Vi har oplevet afslutningen på det gamle år og er nu lige i begyndelsen af det nye. Emnet skal derfor være helliget det, vi kalder "tiden". Hvad er da selve "tiden" for noget? – "Tiden" er det samme som "evigheden" spaltet i åndelige "rum". Ligesom intet som helst kan eksistere og være til uden at befinde sig i et rent fysisk rum, således kan heller ikke noget som helst eksistere og være til uden at befinde sig i et "åndeligt rum". Hvad er da et "åndeligt rum"? – Det er et "rum", der udelukkende består af "tankematerie". Tiden eksisterer således absolut ikke på det fysiske plan. Overalt, hvor "tid" nævnes eller konstateres, vil den i sig selv absolut kun udgøre en åndelig detalje eller realitet ved tingen. Den er således i sig selv ikke "tingen", men "noget", der konstateres uløseligt knyttet til tingens eksistens. Det er denne "tidens" tilknytning til tingen, vi kalder "alder". Da ingen ting kan eksistere uden at have en "alder" og således ikke kan eksistere uden at være knyttet til "tid", og "tid" ikke er en fysisk, men en åndelig realitet, bliver det således her til kendsgerning, at ingen som helst fysisk fremtoning kan eksistere uden ved en tilknytning til en åndelig realitet.

Denne åndelige realitet vil altså være at betegne som et rum. Vi befinder os alle foruden i et fysisk rum således også i et "åndeligt rum". Tager vi f.eks. året 1944, ser vi, at det udgør et "åndeligt rum" for en hel serie af vore oplevelser eller udgør den åndelige skueplads for et bestemt afsnit af vort liv. Tager vi året 1943, ser vi, at dette år udgør et åndeligt rum for et andet afsnit af vor tilværelse. Men det er jo ikke blot i år og årtier, at tiden inddeler vort liv, den inddeler jo også vort liv i måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder og brøkdele af sekunder. Disse nævnte realiteter er ligeledes hver for sig "åndelige rum", inden for hvilke tilsvarende afsnit af vor tilværelse finder sted. Det vil altså med andre ord sige, at "tiden" er en foreteelse, der så at sige nummererer hver eneste detalje i vor oplevelse af livet. Den sætter hele vort livs detaljer på plads, ja, den er endog så overdådig, at hver eneste detalje får sit eget lille "rum". Ved at markere ethvert sådant rum er det muligt for det udviklede menneske, der kan læse og skrive, at optegne sit livs detaljer til de mindste enkeltheder, hvis det har lyst. Det er denne optegnelse, vi kalder at føre dagbog. Et menneske, der fører en fuldkommen dagbog, kan således slå op i denne dagbog og se, at det under den eller den af de optegnede datoer og eventuelle klokkeslæt havde den eller den oplevelse. Det kan således med en dagbog give sig selv et fuldstændigt overblik over sit livs detaljer. Men det ville være ganske umuligt uden ved hjælp af den inddeling, "tiden" afstedkommer.

Hvis ikke der var tid, kunne man jo heller ikke "sanse tid". Dette vil igen betyde, at der umuligt kunne være noget, der hed "før" eller "efter". Vi ville kun opleve tiden som et evigt eksisterende "nu", men dette "nu" ville umuligt, således som det nu er tilfældet, kunne gå over i en "fortid". Når dette "nu" ikke ville kunne gå over i en fortid, ville en fremtid blive lige så umulig. Men en tilstand, en situation eller ting, der hverken har fortid eller fremtid, er jo totalt uden både fysisk og åndelig markering, hvilket vil sige, at den slet ikke er manifesteret. Livet ville således slet ikke kunne eksistere uden tid. Tiden er som allerede før nævnt enhver "skabt tings" åndelige rum. Men da en "skabt ting" således umuligt kan eksistere uden at være i et sådant urokkeligt åndeligt rum, bliver "tiden" et uomstødeligt bevis for, at der parallelt med den fysiske verden eller det fysiske plan eksisterer et åndeligt plan eller en åndelig verden. Da en hvilken som helst fysisk detalje ikke kan eksistere uden at repræsentere en "alder", være så og så gammel og således dermed være knyttet til "tid" eller et "åndeligt rum", bliver tiden jo detaljeret med lige så mange åndelige rum, som der er fysiske detaljer. Tiden bliver således i virkeligheden her synlig som selve den åndelige verden. At forstå dette rigtigt er at se den åndelige verden som en realitet allerede her på det fysiske plan. At benægte den åndelige verdens eksistens vil altså være det samme som at benægte "tidens" eksistens.

