Igennem dette vort lille overblik over det levende væsens kosmiske struktur har vi nu fået bekræftet, hvorledes det levende væsen i sin virkelige, højeste identitet og kosmiske eksistens ikke er identisk med den, i mere eller mindre fast stof manifesterede, fysiske organisme. Denne organisme har således ikke noget at gøre med selve det kosmiske væsen bag organismen ud over dette, at den er et midlertidigt redskab for nævnte væsen. Da den hører ind under de skabte ting, er den forgængelig. Den er således slitage underkastet og må gå sin undergang i møde, lige såvel som den engang måtte blive til. Dens eksistenstid eller alder er således ikke det levende væsens alder, det udgør dens ophav, for hvem den er et oplevelses- og manifestationsredskab. Når vi siger om et levende væsen, at det er så og så gammelt, er det i virkeligheden således, som her er nævnt, kun dets organismes alder, der bliver udtrykt. Når vi siger om det samme væsen, at det er smukt, eller det ikke er smukt, det er så og så stort eller lille, så er det ligeledes organismen og ikke væsenet bag organismen, vi bedømmer.