M2171: Forklaring til forsidesymbolet “Det levende væsens grundanalyse”

M2171

Brugt til brochuren "Martinus Kosmologi – Udvalgte artikler" fra 2012

Forklaring til forsidesymbolet "Det levende væsens grundanalyse"

af Martinus

Ifølge "Livets Bog" (mit hovedværk om livet) udgør verdensaltet tre store grundprincipper, der tilsammen danner den udelelige enhed, vi udtrykker som et levende væsen. Verdensaltet består af et ocean af skabelsesprocesser, der altid til slut ender i logiske eller hensigtsmæssige resultater. Disse resultater kender vi som de skabte ting. Da disse skabte ting, såsom: kloder, sole og mælkeveje, eller foreteelserne på vor egen klode: regn og solskin, dag og nat, vinter og sommer osv., samt de levende væseners organismer, der i sig selv er selve kulminationen af sande mesterværker som redskaber for deres ophavs særlige form for oplevelse af livet, således er resultatet af plan- og hensigtsmæssig skabelse, gør de dette skabelsesocean identisk med bevidsthed, tankefunktion og viljeføring. Hvordan skal en plan- eller hensigtsmæssig manifestation eller logisk skabelse ellers kunne finde sted? – Men når der forekommer en sådan logik i al naturens skabelse, må der eksistere et tanke- og viljeførende "jeg" bag denne mentale åbenbaring. Vi kender fra vor egen fremtræden, at der i os eksisterer et sådant oplevende, dirigerende og tænkende "jeg" bag vor egen åbenbaring af mentalitet, og uden hvilket jeg denne åbenbaring ville være en umulighed; hvorfor skulle det tilsvarende ikke være tilfældet bag verdensaltets åbenbaring af plan- og hensigtsmæssighed eller logisk skabelse? – Ifølge kosmiske analyser i Livets Bog er verdensaltet en organisme, igennem hvilken et levende, tænkende og viljeførende jeg kan åbenbare sig som et levende væsen, på samme måde som vor egen organisme er et redskab, ved hvilket vort jeg eller inderste selv kan åbenbare sig som et levende væsen. Verdensaltets første og enkleste analyse er disse tre grundprincipper, som altså vil være at udtrykke som: jeget, skabeevnen og det skabte. En hvilken som helst ting, der eksisterer i verdensaltet, vil uundgåeligt høre ind under et eller andet af de tre principper. Da de nævnte principper lige akkurat udgør de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som et levende væsen, udgør verdensaltet i kraft af denne dets struktur således et levende væsen. Denne analyse gør igen Guddommens eksistens til en levende virkelighed eller kendsgerning og bekræfter det gamle ord: "I ham leve, røres og ere vi".

Da "noget" ikke kan komme af "intet", lige så lidt som "noget" kan blive til "intet", vil dette gigantvæsen således være evigt eksisterende. Det kan aldrig være begyndt, ligesom det aldrig nogen sinde kan ophøre. Men noget, der er evigt og uendeligt, kan kun have denne eneste og absolutte analyse, at det udgør "noget, som er". Ingen af de tre nævnte grundprincipper kan have nogen anden analyse. Siger vi om jeget, at det er stort, eller at det er lille, det er guddommeligt eller ikke guddommeligt, det er skønt eller uskønt, det er ondt eller godt etc., vil disse udtryk kun betegne foreteelser, som er frembragt af dette noget. De kan derfor ikke udgøre dette noget selv, eftersom dette jo allerede da må have eksisteret, før de nævnte foreteelsers frembringelse. Siger vi om skabeevnen, at den er gigantisk, eller at den er lille, den er fuldkommen eller ufuldkommen, eller vi udtrykker den ved andre sådanne analyser, vil disse være ganske fejlagtige og uden værdi. En skabeevne, der udløser skabelsen af alt, hvad der er stort og småt, alt, hvad der er ondt eller godt, alt, hvad der er fuldkomment og ufuldkomment, ja alt, hvad der overhovedet skabes i selve verdensaltet, rummer jo al skabelse og er dermed uendelig. Men noget, der er uendeligt, kan ikke udtrykkes ved en tids- og rumdimensionel analyse. Denne evige og uendelige skabeevne kan ligesom jeget kun udtrykkes som "noget, som er".

På samme måde bliver alt det skabte også uden analyse, idet det omfatter alt, hvad der overhovedet eksisterer, både det store og det små, det onde og det gode, det fuldkomne og det ufuldkomne etc. Det rummer således selve kulminationen af lys såvel som kulminationen af mørket og er uendeligt og evigt af omfang, ligesom de to andre grundprincipper. Det kan derfor umuligt have nogen tids- og rumdimensionel analyse. Det kan også kun udtrykkes som "noget, som er". Dette, disse tre princippers navnløshed, er markeret ved bogstavet X. Jeget udtrykkes således i de kosmiske analyser som "X1", skabeevnen som "X2" og det skabte som "X3".

På forsidesymbolet er jeget eller X1 udtrykt ved den hvide sekstakkede stjernefigur i midten. Skabeevnen eller X2 er udtrykt ved det violette yderste felt på symbolet. De små runde hvide felter i det samme område udtrykker de levende væseners jeger i verdensaltet eller i den gigantorganisme, som symbolet udtrykker. Imellem det violette felt og det hvide felt i midten forekommer der på symbolet et ved seks farvefelter markeret område. Dette område udtrykker det skabte eller "X3". Når det fremtræder i de seks farver, skyldes det, at materien, hvoraf alt det skabte består, både det fysiske og psykiske område, manifesterer sig som seks store grundenergier. Disse har igen hver især et område, hvor de kulminerer og præger tilværelsen. Den første grundenergi kendes under begrebet "instinktet" og kulminerer i planteriget (rød farve). Den næste grundenergi udtrykkes som "tyngdeenergien". Den ligger til grund for det dræbende princip og kulminerer i dyreriget (orangefarvet). Den tredje energi kendes som "følelsen" og kulminerer i det fuldkomne menneskerige, hvilket er det sidste rige på det materielle tilværelsesplan (gul farve). Dernæst kommer de psykiske eller åndelige verdener, i hvilken intelligens, intuition og hukommelse som de sidste af de seks grundenergier danner hver sit rige eller tilværelsesplan. Vi kan ikke her komme nærmere ind på de forklarende analyser og må derfor henvise til det store hovedværk. Vi skal dog her lige nævne, at de her omtalte tre ufjernelige principper: X1, X2 og X3 eller jeget, skabeevnen og det skabte, hvilket igen vil sige: jeget, bevidstheden og organismen, udgør grundanalysen i verdensaltet lige så vel som i det levende væsens struktur og afslører derved, at verdensaltet i sig selv er et levende, organisk, fysisk og psykisk væsen, i hvilket vi altså "leve, røres og ere", på samme måde som mikrovæsenerne: celler, molekyler, blodlegemer etc., etc., leve, røres og ere inden i os eller vor organisme. Vi ser således her, hvorledes livet i sig selv gør det guddommelige udtryk "mennesket i Guds billede efter hans lignelse" til en evig lysende virkelighed.

Ovenstående symbolforklaring er forfattet af Martinus og stammer fra brochuren "Martinus' Åndsvidenskab" fra 1953. En mere omfattende forklaring til symbolet findes i Det Evige Verdensbillede, bog 1, symbol nr. 11, hvor det har denne titel: "Det evige verdensbillede, det levende væsen 2, den evige Guddom og de evige gudesønner". Artikel-id: M2171.

Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.