Menneskene tror, at de med denne morderiske udfoldelse dræber eller tilintetgør deres fjender og forstår ikke på grund af manglende viden om "det levende", at disse absolut er åndeligt usårbare og er stadigt lige levende. Den død, som menneskene tror at have påført deres fjender, er en ren illusion. Alle former for myrderi udgør i realiteten kun ødelæggelse af de pågældende væseners fysiske organismer. De har altså kun ødelagt disse væseners redskaber for fysisk manifestation og oplevelse. Men fjenden er absolut ikke ødelagt. Han kan allerede meget hurtigt blive genfødt på det fysiske plan, ja, undertiden så hurtigt, at han eventuelt kunne komme til at stå over for sin morder og hævne sig på ham, inden han (morderen) skulle udgå af sit nuværende fysiske liv. Og således vil alle dødsfjender, der myrder hverandre, atter og atter efter disse mord komme til at stå over for hinanden med had og mordlyst indtil dødsfjendskabet fra en af parterne hører op og en forsoning kommer i stand, og de tilgiver hinanden.