Idet dette guddommelige Noget således danner rum for hver eneste ting, der bliver til, ligegyldig hvor stor eller lille, ligegyldig hvor ond eller god, den så end måtte opfattes at være, bliver tidens særlige mission det samme som et kartotek, i hvilket alt får sin særlige bestemte plads og markering, således at tingene stadig kan være tilgængelige for sansning. Ved hjælp af tiden markerer Forsynet eller livet vort fysiske legemes fødsel, dets alder, og vil engang komme til at markere dets død, hvilket altså vil sige vort fysiske legemes adskillelse fra vort jeg og åndelige legemer. Når tiden således udtrykker en tings "alder", er det i absolut forstand ikke "alder", den udtrykker, thi intet som helst kan ligeledes i absolut forstand have alder. Når vi siger om en ting, at den er 25 år, er det i kosmisk forstand ukorrekt. Alt er nemlig underkastet en ustandselig bevægelse, hvilket vil sige forandring. Men når der ingen standsning er i denne forvandlingsproces, vil tingen jo forandre sig hvert sekund, ja inden for enhver nok så lille brøkdel af et sekund. Men når tingen ikke er uforanderlig, kan den jo ikke have alder. Når vi siger om et menneske, at det er 25 år, er det således i virkeligheden ganske ukorrekt. Det, vi i dag ser af et sådant menneske, så ganske anderledes ud for 25 år siden. Det repræsenterer i dag noget, der er kommet til med årene. Det har en helt anden højde, en hel anden vægtfylde, en helt anden begavelse, altsammen noget der senere er kommet til. Men når alle disse egenskaber er kommet til senere, kan de jo ikke være 25 år. Det, vi således ser for vore øjne i dag af nævnte væsen, er således ikke 25 år, ja har i sig selv ingen "alder". Begrebet 25 år udtrykker derimod de åndelige rum, inden for hvilke nævnte væsens jeg har afstedkommet den forandringsproces i materien, vi kalder dets fysiske liv. Nævnte jeg har således haft 25 åndelige rum at skabe forvandling i. Men det er i sig selv ikke blevet et eneste lille sekund ældre. Ved hjælp af disse 25 år er hele dets forvandlingsproces katalogiseret. Alle detaljer vedrørende dets liv eller forvandlingsproces er således, takket være tiden eller alderen, indregistrerede i de åndelige rum, hvori de kom til manifestation eller udløsning. Og det er her i disse åndelige rum, at væsenet med hukommelsen eller erindringsevnen kan finde tilbage og åndeligt genopleve de tidligere rent realistiske oplevelser.

Hele vort liv er således inddelt og klassificeret i åndelige rum. Vi har haft en tid som et-årig, en tid som to-årig, en tid som femten-årig osv. Hver af disse tider er kun vort liv placeret i åndelige rum, placeret i en åndelig markering, så vi, hvis vor hukommelse er i orden, let kan få oversigt over vort liv. Men det er ikke blot vort eget liv, der således bliver katalogiseret i åndelige rum, det gælder jo alt i naturen, alt, hvad vi ser omkring os. Forsynet har sørget for at skabe et åndeligt rum, inden for hvilket vi senere kan holde indtrykkene samlede på den plads i rækkefølgen, i hvilken de er indgået i bevidstheden. Et sådant åndeligt rum udgøres af det, vi kalder et år. Det er således ikke blot hen i vejret eller en tilfældighed, at jorden drejer omkring solen og derved skaber tidsafsnit eller åndelige rum for vore store og små oplevelser, således at disse bliver tidsbestemte og kan tidsbestemmes. Vi synes, det er en selvfølgelig ting, når vi tager statsbanernes køreplan og her kan se, hvornår togene går. Men hvordan skulle en sådan organiseret eller planmæssig befordring kunne organiseres, hvis ikke der var timer, minutter eller sekunder? – Hvorledes skulle vel nogen form for arbejdsledelse kunne organiseres, hvis der ligeledes ikke var døgn, som igen var inddelt i timer, minutter osv.? –