Spørgetimen var en inspirerende sommerbegivenhed i det fri og var præget af en særlig intim og humoristisk stemning. Martinus var meget glad for at udveksle tanker med de interesserede under denne frie form, og han glædede sig over, at der også var en hel del unge blandt tilhørerne. I sine svar omtalte han ind imellem nye nuancer i sine analyser og kom med udfordringer til de vanemæssige opfattelser hos tilhørerne. Han udtrykte sig til tider mere kontant og brugte ord og vendinger, som var mere direkte og hverdagsagtige, end vi kender det fra hans foredrag. Men han gjorde det med sin velkendte humor og sin altid kærlige tolerance og accept af de mange forskellige stadier, vi mennesker må gennemleve i udviklingsforløbet.

Indholdet af spørgetimen er allerede kendt af de mennesker, som i sin tid foretog private båndoptagelser af foredrag og sammenkomster med Martinus. Men da Martinus blev opmærksom på, at de interesserede foretog private båndoptagelser, bad han faktisk om, at de undlod at gøre det og ikke spredte hans taler og svar på denne "uautoriserede" måde. Han ville især undgå, at de private optagelser blev og bliver afspillet for mennesker, som ikke har et forhåndskendskab til helhedssynet i hans analyser, og som måske slet ikke har et eget ønske om at høre om verdensbilledet.

Efter de mange års forløb oplever vi i dag en stigende interesse også for Martinus' efterladte materiale. Derfor har vi valgt nu at bearbejde spørgetimen til artikelform, så den kan formidles til en bredere kreds af interesserede. Det er medlemmer af Instituttets artikelgruppe, som har foretaget en omhyggelig bearbejdning af båndoptagelsen. Hvert spørgsmål er forsynet med en emneoverskrift, der i hovedpunkter beskriver svarets indhold. Der er tilføjet noter om de forskellige emner og tillige nogle redaktionelle parenteser, som gengiver lidt af den særlige stemning, f.eks. i form af latter og bifald fra tilhørerne.

Skandinavien rammes af impulser fra et center ude i mælkevejen.² Hvad er det så for et center? – Man må lære at forstå, at der er en masse højt udviklede, beboede kloder, som er færdige verdener, hvor menneskene er blevet færdige mennesker. På disse terræner er der så at sige himmeriges rige.³ Kloderne er levende væsener, der taler med hinanden. Det vil sige taler og taler, det er jo så meget sagt; de udveksler bevidsthed ved hjælp af stråler og bølger, men det kan vi jo ikke sådan forstå. Når kloden siger "ja", varer det måske 200 år, og så er et liv ikke langt nok til, at vi kan tale med jordkloden. Men jordkloden kan tale med en anden klode, og klodernes korrespondance afspejles i mange tilfælde i de kulturer, der går hen over jorden. Mange større og mindre kulturer er gået hen over jorden, og de svarer til tanker i jordbevidstheden. Lige nu er jordkloden i korrespondance med et højt udviklet klodesystem, der har kosmisk bevidsthed. Når jeg giver jer kosmiske oplysninger, får I kosmiske impulser ind i jer, og det samme sker, når en højere verden sender kosmiske impulser ind i jorden. Det virker på jorden som en kolossal belivelse af kulturer og moral, opfindelser og udvikling – og af alt det, der skal ske.

Jorden er blevet frigivet. Moralen er så at sige frigivet, men hvor er moralen henne? – Nu skal folk jo prøve at skeje ud alt det, de kan, fordi dér, hvor de ikke får skejet ud, kender de jo ikke forskel på godt og ondt. De skal lære at se forskellen. Det hjælper ikke, at man siger, at det og det må I ikke! Menneskene skal opleve det som kendsgerning. Fra begyndelsen er det jo også sagt, at man skal nyde af frugterne fra kundskabens træ. Kundskabens træ er jo det daglige liv, hvor vi fra morgen til aften nyder frugterne i form af alt det, vi oplever. Foretager man en eller anden handling og opdager, at det, man havde gjort, var forfærdelig kedeligt, skal man jo ikke gøre det mere. En anden gang kan man derimod opleve: "Ih, hvor var det dejligt!"

