Det er rigtigt, at de primitive menneskers opfattelse af de nævnte højere væsener og deres væremåde ikke kan erkendes som afklaret eller fuldkommen. Men denne de primitive væseners ydre fortolkning eller detaljerede forklaring af disse væsener er absolut ikke et produkt af deres instinktevne. Instinktevnen har kun ladet de primitive væsener ane, at der eksisterer højere væsener og disses tilværelsesplaner. Hvordan disse højere væsener og tilværelsesplaner i virkeligheden forekommer i deres sande og virkelige struktur og detaljer, har instinktet absolut ikke kunnet give væsenerne, hvilket da heller ikke har været dets opgave.
      Instinktet har således kun befordret den rene anelse om mere eller mindre makrokosmiske væseners og deres tilværelsesplaners eksistens. De primitive eller mindre udviklede mennesker har da med deres endnu meget spæde begyndende følelsesevne og en meget latent intelligensevne skabt en detaljeret fantasiforestilling om disse højere foreteelsers eksistens og liv. De har skabt disse højere foreteelser i deres eget billede. De har udstyret disse høje væsener med de idealer, der var gældende på deres eget udviklingstrin. Disse opfattelser eller beskrivelser af de højeste væsenstilstande er således et produkt af spæde, begyndende bevidsthedsevner og ikke en af andre tillært mere eller mindre ufuldkommen tilstand. Men det, der er produkt af instinktet, dette, at der eksisterede højere væsener og tilværelser, var altså ufejlbarligt. Denne kulminerende anelse voksede således automatisk ind i væsenernes psyke akkurat ligesom de øvrige automat- og instinktfunktioner. Denne anelse var altså absolut ikke et produkt af menneskelig fantasi, følelse eller intelligens. Den kom ind i væsenets bevidsthed, allerede inden disse mentale evner var kommet til udvikling.