I vore dage forekommer en meget stor udbredelse af den svaghed, vi kalder "træthed". Der er mennesker, der kan føle sig så trætte, at de synes, at de kunne lægge sig fladt ned på jorden for at hvile, næsten ligegyldigt hvor de så end befinder sig. At en sådan træthed er meget generende, er selvfølgeligt. De fleste mennesker er ikke sådan stillet, at de ikke har et eller andet arbejde at skulle udføre for dermed at tjene til livets ophold. Og i et sådant tilfælde bliver det pågældende menneske endnu mere nedbrudt, idet trætheden da begynder at gå det på nerverne. Det begynder at blive ængstelig for sin økonomi, ængstelig for at miste sin livsstilling. For hver dag, der går, mister det mere og mere livsmodet. Trætheden bliver til sidst i dette tilfælde til depression, der igen kan blive til nervesammenbrud, livslede og selvmord.
      Men det er ikke blot mennesker i de tvungne leveveje, der kan blive ængstelige og nedbrudte på grund af den unaturlige træthed. Økonomisk selvstændige mennesker kan naturligvis også komme til at lide af træthed. Selv om de er økonomisk frie og uafhængige, har de fleste dog en eller anden forretning, som sorterer under dem, og som giver dem til livets ophold. Her kan den unaturlige træthed naturligvis også komme til at gribe ind og nedbryde et sådant menneske, når det begynder at mærke, at det næsten slet ikke har kræfter til at varetage sit hverv. Ja, der forekommer vel ikke nogen som helst form for tilværelse såvel inden for rige som fattige, der ikke kan rammes og ødelægges af unaturlig træthed.
      Vi finder den og dens følgesvend depressionen inden for alle samfundsklasser. Depression kan igen i værste tilfælde føre til sindssyge og selvmord.