Når menneskene således som foran berørt havde en medfødt fornemmelse af en guddoms eksistens og yderligere igennem Kristus blev beriget med en meget høj visdom eller viden, der gav dem et glimrende indblik i denne guddoms væremåde og menneskenes eget forhold til og afhængighed af denne guddom, hvorfor blev deres liv så til et gudløst stadium eller en mørkets epoke, der blev et kulminerende krigens domæne, en drabs- og ødelæggelsesmanifestation, der overgår alt, hvad der tidligere blev nævnt som hedenskab?
      At menneskene således arbejdede sig ind i storkrigens, ødelæggelsernes, mord- og drabstilstandenes og de heraf følgende lidelsernes og sorgernes tilstande, skyldes absolut ikke de kristne idealer. Disse påbød netop, at man skulle elske sin Gud over alle ting og sin næste som sig selv. Hertil føjedes yderligere, at man skulle tilgive sin næste, ikke blot syv gange dagligt, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt, ligesom det i kontakt hermed også hed, at man skulle stikke sit sværd i skeden, thi hver den, som ombringer ved sværd, skulle selv omkomme ved sværd. Det er også her, det hedder, at ingen har større kærlighed end den, der giver sit liv for at redde andre. Det var jo den kærlighed, Kristus åbenbarede på korset. Han lod sig inkarnere på en lav og primitiv klode for at inficere dens mennesker med de højeste guddommelige kærlighedsidealer, skønt han vidste, at det kunne komme til at forvolde ham en meget smertelig og pinefuld fysisk død. Hvis menneskene kun havde opfyldt disse idealer, var de blevet virkelige kristne, og deres fysiske liv var blevet et virkeligt himmeriges rige på jorden.
      Men hvorfor blev det ikke således? Nej, det kunne ikke blive således, thi menneskene kan ikke forandres fra primitivitet til højintellektualitet blot ved at få foreskrevet de højere verdeners idealer. Disse idealer kan absolut kun udgøre et supplement til en helt anden undervisningsproces, nemlig erfaringernes oplevelse. Har man ikke oplevet dem til en vis grad, kan man absolut ikke forstå de nævnte høje idealer. Og det man ikke forstår, kan man ikke tage højtideligt eller acceptere. Menneskene havde absolut ikke gennemlevet erfaringernes oplevelse i en sådan grad, at de kunne forstå kristusidealerne. I samme grad, som de ikke kunne forstå de nævnte idealer, kunne de ikke opfylde disse i deres væremåde, men måtte blive ved med at være "hedninger", hvilket her vil sige: blive ved med at være primitive og derved leve i inhumane situationer.