Som bekendt har man på det fysiske plan i stor udstrækning gjort det til vane eller en indbildt livsbetingelse, at der til ethvert måltid hører så og så megen sprit eller alkohol, men naturligvis fremført under fine navne og forgyldte etiketter som fine vine af den eller den ældre årgang og opskænket i vidunderskønne krystalglas, samt et tilsvarende kvantum nikotin i form af såkaldte fine mærker i cigarer og cigaretter, også fremført i forgyldte og paradislovende æsker og etuier. Uden denne camouflerede sprit- og nikotinsamling ville en selskabsmiddag jo umuligt kunne opfattes som hørende til god tone, ja, den ville i en sådan grad være stridende imod den herskende opfattelse af takt og tone, at den af gæsterne sikkert ligefrem ville blive opfattet som en fornærmelse. Så langt er menneskene kommet ud i teoretiske eller propagandamæssige opfattelser af en middag, at en naturlig middag, hvor der kun serveres absolut giftfri drikke, lad os sige vand, mælk eller juleøl, vil være en fornærmelse at byde nogen. En middag skal ifølge takt og tone altså være mere eller mindre virkelig giftig, hvilket altså vil sige: så og så mange grader dødbringende. Man kommer altså sammen for mere eller mindre at lege med selvmord. Jo mere dødbringende sprit- og nikotinforgiftet man kan rave rundt efter måltidet, desto mere vellykket opfattes festen altså at have været. Når dertil så kommer dette blodbad af slagtning af levende animalske væsener, der er gået forud for at skaffe den blodrige, animalske fedt- og kødnydelse, som også hører med til den indbildte takt og tones sunde mad, så har vi her et billede af den intellektuelle bedøvelse og unatur, som eksempler, propaganda og frygten for afvigelse fra skik og brug holder mennesket nede i. At servere en kødløs eller ren vegetarisk middag, hvor den legemlige sundhed og klare forstand ikke saboteres, ville jo ligeledes være en utilgivelig fornærmelse.

Denne selvmorderiske, autoriserede takt og tone eller skik og brug kan i virkeligheden ikke bebrejdes nogen. Den finder sted ved barnedåb, konfirmation, bryllup og fødselsdage og bliver således i virkeligheden indpodet ethvert individ med modermælken, hvor denne endnu ikke er bandlyst som stridende imod takt og tone. Den selvmorderiske takt og tone eller opfattelse af skik og brug er således en meget dybt indgroet vaneforestilling. Og da den praktiseres af meget, meget store flertal med autoriteter og myndigheder i spidsen, er det jo umådeligt vanskeligt at komme denne mentale og kropslige saboterende forestilling til livs. Den kan i virkeligheden kun dø ved sin egen selvmorderiske udslettelses egenskab. Det udødelige jeg bag organismen skal jo nok, foruden igennem de almindelige sygdomme, efterhånden vågne, når det igennem nogle liv i åndssvaghed og sindssyge har oplevet kulminationen af dens virkninger. Det er sådanne vågnede væsener, der i dag kendetegnes ved deres store trang til sandhedssøgning, til åndsforskning, til at leve sundt og til at leve i sympati og forståelse med næsten. For disse væsener kan oplysning hjælpe. For dem er den rette åndsvidenskab en uundværlig lyskilde. Og det er disse væsener, der vil komme til at føre fredens verdensepoke frem til sejr.

Årsagen til menneskehedens ulykkelige skæbne er manglen på kærlighed. I menneskeheden eksisterer en så overvældende kærlighedens hungersnød, at menneskene dør i millionvis af mangel på kærlighed. Alle de mennesker, der dør under en krigs virkninger, dør af denne hunger. Alle, der dør på slagmarkerne, alle, der dør i gaskamrene, alle, der dør under tortur, alle, der dør som ofre for skydevåben eller andre eksplosive drabsmetoder, alle dem, der dør i form af henrettelser, i guillotine, skafot og galge osv., dør udelukkende af mangel på kærlighed. Var der den fulde kærlighed i verden imellem væsenerne indbyrdes, ville forekomsten af alle ovennævnte dødsfald være en umulighed. Der dør således flere mennesker i verden af kærlighedshunger, end der dør af sygdom, kræft, tuberkulose, gigt, forkalkninger og stendannelser i organismen samt kønssygdomme. Så det må vel snart gå op for menneskene, at menneskehedens største onde og værste livsfjende ikke er det eller det menneske, den eller den nation, det eller det religiøse eller politiske parti, men den større eller mindre grad af mangel på næstekærlighed, de hver især praktisk og teoretisk udviser.

