Det nytter således absolut intet, at vi gerne vil opfylde et højere trins moralitet, hvis vi ikke netop har den udvikling, der skal til for at gøre os identiske med det nævnte, højere trins væsener. Intet væsen kan med sin vilje mirakuløst pludseligt hæve sig op på et højere udviklingstrin. Løven, tigeren eller med andre ord dyret bliver ikke til menneske blot ved en viljesakt. Denne omskabelse eller forvandling er ikke en viljesakt, men et udviklingsspørgsmål. Og på samme måde er overgangen fra en livsopfattelse eller moralitet til en anden ikke en viljesakt, men et udviklingsspørgsmål. Man forstår således, hvor tåbeligt og skrigende imod al retfærdighed det vil være at forlange, at ens medvæsener absolut skal manifestere samme moralitet eller livsopfattelse som en selv. Det er denne tåbelighed, der er det uindviede jordmenneskes største underminerende skæbnefaktor. Da det i princip jo stadig er en plante i en mangfoldighed af plantearter på en eng, kan det umuligt blive lykkeligt, så længe det lever i den illusion, at alle de øvrige planter eller medvæsener skal have nøjagtigt den samme farve eller psyke som det selv. Denne indstilling eller dette begær vil det aldrig nogen sinde kunne få opfyldt. Skuffelse, martyrfornemmelse og nedtrykthed vil fylde dets sjæl, thi markens blomster forandrer ikke farver eller lader sig ensrette, fordi der er en enkelt lille blomst, der i sin tåbelighed ønsker det. Og denne lille blomst, der hedder »jordmennesket«, må derfor hurtigst muligt lære at forstå, at det drejer sig ikke om at få alle medvæsenerne, blomsterengens mangfoldighed af farver og skønhed, ensrettet efter ens tåbelighed, uforstand eller illusion, men at det eneste fornødne derimod er dette: hurtigst muligt at få bortelimineret denne illusion eller tåbelighed ved at søge at komme til forståelse af, at blomsterengens mangfoldighed af farveorgier, enten i form af medvæsener eller i form af planter, udelukkende eksisterer for at være en guddommelig belæring af individet, og ikke for at individet derigennem skal belære Guddommen. Så længe individet hader og forfølger alt, hvad der ikke forekommer i dets eget billede eller egen favør, er det med til at ødelægge og udslette alt, hvad der i livet danner »Guds billede«.