For det moderne, tænkende menneske kan det have sin betydning at standse lidt op fra det daglige livs almenopfattelse eller offentlige mening, skik og brug etc. for at tage disse foreteelser lidt nærmere i øjesyn. Nævnte foreteelser omfatter alt, hvad der er blevet "moderne" i det daglige liv med hensyn til ernæring, med hensyn til moral, religion, "god tone" eller almen dannelse, human væremåde og til opfattelsen af selve livets mening. Ved at standse lidt op og se tilbage på opfattelsen af de nævnte foreteelser kan det ikke nægtes, at denne viser sig at have gennemgået en meget stor serie af forvandlinger. Disse forvandlinger kan ligefrem inddeles i epoker, der hver især repræsenterede sin særlige form for moderne offentlig mening eller almenopfattelse af livet og den menneskelige væremåde.
      Der er altså ikke nogen af de tidligere opfattelser af livet og væremåden, der har været blivende, selv om de har været nok så moderne, ja ligefrem har været lovbefalet, således at det blev betragtet som forbryderisk ikke at være i kontakt med dem. Tusinder og atter tusinder af mennesker er blevet torteret og myrdet, faldet for en lovbefalet dødsstraf for overtrædelse af disse autoritære vedtagelser. Senere er de samme påbudte vedtagelser blevet afslørede som udslag af den rene primitivitet eller kulminerende overtro, der for nutidens mennesker fortaber sig i det rent latterlige. Verdenshistorien udviser en mangfoldighed af myrderi af mennesker, der begyndte at kunne gennemskue de autoritære traditioners og opfattelsers skrigende ufuldkommenhed og naivitet. De kunne derfor ikke acceptere disse som moralfundament eller basis for deres livsopfattelse og væremåde, hvorfor de blev stemplede som kættere eller forbrydere og dømt til tortur og henrettelse. Hvad mener man f.eks. om inkvisitionen eller hekseprocesserne i middelalderen? Blev ikke mange mennesker her brændt på bålet, blot fordi de ikke kunne bøje sig for de kirkelige eller gejstlige autoriteters foreskrevne religiøse vedtagelser? Disse autoriteters måde at få de arresterede til at tilstå skyldighed i den sigtelse, de blev anklaget for, var så djævelsk raffineret og smertebefordrende, at man med den kunne få den sigtede til at bekende sig skyldig i hvad som helst, og derfor naturligvis også i den sigtelse, han blev anklaget for, selv om han her var totalt uskyldig. Hvem kan modstå en radbrækning af sin organisme, en kulmination af de mest raffinerede sadistiske pinsler? Tror man ikke, at der her næsten skal en Kristus eller et indviet væsen til for at have sjælsstyrke nok til ikke at give efter for torturens pres og komme med den af autoriteterne foreskrevne tilståelse, som man med alle til rådighed stående torturinstrumenter absolut ville have frem. Tilsyneladende var det således her ikke sandheden om skyld eller ikke skyld hos den arresterede, men derimod udelukkende fremtvingelsen af en foreskrevet tilståelse man ønskede, ganske uafhængigt af om denne var sand eller falsk. Det ser ud til, at det primære i situationen var at skaffe "levende ved" til heksebålene. Men derved får hele inkvisitionsprocessen et anstrøg af sadisme.
      Men inkvisitionsprocessen gjaldt ikke blot den foregivne bekæmpelse af magi, hekseri og trolddom. Den strakte også sin dødbringende arm ud efter mennesker med andre mentale indstillinger. Store tænkere og forskere, der fremlagde nye synspunkter og opdagelser med hensyn til universet eller stjerneverdenen, blev også af inkvisitionen kastet ind i heksebålets flammer. Man havde nemlig på forhånd også monopoliseret verdensbilledet i traditionsbundne og med dødsstraf beskyttede forestillinger, der ligeledes i dag opfattes som kulminationen af primitivitet og overtro. Hvordan skulle en udvikling af ånd og kultur i virkeligheden kunne finde sted, når der var tortur og dødsstraf for enhver nok så lille ny afvigelse fra den foreskrevne traditionelle tænkning og opfattelse af livet? Den daværende "moderne" menneskelige mentalitet og myndighed måtte da, grundet på sin naive eller primitive natur, være selvmorderisk. Denne autoritære opdæmning for livets kilder eller for ny viden og kendsgerninger måtte til sidst afføde vældige revolutionære kræfter, der kunne sprænge de mentale opdæmninger. Er revolutioner og krige ikke i stor udstrækning sprængninger af disse for al udvikling snærende og spærrende bånd?
      Og menneskeheden kom ind i nye traditioner, som også havde sine spærringer, hæmninger og sit forfald grundet på, at disse nye traditioner og former for indstillinger til Guddommen, til moral og væremåde også i stor udstrækning var baserede på primitivitet og overtro. Og således forfaldt den ene verdenskultur efter den anden grundet på den i hver kultur endnu herskende primitivitet og overtro.
      Og der, hvor uvidenhed, naivitet eller primitivitet ved hjælp af tortur og dødsstraf dikterer menneskene falske forestillinger, der igen afføder livs- og kulturødelæggende traditioner, dødbringende moral og væremåde, kan en fuldkommen kultur umuligt skabes. Det må uvægerligt føre til ¡ ikke en kultur ¡ men til kultursammenbrud, et ragnarok, mentalt kaos, livslede og selvmord. Det er opfyldelsen af Guds ord til Eva: "Jeg vil mangfoldiggøre din kummer og din undfangelse, med smerte skal du føde dine børn, og din attrå skal være til din mand, men han skal herske over dig". Det er opfyldelsen af Guds ord til Adam: "..da vorde jorden forbandet for din skyld! Med kummer skal du æde deraf alle dit livs dage. Og den skal bære dig torn og tidsel..." "I dit ansigts sved skal du æde brødet, indtil du bliver til jord igen, thi du er tagen deraf; thi du er støv og skal blive til støv igen". Det er opfyldelsen af Guds ord til Kain: "Hvad har du gjort? Din broders blods røst råber til mig fra jorden. Og nu er du forbandet frem for jorden, som oplod sin mund til at tage din broders blod af din hånd. Når du dyrker jorden, skal den ikke ydermere give dig sin formue; ustadig og flygtig skal du være på jorden". Det er opfyldelsen af lignelsen om den fortabte søn, der kom til at "æde sammen med svinene". Og det er opfyldelsen af Jesu ord om bukkenes liv på hans venstre side på dommens dag.