Det er ikke vanskeligt her at skelne kristendom og hedenskab fra hinanden, eller de to menneskegrupper, Kristus kalder "fårene" og "bukkene", selv om begge grupperne påberåber sig at høre til den kristne verdensreligion. "Fårene" udgør altså den gruppe mennesker, der er ophav til alle de humane skabelser og goder for menneskene, mens bukkene hører til den gruppe mennesker, der sværger til krig og magtudfoldelse eller undertrykkelse af andre mennesker, råber på dødsstraf og henrettelser af anderledes tænkende mennesker, holder på moseloven øje for øje og tand for tand. Det er mennesker, der mere eller mindre er blottet for den humane evne. Det er mennesker, der synes, at atom- og brintvåben, raketter og andre lignende drabsmidler til mangfoldiggørelse af det dræbende princip er selvfølgelige. De synes, at henrettelser og dødsstraffe er retfærdige straffemetoder, ja, endog tortur kan de i værste tilfælde se som berettiget.
      Denne gruppe mennesker er i væsentlig grad den fremherskende. Inden for denne gruppe finder vi både regeringsmedlemmer og andre autoriteter, dommere, sagførere og politifolk. Naturligvis forekommer disse to folkegrupper hver især ikke som "får" eller "bukke" i renkultur. Der er noget i "bukkenes" mentalitet, der hører til "fårenes" mentalitet, ligesom der også er noget i "fårenes" mentalitet, der hører til "bukkenes" mentalitet. Det er altså bukkenes mentalitet, der udløser alt det onde og inhumane i menneskenes liv, mens fårenes mentalitet ligger til grund for alt det humane eller den begyndende virkelige næstekærlighed.