Vi ser således her, at der mangler noget i den moderne verden. Efter at man har forladt troen på religionernes forkyndelser og dogmer og er gået over til at erstatte disse med videnskabelige mål- og vægtfacitter, har man forladt de levende fakta for at leve på de døde. At dette er rigtigt, bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at menneskeheden af i dag befinder sig midt i en fortvivlet og tilsyneladende håbløs kamp for sin eksistens midt i sin overflod af materiel viden og kunnen, midt imellem sine overordentligt fremtrædende vældige kraftmaskiner, ved hjælp af hvilke den frembringer nyttegenstande i tusindvis, klæder, lys og varme såvel som en mangfoldighed af næringsmidler, rigeligt til overdådigt at dække det jordmenneskelige forbrug. Og hvem er det så, at menneskeheden befinder sig i en livsfarlig kamp med? Ja, det er, hvor utroligt det så end kan lyde, udelukkende kun med sig selv. I sin åndelige blindhed mobiliserer den hele sin materielle viden og kunnen i det dræbende princips favør. Og med den mest genialt udtænkte mordteknik udløser den en massedolkning af sit eget legeme, den samlede menneskehed. Foruden at den saboterer og splintrer en masse af de af den selv allerede opbyggede geniale kulturgoder og udtryk for humanitet, torterer, lemlæster og myrder den i millionvis sine egne livsceller, hvilket vil sige de individer eller mennesker, den består af, samtidig med, at den gør store og frugtbare områder til valpladser, til dødsterræner, til ørkener, og vældige verdensbyer til ruinhobe.