På den måde får vi undervisning fra morgen til aften. Vi er i en kolossal skole, hvor vi hele tiden taler med Gud. Alt det, der er omkring os, taler jo sit eget sprog. Men de fleste mennesker ser på det, som en analfabet ser på en bog. Han ser kun tryksværten på papiret, men den, der kan læse, oplever det eventyr, der ligger i bogen. Sådan er det også, når I er ved at lære at læse og begynder at kunne forstå eventyret bag ved stormens susen, havets bølger, vulkanerne og alt det, der bevæger sig her i verden. Det er alt sammen ikke kun det, det ser ud til at være. Det er virkelig hensigtsmæssig bevidsthed, der henvendes til de levende væsener, både til dyr og til mennesker, for at de kan udvikle sig. Alt er en levende funktion.

Efterhånden vil en række dyrearter blive udryddet, og det har i høj grad noget med udviklingen at gøre. Der vil inkarnere andre dyrearter. Jeg har ikke spekuleret over, hvilken slags dyr det bliver. Jeg kan kun sige, at det vil blive fredelige dyr, der kan være sammen med fredelige mennesker, så vi ikke skal bruge bue og pil eller andre våben. Det sker ganske naturligt, fordi jorden er en levende organisme under udvikling.⁴

Jorden er inde i den store fødsel, som jeg kalder det, og så må den udrydde alt det dræbende, alt det mørke. Det må mennesket også gøre for at kunne få de store åndelige kræfter i sig og opleve den store fødsel. Jorden modtager allerede store kræfter fra mælkevejens centrum. Det er disse impulser, der har sat gang i udviklingen. Den første impuls kom ved århundredskiftet. Den anden kom i 1920. Og så kommer der en nu.² Den er sat i gang, og den vil sætte kolossal fart i udviklingen. Der vil komme mange mærkværdige ting frem, som mennesket slet ikke forestiller sig i dag.

Men man skal passe på, for der bliver mange, der kommer til at opleve kosmiske glimt, som er falske. Det var også det, Kristus advarede imod.⁵ Der har været nogle stykker, som har været hos mig for at komme i orden efter deres oplevelser. Nu har mennesker jo fået at vide, at man kan få kosmiske glimt, og derfor har de let ved at tro, at de netop har oplevet denne indvielse.

En dag kom en mand til Instituttets kontor for at tale med mig. Medarbejderne var bange for ham, og de sagde: "Der er en mand. Han er helt vild. Han vil tale med dig." Jeg lod ham så komme op ovenpå, hvor jeg bor. Han fortalte: "Ja, nu har jeg kosmisk bevidsthed ligesom Dem. Jeg hører til "Det Flyvende Korps." [Stor latter] De sidder jo bare her, men jeg skal være både her og der." Store armbevægelser. Det var jo glimrende, og manden blev rolig.

To år efter var der en, der bankede på hoveddøren. Jeg var alene hjemme. Det var så ham igen, og han sagde: "Jeg var jo helt skør dengang." Og jeg svarede: "Ja, det var jo ikke så langt fra." [Latter]

Engang var der en anden mand, der kom til mig, og sagde, at han var meget nervesvag, fordi han havde fået kosmiske glimt. Ja, han så engle i snebunkerne. "Nå, gør De det? Det må da være dejligt sådan at kunne se engle." Jeg talte med ham om det, der skulle ske i fremtiden, og at pengene ville blive afskaffet. "Ja, dem har jeg afskaffet i den åndelige verden", sagde han. [Latter] "Jamen, det er jo storartet", svarede jeg, "så er det jo i orden."

En tredje mand ringede til mig fra en by i provinsen: "Uh, jeg må tale med Dem. Jeg har haft sådan en stor oplevelse."

"Nå, har De det?"

"Ja, jeg må endelig tale med Dem."

"Hvad er det for en oplevelse?"

