Det almene jordmenneskes kendskab til forannævnte proces strækker sig kun til den del af samme proces, som foregår på det fysiske plan. Det virkelig konkrete her er kun dette, at den normale "død" udløser sig som en absolut søvn, der kommer over vedkommende væsen. Denne søvn adskiller sig fra den almindelige søvn derved, at væsenet ikke mere vågner op til liv og virksomhed i det fysiske legeme, som derved er blevet til et "lig". Og de overlevende bliver derefter vidne til, at dette lig går i opløsning. Det der før benyttede denne organisme til at åbenbare eller tilkendegive sig i for sine omgivelser, det der hørte med ørerne, det der så med øjnene, det der kunne bevæge organismen, er totalt forsvundet. Organismen er således totalt forladt eller frigjort af dette "Noget". Derfor er den nu et lig, et vrag, der må opløses for atter at gå over i kredsløbet akkurat som det visne løv om efteråret.