Da tankeverdenen er selve livsoplevelsen, ja, er selve livet, kan den ikke udtrykkes ved mål og vægt, ved vibrationsgrader eller bølgelængder, da den slags facitter kun er døde eller livløse foreteelser. De forklarer ikke, hvad eller hvem det "noget" er, der fornemmer tanken som begær og vilje, som sorg og glæde, det "noget", som netop begærer tankens mysterium opklaret, det "noget", som forklarer materien i mål- og vægtfacitter. Kan en sten, kan noget vand eller luft eller en kombination af disse materiers eneste fysiske bestanddele tænke, begære, føre vilje, tale og handle, føle glæde og sorg, behag eller ubehag? Så længe det er en kendsgerning, at der forekommer "noget" i tilværelsen, der kan fornemme, begære, tale og handle, føle sult og mættelse, føle glæde og sorg, er det også en kendsgerning, at der er mere til mellem himmel og jord end netop sten, vand og luft, og at enhver, der benægter dette, benægter fakta og på dette specielle område endnu kun er "lægmand". Et sådant væsen er endnu på selve livsstudiets område et ganske uformuende væsen, hyldet i overtro, hvad enten det er professor, doktor eller på anden måde repræsenterer et stort materielt studium.