"Det ved De godt. De ved godt, hvad det er for en oplevelse."

"Det ved jeg da ikke."

"Jo, det ved De godt."

"Ja, det er i al fald ikke den store fødsel."

Men det var jo det, han mente. Jeg vidste, han var dranker, så det kunne ikke være den store fødsel. Men han ville altså komme til mig, så jeg sagde: "Jamen, det behøver De jo ikke. Når De har oplevet den store fødsel, har De ikke brug for at tale med mig."

Men han kom alligevel. Manden havde lynende øjne og så mærkelig ud. "Jeg har haft en stor oplevelse. Men jeg er nødt til at tage en dram eller lidt spiritus, for ellers kan jeg ikke holde det ud." Men det er det værste, man kan gøre, for det er jo en alvorlig gift for de kosmiske organer. Det virker i retning af narkotika og alt det, som også forgifter de kosmiske organer. Det er netop det, der er så farligt ved narkotika og spiritus.

De unge mennesker ved jo ikke, hvordan disse stoffer påvirker hjernen. Det berører de kosmiske, intuitive organer, som skal give dem kosmiske glimt og senere kosmisk bevidsthed. Disse organer er jo ikke udviklede, men de er under udvikling. Hvis man indtager giftstoffer, der påvirker dem, virker det ind på mentaliteten, og man ser syner. Man kan blive meget opstemt, og man kan blive meget nedtrykt. Til sidst kan man blive åndssvag, hvis man ikke stopper. Det kan tage flere år at komme ud af det, og det kan følge en i flere liv, før man bliver helbredt.

Det, jeg ville sige Dem i forbindelse med kosmiske glimt, er, at De nok kan stole på dem, hvis De er ydmyg og ikke praler af, at De er så og så stor. Så kan De regne med, at der er noget rigtigt i det.

Vi har alle sammen to poler i os, men da vi begyndte som abemennesker var den modsatte pol, altså den feminine i manden og den maskuline i kvinden, jo latent. Derfor dominerer den maskuline pol i manden, og den feminine pol i kvinden. Men samtidig med udviklingen vokser den modsatte pol, og det er den, der efterhånden udvikler mennesket til det rigtige menneske. Når I alle sammen sidder her og lytter til mig og har interesse i disse ting, skyldes det ikke jeres ordinære pol, men den modsatte pol, altså den maskuline i kvinden og den feminine i manden.

De to poler har hver deres centre, dels et i hjernen og dels et ved kønsorganerne. De er under vækst, indtil de en dag er kommet i ligevægt. Når den feminine og den maskuline pol er blevet jævnbyrdige, får mennesket kosmisk bevidsthed. Så er det ikke længere bundet til dyreriget, og det kan elske uden afhængighed af kønnet, altså også sit eget køn.

Begrebet homoseksualitet har i mange århundreder haft en forfærdelig klang, så de mennesker, der følte, at de havde en tendens til at holde af deres eget køn, ikke turde vedgå det. Der var jo straf for det. Derved blev de homoseksuelle klemt inde, og der opstod en masse udskejelser og perversiteter. Der er for eksempel mænd, som er helt overdimensioneret kvindelige. De tripper og sminker sig. Det er jo klart, at en sådan overdimension gør, at folk får et sært indtryk, og så er homoseksualitet kommet til at tyde på, at det er noget med perverse mennesker og sådant – og det er det ikke!

Det virkelige, normale homoseksuelle menneske er meget udviklet. Det udviser jo dobbelt kærlighed. Hvorfor holder den homoseksuelle af sit eget køn? – Jo, det er ganske naturligt, og det kommer mennesket ikke frem til, før den modsatte pol når hjernen, og det begynder at blive lige så bevidst i denne pol, som det er i den ordinære pol. Menneskene er jo alle bevidste i deres ordinære pol, altså manden i sin maskuline pol, og kvinden i sin feminine pol. Den ordinære pol i væsenerne er den, der befordrer ægteskabet og alt, hvad der har med afkommet at gøre. Hvis den modsatte pol ikke var vokset frem i menneskene, ville de være aber eller primitive dyr endnu den dag i dag. Det er den modsatte pols vækst, der højner væsenet, og den vil også kræve seksuel udløsning.

