Er der noget tegn på, at menneskene skal tilegnes en sådan videnskab? Ja, det er der i allerhøjeste grad. For det første løber alle mennesker sig til sidst trætte i at dræbe det, der ikke kan dræbes. Så længe menneskene tror, at de kan afskaffe deres fjender ved at dræbe dem, bliver de ved med at få fjender. Så længe de tror, at de kan beskytte sig med "det onde" over for "det onde", bliver de ved med at leve i "det onde". Idet menneskene kommer til at høste de lidelser, de i deres væremåde sår over for deres næste, får de udviklet en fundamental ny evne, nemlig den humane evne. Den udgør evnen til at fornemme sin næstes lidelser i sit eget sind. Det er denne evne, vi kalder medlidenhedsevnen, og den er begyndelsen til den virkelige næstekærlighed, der udgør livslovens opfyldelse, nemlig dette, at man skal elske sin Gud over alle ting og sin næste som sig selv. I samme grad som denne humane sans eller kærlighedsevne vokser, ændrer den væsenets væremåde fra at være egoistisk og brutal til at være uselvisk og human. Væsenets livsopfattelse ændrer sig så mere og mere bort fra idealiseringen af krigens og det dræbende princips metoder. Dets skæbne bliver lysere og lykkeligere, fordi det netop nu i en større og større grad udfolder sympati og hjælpsomhed over for sine omgivelser. Det begynder at blive elsket af sine medvæsener. Dets materialistiske videnskab bliver nu også kun hyldet der, hvor den er i samklang med væsenets sympatiske anlæg.