Reinkarnationsprincippet
Artiklen: Universets mælkeveje
7. KAPITEL
Mennesket og kosmos
Tankeimpulserne består, som analyseret i Livets Bog, af de seks grundenergier, og man ville se, hvorledes disse energier havde hver deres fysiske systemer i det store mælkevejssystem, i hvis tomrum de var den dominerende livskraft. I tomrummet mellem maveregionens mikropartikler ville tyngdeenergien eller den dræbende energi have sit naturlige hjemsted. Imellem mikropartiklerne i hjerte-, lunge- og blodregionerne ville i særlig grad følelsesenergien være den førende kraft. I tomrummet mellem hjerne- og nervesystemets partikler og mikrosystemer ville intelligensenergien have sit domæne som livskraft, mens intuitionen ville fremtræde som livskraft i de seksuelle organer. Hukommelsen eller salighedsenergiens afkrystalliseringer ville danne skelettets fysiske partikler, og instinktenergien ville være den dominerende kraft i de områder, hvor der fremstod fysiske partikler, som fra et mellemkosmisk syn ville være muskulatur og hud. Livsimpulserne eller tankekræfterne ville skabe en ustandselig forvandling, verdeners fødsel og verdeners undergang, blandt disse sole og kloder, og alt ville være reguleret fra det store centralklodesystem, hvorfra alle livsimpulserne eller tankekræfterne udstrålede, det som i mine analyser benævnes som overbevidstheden, hinsides hvilken det jeg eksisterer, som er det umådelige systems faste punkt, i kraft af hvis manifestationsevne det hele har åbenbaret sig. De partikler, som danner fysisk stof, er i virkeligheden kun tankeenergiernes afkrystalliseringer, et midlertidigt resultat af det levende væsens bevidsthedsenergi og skabeevne. Al bevægelse i dette univers er tanke, og sædet for det virkelige liv er tomrummet mellem partiklerne.
      Med denne lysoplevelse vender vi tilbage til vor normale størrelse og skuer livet i mellemkosmos og ser atter vor velkendte mørke nathimmel over os med dens tusinder af lysende stjerner. Nu er det lettere at forstå, at disse er livsytringer, udtryk for bevidsthed, tanke og vilje, og det vi før troede var udtryk for kaos og tilfældighed, kan vi nu se som levende væseners kredsløb inden i levende væsener, som udgør universer og stoffer for hverandre. Og vi kan erkende sandheden i vor børnelærdom om den evige Guddom: "I ham lever, røres og er vi".
 
(Bearbejdet af Mogens Møller)