Hvad er seksualitet? – Hvad er denne guddommelige vellystfornemmelse, som er den allerhøjeste behagsfornemmelse, der overhovedet eksisterer? – Ja, det er selve Guds ånd. Men Guds ånd er tilpasset, så den hos dyrene og ligeledes hos menneskene opleves i parringsaktens eller samlejets kulmination. Guds ånd bevirker denne vellystfornemmelse, og med den styrer Gud dyreriget og menneskeheden. Hvad skulle dyrene glæde sig ved, hvis de ikke havde deres parringsakt? – Hvis der ikke var nogen parringsakt, ville vi ikke høre fuglesang mere.⁷ Og hvad med menneskene? – De ville jo kede sig ihjel, hvis ikke de fik … [drukner i latter].

Men nu er der ved at ske en stor forandring, fordi den modsatte pol vokser i mennesket. Jorden er en klode, der er ved at blive færdigudviklet, og menneskene skal også blive færdige her efter nogle få liv. Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at mange begynder at blive bevidste i den modsatte pol. Alt det, som ligger uden for ægteskabets interesser, det vil sige intellektualitet, videnskab, åndelige interesser osv., stammer fra den modsatte pol. Hvorfor begynder menneskene at føle sympati for deres eget køn, når de kommer frem til at blive bevidste i den modsatte pol? – Jamen, det er da ikke så mærkeligt! Når en mands feminine pol vokser frem til hjernen, og han bliver bevidst i den, begynder han ligesom en kvinde at få sympati for mænd. Og når kvinden bliver bevidst i sin maskuline pol, begynder hun ligesom en mand at få sympati for kvinder.

Denne nye tilstand er ikke noget, der skal vare ved. Den bliver kun ved så længe, polerne ikke er i ligevægt. Når polerne er kommet helt i ligevægt, er menneskene blevet færdige mennesker.⁸

"Hvad så med det seksuelle?", siger folk, "Skal det høre op?" – "Nej, det bliver mange gange fordoblet! – I skal ikke være bange!" [stor latter og moro] Men det bliver i en renere kultur. Hvordan bliver da en sådan seksualisme? – Ja, det kan vi begynde at opdage allerede nu. For mange år siden så jeg en film, hvor man for første gang begyndte med de lange kys. De blev ved med at kysse hinanden, meget længe. Det var ikke noget, man var vant til at se, men nu er det jo blevet til en stor vane. Der sker nemlig det, at denne dobbeltpolethed får organismen til at blive meget følsom. Det er en stor behagsfølelse for mange mennesker at blive kærtegnet, ikke sandt? – Det er det også for mig. Jeg føler det dejligt at hilse på folk. Det er en stor behagsfornemmelse.

Hvis vi nu ser på pornobilleder og lignende, så ser det jo forfærdeligt ud. Men hvad er det, man ser, hvis man da ikke er analfabet? – Man ser, at der i organismen vokser en stor seksuel følelse frem. Denne seksuelle følelse skal brede sig til hele kroppen. Den skal ikke blive ved med kun at være en følelse igennem en dråbeflaske som penis, sådan som det nu er hos dyrene og de ufærdige mennesker [latter].

Når menneskene bliver dobbeltpolede, altså færdige mennesker i Guds billede, har de ikke mere nogen jalousi, og de er alle sammen glade for hinanden. Den seksualisme, der så eksisterer, er den levende Guds ånd, og det vil være en nydelse at møde hinanden. Menneskene skal ikke mere bruge p-piller eller det forfærdelige, som de nu bruger. Det er jo noget, menneskene har fundet på, og det er en forfærdelig skavank.⁹ Der vil komme nogle mærkværdigheder ud af det om nogle år, når det er blevet meget udbredt. Den naturlige og lige vej har Forsynet sørget for ved at give menneskene en mægtig følelse i kroppen. Mange kvinder har været glade ved at kærtegne hinanden, og mange mænd bliver også glade ved at kærtegne hinanden. Mænd og kvinder kan også kærtegne hinanden.

