M2031
Den rige mand og nåleøjet
af Martinus

1. Materielle besiddelser har ingen betydning kosmisk set
Mange mennesker kan ikke forstå det overleverede begreb fra Kristus, der hvor han udtaler: "Det er lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige".
Hvad er det egentlig, der her er sagt? – Hvem er en rig mand? – En rig mand er en mand, der begunstiget af Forsynet er kommet i besiddelse af større eller mindre mængder af materielle værdier ud over det, et naturligt dagligt liv i hans samtid koster. Formuebesiddere hører altså alle uden undtagelse under kategorien "den rige mand". Men hvad er da "Guds rige", ind i hvilket den rige mand altså ikke kan komme? – Guds rige er bevarelsen af det naturlige velvære under passagen igennem dødsprocessen, de åndelige sfærer mellem de fysiske inkarnationer. Vi skal alle sammen dø. Men denne død er ikke nogen død, men en oplevelse af vor samvittighed. Det er opnåelse af et naturligt velvære ved vor naturlige besiddelse, vore kropslige og mentale goder, vore humane talenter og anlæg, vor samlede normale skabeevne og væremåde. Ud over dette ejer vi ikke noget som helst. Men igennem den naturlige brug af vore medfødte talenter tilegner vi os besiddelse af retten til det daglige brød, hvilket vil sige de naturlige fornødenheders tilfredsstillelse. Men at eje hundreder eller tusinder af gange materialer, som skal til for at dække denne tilfredsstillelse, kan aldrig nogen sinde være retmæssigt. Det kan kun ske i kraft af fejlagtig samfundsstyrelse, fejlagtig livsopfattelse. Intet som helst kosmisk bevidst væsen kan tænke sig at eje noget. Ja, de føler ligefrem lede ved denne tanke. Den største i himmerigets rige vil derfor altid være det materielt set fattigste menneske. Udtrykte ikke Kristus denne sin tilstand, der hvor han siger: "Ræve have huler, himlens fugle reder, men menneskens søn har ikke det sted, hvortil han kan hælde sit hoved". Og var han ikke ved sin fødsels tilknytning til krybben indviet til denne tilstand lige fra sin spædeste alder? – Nej, der er ingen kosmiske væsener, der kan tage rigdom højtideligt. Det er kun det lille, bange menneske, for hvem livet i Guddommen endnu ligger i svøb, ikke er blevet til levende virkelighed. Det tror, det kan redde sin sjæl med penge. Det forstår ikke, at selv om det er millionær, er dette i virkeligheden kun et spindelvæv. Ingen materielle værdier ud over det daglige, naturlige behov kan være beskyttelse, så længe det fornemmes som ens absolutte ejendom og i kraft heraf udelukkende bruges til at tilfredsstille ens eget ulovlige begær med, f.eks. ved at købe juveler og andre fristelser og ønsker. Ser man ikke her, at mennesker undertiden klamrer sig til materien, til de døde og livløse ting, og tror, at de er mere beskyttede bag en velfyldt bankkonto end bag indlevelsen i gudsbegrebet.
2. Et velvære baseret på materielle værdier ud over det daglige livsbehov spærrer for vejen til paradiset
Det er naturligvis rigtigt, at i menneskenes døde livsopfattelse kan man jo med penge eller materielle værdier sikre sig mange materielle eller selviske fordele, men de giver ikke samme garantier for åndelige goder. Når man skal til at dø og ikke længere kan leve højt på erhvervet rigdom, er det højst uheldigt, at man har spærret sin vej til paradiset ved allerede at have nydt og opbrugt det velvære, som man oprindeligt først skulle have oplevet i paradiset. Det er dette allerede at have taget forskud på sit åndelige velvære, der gør det mere eller mindre umuligt for den rige mand at komme i himlen. De materielle værdier, et menneske kommer i besiddelse af ud over det daglige livsbehov, og som det disponerer over til egen selvisk fordel, udelukker uundgåeligt det samme væsen fra den lige vej til paradiset under dets åndelige vandring efter dets fysiske død. Hvordan skal en fisk kunne leve uden vand? – Hvordan skal et menneske, der har vænnet sig til kun at kunne føle tryghed og velvære bag en så eller så stor materiel besiddelse eller bankkonto, kunne føle velvære i en zone eller tilstand, hvor det udelukkende kun møder nøjagtig samme slags væsener? – Og hvordan skal et samfund af åndelige væsener, der udelukkende kun tænker på deres egen velfærd, uafhængigt af andres sult, nød og elendighed, kunne være et paradisisk samfund? – Nej, her møder den rige mand udelukkende kun kolde skuldre. Alle de "nej", han har givet sine fattige brødre på deres bøn om hjælp i nøden, alle de gange, den rige mand har sagt nej til af sin overflod at støtte humaniteten og velværet for sine besiddelsesløse medvæsener, bliver til nye aflåsninger af paradisets dør. Det er således meget farligt at være en rig mand og selvisk støtte sig til værdier, man behersker eller besidder ud over det daglige, naturlige livsbehov. Hans velvære, der således udelukkende er baseret på penge, vil gøre det lige så umuligt for ham at komme i paradiset eller den åndelige verdens lyse himmel, som det er for en kamel at komme igennem et nåleøje. Han kan først, efter at have fundet sig selv i stor vånde i skærsilden eller i dette sit indelukke med egoister, blive hjulpet af skytsenglen, og således nå frem til at skue ind i det forjættede land.
3. Nøglen til paradisets dør
Men så er det langt bedre at have forstået livsloven med hensyn til overdimensionerede materielle besiddelser og forstå, at disse aldrig nogen sinde kosmisk set kan være retmæssig privatejendom, men tilhører den menneskehed, fra hvilken de er taget. Hvis de derfor retmæssigt overgives til humanitetens og næstekærlighedens befordring, har den rige mand løst sig fra deres spærrende bånd. Han er dermed ikke mere nogen rig mand, og paradisets dør vil da på dette felt stå ham åben. Den rige mand må altså i den åndelige verden råbe om hjælp for at komme ud af de snærende bånd, der binder ham til skærsilden. Paradisets dør åbner sig ikke for egoister og vellevnere, frådsere og ødelande, idet de besudler værdier, der ellers betød dagligt brød for andre. Når det er så farligt at være rig, selv om det her på det materielle plan har sine store fordele og til en vis grad kan være et bolværk mod visse materielle ubehageligheder, vil det være heldigt allerede her på det materielle plan at knytte sig til et mere stabilt åndeligt fundament, så vejen til paradiset ikke behøver at gå igennem stor vånde i skærsilden.
Uafsluttet manuskript til et foredrag af Martinus, afholdt på Martinus Institut søndag den 4. marts 1951. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 28.01.2012. Første gang bragt i Kosmos nr. 10, 2012. Artikel-id: 2031.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.