Hvis en propaganda er usand eller løgnagtig, er den en sand dødbringende giftstråle, ligegyldigt hvor vidunderligt opsat den så end måtte være, ligegyldigt hvor store løfter om guld og grønne skove den så end måtte forjætte eller love. Det er derfor navnlig om at være på vagt over for den camouflage af forskønnelser og forherligelser, som de materialistiske påberåbelser af fred udviser, såvel inden for den materielle videnskab som inden for den tilsvarende politik og religiøsitet. Propagandaen er i form af blade, aviser og bøger i en overordentlig stor udstrækning giftpiller indkapslet i en glasur af sukker. Det er ikke så mærkeligt, at så mange millioner får deres sind forgiftet af disse piller og selv dør en højest uhyggelig mental eller åndelig død for derefter som et stinkende mentalt ådsel at forgifte deres i forvejen mere eller mindre forgiftede og modstandsløse medvæsener, så disse også mentalt dør og med deres ligstank forgifter atter andre væsener. At det må føre til den ulidelige og stinkende mentale og legemlige sfære, vi i vort århundrede oplever som den bebudede verdens undergang eller helvede, bliver her letfatteligt for den ærlige, intellektuelle forsker.

Hvordan kan man så gardere sig imod den falske propaganda? – Enhver propaganda, der udsmykker og forherliger krig, dødsstraffe, sabotage og terror, indeholder mentale giftstoffer. Alt, hvad der forherliger nationalisme, voldsdiktatur og ensretning af alle mennesker, udslettelse af folkegrupper, racer og individer, er direkte dødbringende for al etik, kultur og fred. Alt, hvad der forherliger berigelse på andres bekostning, alt, hvad der forherliger kamp imod det sande demokrati, hvilket vil sige imod verdensfællesskabet mellem alle nationer grundet på hver enkelt stats absolut frie og folkevalgte statsform, er direkte sabotage af verdensfreden. Alt, hvad der forherliger forbud imod religion og fri verdensopfattelse, og alt, hvad der forherliger kamp og modstand imod nationernes sammenslutning til en verdensstat med et tilsvarende verdenspoliti og retsvæsen, der kan beskytte det enkelte individs såvel som statens frihed, er direkte dødbringende hindringer for en virkelig kommende menneskeværdig tilværelse. Alle disse forherligelser er kosmisk-kemiske giftstoffer imod menneskehedens udvikling. Det er den daglige dosis af disse, der får menneskene til at rave moralsk bedøvede rundt som efter et materialistisk festmåltid eller et besøg på et værtshus, hujende, skrigende og næsvist generende alle dem, de møder, og forstyrrende alle andre i deres nattesøvn. Hvorledes skal sådanne moralsk og etisk tågede, ravende og lallende individer være eksperter i at skabe fred i verden? – Hvordan skal de kunne se, hvad der er moral? – De råber lige så højt på de dødbringende eller moralbedøvende mordmanifestationer, som de på det materielle plan råber på gift til deres mave, blære og lunger, og tror, at det er den sande tilværelse. Og da sådanne væsener har store muligheder for at blive præsident både for stat, kommune og fredsforbund, er det ikke så mærkeligt, at det bliver så som så med fredens institutioner eller skabelsen af gennembruddet for Folkenes Forbund eller verdensstaten.

Kun det menneske, der forstår næstekærlighedens vækst og udvikling og føler glæde ved dens natur i sig selv, er immun over for al sukkerglaseret camouflage af sandheden om menneskets bestemmelse, kultur og moral. I samme grad som mennesket forstår, at alt og alle skal være til glæde og velsignelse for alt og alle, er det totalt fri af alle former for materialistiske såvel som kosmiske narkotika, og det har bevidsthedens kosmiske klarsyn. Det ved, at alt, hvad der er i strid med dette at elske sin næste som sig selv, er universets farligste og mest dødbringende gift.