Mange mennesker kommer nu til et stadium, hvor de ikke vil være gift. De vil ikke bindes, og de vil ikke have børn. De egner sig ikke til at have børn. De vil gerne have samlejet, men det har de kosmisk set ingen ret til. De har ret til at få den seksuelle nydelse, for den er guddommelig, men denne teknik, som dyret bruger, er kun til for, at sæden kan komme frem til hunnen og forplante sig i hende. Det er en teknik, der degenererer, og den er allerede så degenereret hos mange mænd og kvinder, at de ikke kan gennemføre et samleje. Den fremtidige udvikling vil få menneskene til at kærtegne hinanden.¹⁰ De bliver så følsomme i kroppen, at de kærtegner udløsningen frem uden brug af disse forfærdelige midler, og så vil der ikke være noget samvittighedsnag bagefter. Der vil heller ikke være kvinder, der bliver overvægtige eller får blodpropper, fordi de har spist p-piller.

Vi har jo også de andre "apparater", hvor de mildeste vel er de her "gummihistorier", kondomer og pessarer. Men jeg vil sige, at også brugen af dem har overtrædelsen af naturens love i sig. Derfor vil det være helt naturligt, at der er mennesker, som ikke vil gifte sig, og som ikke vil have børn og hele familielivet. Det er tegn på, at den dyriske bevidsthed er væk.

Menneskene har ikke fået nogen belæring om den menneskelige seksualisme, så de tror, at der ikke er nogen anden vej. Det er blevet en tusindårig vane, at kvinden skal ligge og skræve, og manden skal have det sådan [megen latter]. Men det er jo tåbeligt at tro, at det er det eneste absolut saliggørende. Når de på den anden måde begynder at kærtegne hinanden, bliver der jo kolossale julelege … [Martinus overdøves af kæmpelatter]. Ja, det lyder måske tosset, men det er rigtigt. Det er alt sammen baseret på kærlighed.

Men det er det ikke med p-pillen. De unge piger har nu opdaget, at bare de bruger p-piller, kan de opsøge mænd, ligesom mænd i sin tid opsøgte kvinder. Og hvad sker der så? – Ofte bliver der børn ud af det alligevel. Jeg kan nok se, at det gør ikke noget, at unge mennesker flytter sammen og er glade ved at bo sammen. Det kan man ikke sige noget imod, for det er bedre, at de gør det, end at de får et ægteskab, hvor de skal skilles alligevel. Men de skal ikke avle børn i et sådant samliv. Hvem skal passe de børn, når forældrene render fra hinanden og skal have samliv med nye partnere? – Det kommer staten til at gøre, og det er den også belavet på. Nu er der mange, der begynder at uddanne sig til børneplejere og lignende. Det er beregnet på fremtiden. Forsynet ved godt, hvad der kommer. Forsynet er jo langt foran menneskene.¹¹

Det, jeg har sagt, lyder måske voldsomt, men jeg håber, at De kan forstå det. Det drejer sig jo om kærlighed.

Hvorfor i alverden skulle en mand og en kvinde, der holder af hinanden, bruge sådan en teknik, der er så farlig, og som laver brud på deres organisme og går imod naturens love? – Det er ikke utænkeligt, at disse mennesker har en meget dejlig og stor bevidsthed og måske en begyndende kosmisk bevidsthed. Når de så efterhånden når frem til at fornemme den anden pol og bliver såkaldt dobbeltpolede eller homoseksuelle, skal de jo alligevel bruge metoden med kærtegn, for her kan de ikke bruge samlejeteknikken.

Jeg vil indrømme, at tusindårige vaner er jo ikke sådan at komme af med. Men det er lettere, end man tror, og man kan få Forsynets hjælp til det. Men det gælder ikke for alle, for man skal jo huske på, at der er mennesker, der er lykkelige og glade for at have børn og leve i ægteskab.

