Verdensfredens skabelse
Artiklen: Jeg'et og evigheden
13. KAPITEL
Vor organisme er ikke det samme som vort selv eller jeg
Det levende væsens virkelige, fundamentale og evige struktur er således usynlig og kan kun indirekte opfattes igennem dets manifestationer, til hvilke dets fysiske legeme hører. Men da dette legeme er noget, som er skabt af vedkommende levende væsen, er det således absolut ikke det levende væsen selv. Men når organismen ikke udgør det levende væsens virkelige selv, har vi jo aldrig nogen sinde set et levende væsen. Vi har således aldrig nogen sinde set vore venner eller vore fjender, vore forældre eller søskende, eller noget som helst andet væsen. Vi har kun set disse væseners midlertidige organisme eller skabte redskab for deres manifestation og tilkendegivelse.