Mine kære venner! Jeg vil gerne her udtrykke min inderligste tak, fordi De alle så kærligt har været med til at gøre denne min fødselsdag til en af de største i mit liv. Men ordet "tak" er et så ualmindeligt meget brugt ord, et ord, man siger ved en hvilken som helst lejlighed både i begrundede og ubegrundede situationer. Det er derfor i al almindelighed kun en kliché. Og det ændrer ikke situationen, selv om man også yderligere udsmykker begrebet med "hjertelig" eller "inderlig", eller man siger "mange tak", "tusind tak" eller lignende. Ordet tak er og bliver lige så godt kun en høflighedsformular, som det kan være et virkeligt udtryk for en af hjertet dybfølt, inderlig, sympatisk følelse. Jeg vil inderligt ønske, at De alle må føle, at det er dette sidste, der er gældende bag min benyttelse af begrebet tak over for Dem alle, som her er til stede, og over for alle de øvrige af min missions venner, som ikke har haft mulighed for at komme personligt til stede her i dag, men hvis tanker ikke derfor er mindre nærværende.

Til marts næste år bliver det tredive år siden, Forsynet kaldte mig til den mission eller det arbejde, som i dag har fået så mange venner. Gennem en vældig lysstråle fra en af de lysprocesser, igennem hvilke Forsynet knyttede mig til min mission, så jeg et kæmpearbejde foran mig. Et guddommeligt budskab skulle bringes ud over alle jordens kontinenter og have. Alverdens folk skulle bringes til at se det evige lys, den varige fred, en tilværelseszone, hvor der ikke eksisterer had, krig eller forfølgelse, sygdom, sorg eller nød, men hvor et næstekærlighedens altgennemtrængende og altforstående strålende lys for længst har fjernet disse dødens kolde skygger. Men at bringe et så lysende budskab ind i en krigens og hadets kulminationszone lader sig ikke gøre ved en almindelig postbefordring. Heller ikke lader det sig gøre ved nogen som helst form for magt eller diktatur. Ingen regeringshandling, ingen armeer, hærstyrker eller flådestyrker, ja, ikke engang dogmatisk bundne religiøse eller politiske sekter eller samfund kan befordre ovennævnte guddommelige syn eller budskab. Budskabet er den verdensfrelsende "hellige ånd". Da ånd er det samme som bevidsthed, bliver den hellige ånd det samme som "den hellige bevidsthed". Da bevidsthed er det samme som tanker, bliver "hellig bevidsthed" det samme som "hellige tanker". Da tanker igen fremtræder i to kategorier: "de sande tanker" og "de usande tanker", og "de sande tanker" er udtryk for virkeligheden, medens "de usande" er udtryk for uvirkeligheden eller det falske, bliver "de hellige tanker" således udtryk for den absolutte og endelige viden om livet, medens de falske tanker bliver udtryk for usandheden eller det falske. Da de falske tanker giver falsk bevidsthed, falsk oplevelse af livet, bringer de individet i disharmoni med livet, hvilket igen er det samme som ulykke og lidelse, krig, had, død og undergang. At kun hellige tanker, den hellige ånd eller virkelig åndsvidenskab kan frelse individerne og dermed verden, bliver her selvfølgeligt. At forme denne videnskab og iklæde den forståelige ord og sætninger, således at den kan blive til teoretisk videnskab om selve livet i og uden for det levende væsen, blev altså min mission. Det blev ikke dette at skabe dogmer og sekter, foreninger og partier, men derimod udelukkende at frigøre menneskene fra sådanne og binde dem til selve naturens egen tale og derved bringe dem i direkte kontakt med Forsynet eller Guddommen.

Denne min mission ville have været en håbløs opgave, hvis jeg havde været helt alene. Men det viste sig hurtigt, at jeg ikke var og ikke skulle være alene. Min mission fik efterhånden meget trofaste venner, som stillede sig ved siden af mig, og min mission blev til en sag, som de gav deres liv. Denne sag voksede med årene, fik flere og flere venner, som i større eller mindre grad også gerne ville være med til at jævne vejen. Og vejen var af naturen en meget ubanet vej. Når jeg i dag ser tilbage over det stykke vej, der er passeret, kan det ikke nægtes, at der har været store afgrunde og stejle klippevægge, som skulle passeres, af så store dimensioner, at denne passage for den uindviede måtte se ud som galskab eller tåbelighed. Det er ikke så mærkeligt, at der blev rigeligt med spådomme eller udtalelser om sagens snarlige undergang. Men Gud ville det anderledes. Han havde bestemt, at lyset, den evige sandhed, nu skulle bringes til at skinne i verden og åbenbares for intellektualiteten. Tidligere var den kun åbenbaret for følelsen. Nu skulle den vises for forstanden, således at den kunne blive en virkelig håndgribelig vejviser for alle de af hans sønner, der vandrede i mørket. Og derfor bar han min sag og mission over alle besværligheder, bragte den til sejr overalt, hvor der ellers var udsigt til nederlag. Hver gang en afgrund, stor eller lille, viste sig, sendte han sine engle, og ved hjælp af deres vinger blev min sag, der efterhånden også var blevet mange andres sag, til dato båret over afgrundene. Disse engle var ikke alle usynlige væsener, der svævede hinsides den materielle, fysiske verden. Nej, det var engle i kød og blod, det var håndgribelige mennesker med hjerte og forståelse for min mission og mit arbejde. Hver gang det trak op til en eller anden tilsyneladende uovervindelig besværlighed, kom der altid et eller flere mennesker og fjernede denne, så sagen kunne passere videre.

Og således gik det til, at der efterhånden blev en hel hærskare af kærlige væsener omkring mig, som har gjort sig til ét med mig og min sag og med deres liv således er med til at bane vej for det evige lys, det budskab og den ånd, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes. Og ikke mindst på dage som i dag føler jeg den kærlighedsmur, De alle hver på sin måde har været med til at sætte op omkring mig. Den giver mig, mine medarbejdere og os alle den allerstørste inspiration, glæde og mod med hensyn til arbejdets videreførelse over kommende afgrunde og uvejsomme terræner frem til et højdepunkt, hvor det kan ses af hele verden. Og da vil folk komme fra øst og vest, syd og nord, og sidde til bords ved sandhedens evige kilde. Kærligheden vil brede sig over verden. Hvor ragnarok og krig før rasede, vil fredens lysende paladser funkle og stråle. Indvielse, åndelig suverænitet og genial skabelse i videnskab, kunst og skønhed vil afløse vore dages køb og salg af menneskenes arbejdskraft. Tvungne leveveje eller det moderne camouflerede slaveri vil ikke være mere. Guds nærhed lyser overalt. Den fortabte søn er atter forenet med sin Fader.