Jeg tænker på de tusinder eller millioner af unge mennesker, navnlig her i Norden og i det øvrige Europa, der i den grad lader stå til og bruger millioner af disse apparater og sager og nye opfindelser, som reklamer lokker mennesker til at bruge. Det kan for nogle mennesker i værste tilfælde betyde, at de kan miste evnen til at opnå nydelsen af Guds ånd, den store vellystfornemmelse. Menneskene siger måske nok om brugen af et pessar eller en spiral: "Det gør ikke noget." – Men det gør noget! Måske ikke så meget i den fysiske krop, men i mentaliteten. Man skal jo huske på, at omkring kønsakten er der en stor åndelig struktur, som tager skade af at blive misbrugt. Den kan man ikke sådan lege med.¹² Men vi må undskylde menneskene, for de ved det ikke. Det er jo kommet så pludseligt alt sammen.

Livet er dejligt, når man bare forstår at nyde det rigtigt. Og det kan nydes uden at anvende alle de mange forskellige former for prævention.

Man må jo indrømme, at mennesker har bundet sig i skæbner, som de skal leve til ende. Men der er jo den guddommelige kraft i bønnen, som folk bringer med sig ind i denne verden, og som virker, enten man tror på det eller ej. At tænke sig, at vi har fået sådan en kraft med i vuggegave. Det er den største magiske kraft, der eksisterer. Vi kan bede, når vi har brug for hjælp, og man kan også godt bede om hjælp til at undvære p-piller og alt det skidteri. Hvorfor i alverden laver menneskene sådan noget? – Alt sådant noget er jo en overtrædelse af det femte bud.

 

Hvis man ikke vil have børn, hvorfor skal man så bruge en metode eller en teknik, som er farlig? – Hvorfor skal man kæmpe imod naturen? – Hvis vi kæmper imod vore øjne og begynder at lukke dem det meste af dagen, fordi vi synes, at vi skal spare på synet, så skal øjnene nok blive dårlige. Hvis vi ikke går en tur og bruger vore ben, så skal vi nok få dårlige ben. Binder vi armen fast til siden, bliver den også dårlig. Hvis vi begynder at standse de kosmiske kræfter i seksualstrukturen, tager den skade. Det kan menneskene jo ikke se, men jeg håber, at jeg kan føre det frem og vise, hvordan det virker.

Alle mennesker bliver nemlig dobbeltpolede væsener i Guds billede. Og deres kønsorganer kommer til at blive rudimenter, ligesom mandens bryster nu er rudimenter. Allerede i dag er mange mennesker impotente og kan ikke gennemføre et samleje.

Det har ikke noget at sige, om man er mand eller kvinde. Det er nøjagtig det samme. Man er jo mand i hver anden spiral og kvinde i hver anden spiral, og således har hele det seksuelle kredsløb to spiraler til sin rådighed. Nogle mener, at man er mand i hvert andet liv og kvinde i hvert andet liv, for på den måde at få det til at passe, men det er jo noget vrøvl, for det passer rigtig skidt. Hvordan skal en mand, der har drabeligt fuldskæg og er meget maskulin og umådelig grov i munden, kunne være en lille jomfru i næste liv? – [stor og langvarig latter].¹³

Selvom der er tale om mikrovæsener, er de i virkeligheden ikke mindre. Huse langt ude i horisonten synes ganske vist mindre, men de er lige så store, som husene her. Når vi i kosmisk perspektiv ser nedad, kalder vi det mikrokosmos. Men de mikrokosmiske væsener er lige så levende og lige så store, som vi. Der er ikke nogen forskel, for de har ingen størrelse. Det har de kun i vores perspektiv og sansning. Derfor er det lige så meget mord at dræbe små dyr som store.  

