Når menneskene igennem udviklingen er blevet skænket en sådan guddommelig viden om "det døde", hvorfor skulle den ikke akkurat lige så godt også blive skænket en tilsvarende viden om "det levende"? Da det igennem de levende væseners organismer eller redskaber for livsoplevelse og manifestation bliver en kendsgerning, at "det levende" eksisterer og netop udgør det primære, idet det skaber og dirigerer organismerne, som derved kun bliver redskaber for nævnte "levende", er det givet, at det også er livets mening, at "det levende" ligeså må tilegnes viden om sig selv. Og jordens mennesker oplever jo netop for tiden, hvad det vil sige at have en overordentlig stor viden om "det døde" uden at have viden om "det levende". Det er netop derfor, dødsfrygten og andre former for frygt eksisterer og bringer menneskene til panikagtigt at anvende deres viden om "det døde" eller materien til en fænomenal udvidelse af deres morderiske kapacitet. Hvad er atombomber, raketvåben og alle andre morderiske apparater og foreteelser andet end blomster og frugter på dødsfrygtens træ. Her er menneskenes materialistiske viden overdimensioneret og afsporet. Her er menneskenes viden om "det døde" alt for stor i forhold til deres viden om "det levende".
      Hvis menneskene havde samme viden om "det levende", som de har om "det døde", ville de forstå, hvor meningsløst eller tåbeligt det er at udvide sin morderiske kapacitet, eftersom "det levende" ikke kan dræbes eller tilintetgøres. Det går hundrede procent sejrrigt ud af hver eneste dødsproces, hvad enten den er forårsaget med atom- og raketvåben, eller den kun er befordret med våben af langt mindre kapacitet.