De levende væseners udødelighed
Artiklen: Åndsvidenskabens nødvendighed
Kommunisme og demokrati
8. KAPITEL
Hvad "videnskab" er
Virkelig åndsvidenskab forekommer altså endnu ikke som noget, der fundamentalt kan studeres på staternes universiteter og læreanstalter. Men dette forhindrer ikke åndsvidenskaben i at være "videnskab". Virkelig "videnskab" er en beretning om realistiske kendsgerninger eller erfaringer. Og det kan ikke bestrides, at sådanne kan blive til uden universiteters eller professorers autorisation. En kendsgerning er "videnskab", ligegyldigt om det er en lægmand eller en professor, der har oplevet den. Åndsvidenskaben er en række erfaringer eller kendsgerninger, der ikke er oplevet af den materialistiske videnskab og umuligt vil kunne opleves af denne. Førstnævnte videnskab kan derfor heller ikke regne med den materialistiske videnskabs accept. Men dette forhindrer jo ikke åndsvidenskaben i at være kendsgerninger og dermed videnskab.