Der er kun ét bud, og det er det femte bud: "Du skal ikke dræbe". Alle de andre bud er kun afskygninger af dette bud. Hvis bare man stikker sig med en knappenål, har man dræbt noget der. Og hvis man kommer til at gøre et menneske ked af det, har man også dræbt noget. Folk tænker, at man gerne må slå dyr ihjel, at man gerne må slå sin mikroverden ihjel, og at man gerne må lade sit lig begrave og lade det rådne op. Men det er alt sammen drab og ødelæggelse af liv og er overtrædelser af det femte bud.¹⁵ Men det må man jo undskylde menneskene. Det er først nu, de skal begynde at lære alt dette.

Der venter en meget stor udvikling, navnlig for de mennesker, som er kommet igennem den store karma. Jeg skelner imellem storkarmaen og andre former for karma.¹⁶ Mennesker, der i dag er færdige med krig og ikke vil i krig og ikke kan slå ihjel, myrde eller gøre særligt onde ting, er kommet igennem storkarmaen.

For disse mennesker gælder det om at bringe sig frem mod det kosmiske, og nu kommer jo hele verdensbilledet med store og lyse bølger. Hvis man vil studere det og prøve at leve efter det, kan man opleve glæde, og ikke blot det, man kan efterhånden opnå at få kosmiske glimt. Der er enkelte mennesker, der har sagt til mig: "Når jeg er ked af det, går jeg hen og læser i Livets Bog, og så bliver jeg så glad".

Der var også en ung mand på 30 år, der kom til mig og sagde, at han var så ked af det. "Hvad er der i vejen med Dem?" – Jo, han var blevet 30 år og havde ikke fået kosmisk bevidsthed! [stor latter] – "Det får De da ikke, fordi De bliver 30 år". Men han mente, at det havde jeg jo skrevet. Men, det har jeg ikke skrevet; jeg har skrevet, at når man er udviklet til at få kosmisk bevidsthed, så kommer det i 28-30-års alderen. Det er det almindelige. Men han troede, at alle mennesker, der blev 30 år, ville få kosmisk bevidsthed. Derfor var han ikke glad, men det må man jo undskylde ham.

Når jeg holder så meget på, at man ikke skal skære blomster af, så er det jo ikke, fordi blomsterne oplever smerte, men jeg synes, at det er en sær skik. Det udviklede menneske er ikke så brutalt, at det kan skære blomster af. Nogle mennesker smider afskårne blomster i gravene. Det er da underligt, for der er jo tale om levende liv. Blot fordi blomsterne ikke selv kan mærke det på nogen særlig måde, skal man da ikke ødelægge liv.

Der kan være tilfælde, hvor det kan være dejligt med afskårne blomster. Hvis et menneske har ligget på hospitalet i måneder og ikke set den dejlige sommer, bliver vedkommende glad, hvis man kommer med en dejlig buket.

Og det kan planter mærke, de kan mærke behag. Der er kvinder og vel også nok mænd, der i den grad kan få deres planter til at vokse kolossalt. Planten er meget modtagelig for stråler, men den kan ikke analysere ud, at det er det og det, for selv den udviklede plante har ikke intelligens. Den kan jo ikke skrive bøger om sine oplevelser. Den meget primitive plante kan faktisk opleve behag ved at blive ødelagt. Når for eksempel græsset her bliver slået, mærker vi jo en dejlig duft, og det er en duft fra salighedsriget.

Planten kan kun ane på det fysiske plan, fordi den har sin dagsbevidsthed i salighedsriget på det åndelige plan. I salighedsriget er det store fremtidsbegær at komme ned på det fysiske plan for at få en ny bevidsthed. Man kan ikke udvikle sig på det åndelige plan, men man kan godt variere sin bevidsthed. Vor viden og vore erfaringer kan vi variere og kombinere på nye måder, men det bliver på det samme plan og ikke på et højere plan.

