Nu vil man måske, grundet på det foranstående, fristes til at mene, at Jesus så alligevel godt kunne have været jomfrufødt, og at hans fysiske fremtræden blot var en kunstig opretholdt materialisation. Men herpå vil svaret være, at dette ligger totalt uden for mulighedens grænse. Hans tilværelse fra fødslen, gennem barndommen og frem gennem ungdommen til hans korsfæstelse og død i manddommen foregik jo ganske på normal måde. Hvis denne periode af hans liv ikke var som beskrevet i Bibelen, ville man aldrig nogen sinde være blevet i stand til at påføre hans krop eller legeme nogen som helst form for lidelse eller korsfæstelse, idet han da med lethed før enhver katastrofe havde kunnet dematerialisere sit legeme for igen at materialisere det på tid og sted, hvor det var uden for fare. Desuden kræves det, at det A-stof, som er nødvendigt for en sådan fuldkommen, af viljen underlagt permanent materialisation og dematerialisation, kun eksisterer i væsener, der i udviklingen for længst er ude over den dyriske enpolede hankøns- og hunkønstilstand. Sådanne betingelser kan ikke erkendes at have været til stede ved Jesu fødsel. Jesu moder var ikke hævet over den enpolede ægteskabelige parringstilstand, idet hun levede i ægteskab sammen med Josef og med denne sin mand havde flere børn. Vi må derfor forstå, at Jesus var et lige så fysisk væsen som ethvert andet af moderlivet født væsen og har lige så nødvendigt haft en fysisk fader som en fysisk moder. Først efter hans såkaldte »opstandelse« var han ved de givne lejligheder på kunstig måde et materialiseret væsen, fremtrædende i et midlertidigt på interimistisk måde ved hjælp af de tilstedeværendes A-stof og hans egen A-kraft opretholdt fysisk legeme. Og ved hjælp af dematerialisation har hans oprindelige fysiske legeme kunnet fjernes fra graven og bringes til genmaterialisation et sted, hvor det kunne få lov til at opløse sig i den for dette legemes natur fastsatte normale opløsningsproces. Jesu tilsynekomst for sine venner og disciple efter sin død på Golgatha skete altså kun i form af den sekundære, interimistiske materialisationsform, som netop i dag er under udvikling hist og her i intime, lukkede kredse eller cirkler verden over.