentale vej. Hvad skal vi med religion og Guddom, evangelier og bøn? Sådanne foreteelser hører hjemme i barnekamre og drømmeres fantasi.
      Men er denne her skildrede selvsikre opfattelse af egen moral og væremåde, således som den i større eller mindre grad kommer til udtryk som ideal inden for de moderne og førende kulturstater, nu også baseret på virkelige kendsgerninger? Hvis den ikke er det, kan den kun være baseret på tro, hvilket vil sige på formodninger. Og hvis disse formodninger ikke passer sammen med virkeligheden, er dette kulturstaternes ideal i virkeligheden kun primitivitet og overtro. Vil det sige, at der eksisterer en mulighed for, at fremtidens mennesker vil komme til at se tilbage på vor nuværende kultur og i den finde store områder af primitivitet og overtro, ja finde mange af de nuværende så højt lovpriste foranstaltninger aldeles latterlige og naive på samme måde, som menneskene af i dag finder den middelalderlige kultur fuld af latterlige og tragikomiske foranstaltninger, som man dengang lovpriste til skyerne som absolut retfærdige og fuldkomne? Ja, det er i allerhøje ste grad muligt. Så længe man i et givet felt, det være sig inden for moral og væremåde, inden for familielivet såvel som inden for regerings- eller statsformen, inden for lægevidenskaben eller inden for andre videnskaber, endnu kan høste erfaringer, der kan afsløre fejl ved den herskende opfattelse i de nævnte felter, og man ved de samme erfaringer kan forbedre opfattelsen, da har denne ikke nået sin fuldkommenhed eller færdige tilstand. Og da vil man være nødsaget til at erkende ved hver ny forbedring, man bliver i stand til at foretage, at den tidligere indstilling og viden om det givne felt ikke var fuldkommen. Men en viden, der ikke er fuldkommen, er i tilsvarende grad udtryk for ufuldkommenhed eller primitivitet. Og da man ikke kan påstå, at de i dag eller i nutiden gældende kulturelle vedtagelser, love og samfundsforhold, skik og brug er så fuldkomne, at der i de pågældende felter ikke kan høstes erfaringer for, at de i sig rummer mangler og fejl, og som derved ved de nye erfaringer kan forbedres, kan man heller ikke med rette påstå, at den nuværende kulturepoke er fuldkommen og dermed fri for primitivitet og overtro.