For at foranstående kan blive opfattet som virkelighed, må der være noget ved det levende væsen, der viser, at det ikke udelukkende kan jonglere med fysiske materier, men at det også jonglerer med usynlige materier, der ikke, ligesom de fysiske, er direkte tilgængelige for fysisk sansning. En sådan jongleren med materier eller stof, der ikke er fysisk, ser vi i væsenets hele bevidsthedsfunktion. Dets tænkning og sanseindtryk skabes i kraft af en materie, der ikke er tilgængelig for fysisk sansning. Alt hvad væsenet normalt åbenbarer igennem sine fysiske manifestationer, har det først udtænkt sig i form af tankebilleder eller tankestrukturer. Denne oplevelse i tankebilleder og tankestrukturer eller tankekombinationer er absolut ikke en fysisk oplevelse. Den udgør således en absolut såkaldt "åndelig oplevelse". Uden en sådan åndelig oplevelsestilstand vil væsenets fysiske oplevelse og manifestation være en total umulighed. Det er ud fra denne væsenets tanketilværelse, at dets fysiske tilværelse skabes og opleves. Væsenet har således foruden sit fysiske legeme en åndelig struktur. Da det med denne struktur kan forme og skabe tankebillederne, lede og styre den fysiske organisme, lede og styre sine manifestationer og oplevelser på det fysiske plan, kommer vi atter til at se, at det levende væsens fysiske legeme kun er et redskab for et åndeligt væsen.