Løsningen på livsmysteriet kan ikke findes ved, at man stirrer ud i verdensrummet mod fjerne stjernebilleder og mælkeveje, og heller ikke ved, at man finder frem til atomkernens bestanddele. Disse fysiske perspektiver er dog af stor værdi som led i en verdens- og livsanskuelse, men de må videreføres af åndelige perspektiver, for at mennesket kan opleve den virkelighed, hvori det er en medvirkende og medoplevende faktor. Livets struktur er så viseligt indrettet, at intet som helst kan vedblive at være et mysterium for de levende væsener. Livsstrukturen eksisterer i alle størrelser eller formater, så der altid vil være et format, der passer for ethvert intellektuelt sansesæt. Netop gennem det format af livsstrukturen, der passer til vort sansesæt, kan vi opnå at opleve livsmysteriets løsning.
      At se ud i verdensrummet er at se ind i et format, der er for stort, og atomkernen er for lille. Vi har universets mysterium koncentreret i et format, der helt anderledes passer til vort sansesæt, nemlig i vor egen organisme. Den rummer en sammensætning af systemer, der er analog med universets systemer uden for os.
      Vi ved allerede, at al materie fremtræder i form af atomer eller små mikrosystemer, der minder ganske om solsystemerne og mælkevejene. I mikroverdenen er atomerne små kraftcentrer, der omkring sig har små planeter eller kloder, de såkaldte elektroner. Det vil sige, at vor organisme ikke er nogen massiv foreteelse, men består af små partikler, mellem hvilke der er tomrum, som er mange gange større end partiklene. Dette vil igen sige, at hvis vi tænker os en menneskelig organisme forstørret så meget, at den blev analog med vor stjernehimmel, ville vi ikke se den som en organisme, men som en helt ny stjernehimmel med særlige stjernebilleder og systemer. Vi ville ved nærmere iagttagelse kunne lære at skelne mellem de forskellige systemer. Vi ville se, at maven udgjorde sin stjernehimmel, muskulaturen sin, hjerte- og lungeregionerne ville være et særligt stjernesystem, hjerne- og nerveområdet et andet, ligesom de seksuelle organer ville udgøre et system for sig.