Det udviklede jordmenneske har side om side med det nævnte begær efter at opnå den store indvielse eller »den store fødsel« endnu mange ufærdige sider i sit væsen, og det har mulighed for eller frihed til at søge frem mod indvielsen på en sådan måde, at disse ufærdige sider ikke overvindes, men tværtimod forbinder sig med visse psykiske oplevelser og gør væsenet til det, Kristus taler om som en falsk profet.
      Hvordan kan man kende disse falske profeter fra væsener, hvis kosmiske glimt er ægte og naturlige trin på vejen mod kosmisk bevidsthed? Man kan kende dem derpå, at de endnu ikke har overvundet egenskaber som religiøs fanatisme, hovmod og intolerance. De har magtbegær og ønsker om at dominere på andres bekostning samtidig med, at de kan være tilbøjelige til at dømme andre, der ikke tror på dem, men har deres egen livsopfattelse, som ikke falder sammen med deres.
      Men hvordan kan et væsen med så ufærdige sider i sin bevidsthed få kosmiske glimt, visioner og lysoplevelser? Meget ofte har vedkommende i sit stærke begær efter at opnå indvielse søgt vejledning gennem kunstige metoder til opnåelse af den ønskede tilstand. Det er muligt gennem tankekoncentration at træne sig op til en slags åndelig ekstase, hvor man oplever et strålende lys og har visioner og åbenbaringer. Man kommer da i et lynglimt i berøring med de højeste åndsenergier. Men denne tilsyneladende skønne lysoplevelse vil også bringe »tærskelens vogtere« i funktion. Denne kunstige berøring med de kosmiske energier er hverken indvielse eller den store fødsel.
      De virkelige kosmiske glimt og oplevelsen af kosmisk bevidsthed er ikke noget man kan tilegne sig ved kunstig træning eller øvelse. Det kan umuligt tilegnes på kunstig måde. Den kosmiske bevidsthed eksisterer kun som et resultat af væsenets totale overvindelse af sin lavere natur. Da kommer den som en uafvendelig og naturlig organisk proces, der åbner individets latente centre i hjernen og sætter det i stand til i sin vågne tilstand på det fysiske plan at være dagsbevidst i både den fysiske og psykiske eller åndelige side ved livet. En sådan oplevelse kommer på et tidspunkt, hvor væsenet allermindst aner det og slet ikke tror sig udviklet nok til at skulle have en sådan oplevelse. Den kommer absolut aldrig på et tidspunkt, hvor væsenet tror om sig selv at være udviklet nok.