Reinkarnationsprincippet
Artiklen: Unaturlig træthed
3. KAPITEL
Sjælelige invalider
Hvad kan et menneske da selv gøre for at blive helbredt for denne altødelæggende træthed? Ja, her gælder det naturligvis om at komme til klarhed over selve den absolut inderste årsag til trætheden. Er man først kommet til klarhed over den, da kan man begynde at gribe sagen rigtigt an og iværksætte en virkelig bekæmpelse af sygdommen og dermed igen blive ført tilbage til sjælelivets normalitet og den heraf følgende normale livsglæde.
      Det er rigtigt, at der gøres overordentlig meget fra lægevidenskabens side for at hjælpe menneskene, rent bortset fra de store hospitaler og nerve- og sindssygehospitaler, der også opføres. Og mange patienter bliver for de lettere tilfældes vedkommende helbredt. Men dette forhindrer ikke, at hundred tusinder af mennesker alligevel i dag går ude i dagliglivet med en større eller mindre grad af den farlige træthedslidelse. Af denne mangfoldighed af disse mennesker er der en vis procent, der havner i uhelbredelig sindssyge. Mange af de mennesker, der er nået så langt ind i sygdommens farlige stadier, kan således ikke helbredes i deres nuværende inkarnation. Der er allerede sket for stor skade i deres organiske struktur. For dem er helbredelsen foreløbig skudt ud til næste inkarnation. Hvis et menneske mister en fod eller en finger, vokser der ikke nogen ny finger frem igen. På samme måde kan man også på de sjælelige områder komme ud for så stor skade eller lædering, at man umuligt kan få sin normale førlighed igen i den nuværende inkarnation. Menneskets sjælelige organer kan få en sådan defekt, at visse områder af disse er visnet eller døde. Her kan individet ikke hjælpes. Ligesom der ikke kan vokse nye lemmer ud på den fysiske organisme, således kan der heller ikke inden for et vist sjæleligt område vokse nye organiske dele frem igen, der hvor de ordinære dele er døde. Mennesker med sådanne defekter kan ikke helbredes eller få deres normale førlighed igen i den nuværende inkarnation. Det er således ikke for disse livsvarige invalider, jeg her taler. Det er derimod til dem, der endnu kun mærker lidelsen som en unaturlig træthed. Disse mennesker kan, hvis de virkelig vil tage sig sammen, blive helbredt og blive totalt fri af denne træthed og dens underminerende og dødbringende følger.