Vi skal ned på det fysiske plan for at få nye erfaringer og lære at tænke logisk, for her i den fysiske verden lystrer materien ikke tanken. Her skal en kunstner bruge hammer og mejsel, når han vil hugge et billede ud af marmoret eller stenen, og når vi vil bygge huse, skal vi save osv. Men når man har lært dette på det fysiske plan, ved man, hvordan det skal gøres. I den åndelige verden kan man så tænke, at man laver en skulptur eller bygger et hus, og så står det der, for på det åndelige plan lystrer materien tanken. Men hvis man ikke kom herned på det fysiske plan, kunne man ikke udvikle en ny bevidsthed.

Vi har evigt liv, der opretholdes ved, at vi både oplever spiralens lyse og mørke side. I den mørke side får vi vor bevidsthed udviklet frem til, at vi bliver til "det færdige menneske i Guds billede". Når vi er blevet i Guds billede, går vi igennem den højere del af spiralen og lever her i de højeste verdener med kunst og videnskab. Det er så fantastisk, at jeg selv med min stærkeste fantasi ikke kan overdrive, så guddommeligt er det.

Men så degenererer bevidstheden igen. Hvis vi skulle have vor livret hver eneste gang, vi spiste, ville vi jo en skønne dag råbe og skrige efter at få noget andet at spise. Og sådan er det også, når man kommer op i de høje sfærer, hvor alting er guddommeligt, og hvor der ikke er noget som helst andet end lys og glæde. Til sidst dør sanserne næsten, og man begynder at længes efter modsætningen. Man længes imod mørket og ligefrem efter at dræbe og myrde.

Det er så viseligt indrettet, at den sidste zone i den kosmiske spiral netop er hukommelsens zone. Nu er menneskenes hukommelse næsten lige ved det latente eller mindste stadium. Mange mennesker kan jo ikke huske noget i forhold til, hvad de kunne tidligere. Derfor må de skrive det ned og så videre. Men i salighedsriget kan de huske hele spiralen. De kan huske, da de var træ i skoven, da de var dyr, og da de var mennesker. Og engang i salighedsriget vil vi kunne huske, at vi sidder her. –

I salighedsriget oplever enhver sin egen indre verden. Det, jeg oplever i mit salighedsrige, er mine egne erindringer, og sådan har enhver sine egne erindringer. I salighedsriget har vi nemlig et område, hvor vi får lejlighed til at fornemme, hvordan Gud lever i sit eget store univers. Vi har en erindring om hele universet, som vi tager med os til det åndelige plan. Vi har erindringer om, at jorden er rund, om himmel og jord, hav og land, om mælkeveje og alt det. Vi kan fremkalde og være midt i disse erindringer, og vi kan gå frem og tilbage i tiden, for eksempel tilbage til dengang vi var dyr. Vi er fuldstændigt suveræne her i vort eget erindringsunivers.

Vi kan altså gå frem og tilbage i tiden, og I vil kunne genkalde jer den tid, hvor vi sidder her, og hvis erindringen er stærk, vil I kunne genhøre, hvad jeg nu siger. Det lyder fantastisk, men det er rigtigt. Det er så guddommeligt, at jeg ikke kan overdrive det. Og der er meget mere, end jeg kan fortælle. Hvis menneskene vidste, hvad der ventede dem, ville det være en vældig inspiration til at tage fat. Menneskene kan jo selv hjælpe til; de skal jo bare have at vide hvordan, og om det kan betale sig [megen latter og folk klapper]. Men det kan betale sig at være god og kærlig.

Men jeg må bare ikke koncentrere min kosmiske bevidsthed på min egen person eller andre private mennesker, så kunne jeg ikke lave andet end at være spåmand. Jeg kan gøre det, men jeg gør det altså ikke. Så jeg ved ikke, hvem jeg har været. Folk spørger: "Hvem er du? Hvad var du i tidligere liv?" Det ved jeg da ikke noget om, og det interesserer mig slet ikke. Jeg siger også: "Jamen, det har ikke spor betydning". Dette, at jeg fik min egen bevidsthed, da jeg var 30 år, er det, der betyder noget, ikke sandt? – Om jeg var den eller den i tidligere liv, det er da helt ligegyldigt. Hvorfor skal man vide det? –