At det fysiske legeme således går under, enten ved lædering eller slitage, betyder altså ikke, at "Jeg'et" går under. Det kan blot ikke mere manifestere sig i fysisk materie. Det er derfor, at de overlevende kommer ud for den opfattelse, at det pågældende væsen eller "Jeg", som manifesterede sig igennem organismen, er død, hvilket her vil sige: er totalt ophørt med at eksistere. Og det er denne opfattelse af eller tro på, at væsenets liv og eksistens totalt ophører ved denne "Jeg'ets" befrielse fra sit ubrugelige fysiske legeme eller fysiske sanseredskab, der skaber de overlevendes frygt og rædsel for døden, ligesom den også skaber sorg hos den "dødes" overlevende venner, idet de ikke mere kan opleve ham eller hende på det fysiske plan. Men denne opfattelse af "døden" er således i allerhøjeste grad en illusion. Døden er ikke nogen som helst absolut eller virkelig død.