Den største ulykke for menneskene er den, at de ikke kan forliges. Det er ikke blot de enkelte individer indbyrdes, men det er også alle eksisterende folk og racer, alle religiøse og politiske bevægelser, sekter og samfund, der ligger i krig og ufred med hinanden. Og vi har netop i vore dage oplevet, hvorledes denne ufred har raset, har kulmineret i form af verdenskrige. Fra pol til pol kloden rundt har menneskene været i krig og befinder sig i virkeligheden stadig i krig. Da mennesket ikke i nogen som helst retning kan fundere sin lykke, hvilket vil sige kan gøre sit liv fuldkomment, bliver det til en kendsgerning, at denne krig umuligt kan være udtryk for intellektualitet. Men når den ikke kan være udtryk for intellektualitet, må den være udtryk for det modsatte, nemlig tåbelighed. Denne tåbelighed er altså menneskehedens største onde. Det er således ikke menneskenes intellektualitet, der skaber krigen, men dens naivitet, dens tåbelige indstilling eller indfald.

Det er jo menneskehedens intellektualitet, der har sat den i stand til at beherske elementerne. Det er den samme intellektualitet, der bevirker, at man er i stand til på elementernes kræfter at lade sig befordre hen over land og hav, hen over skyerne og under vandet med en hastighed af så og så mange kilometer i timen. Det er også i kraft af menneskenes intellektualitet, at man er i stand til at bygge de mest herlige huse med indlagt varme og kulde, lys, gas og vand. Ja, hvilke goder har menneskenes intellektualitet ikke været i stand til at frembringe? Og nu står menneskene ved en helt ny æra i materiel kunnen. Foruden at de med deres intellektualitet kan veje solen, måle lysets hastighed og undersøge stoffet på fjerne verdener tusinder af lysår borte i rummet, kan de nu begynde at betjene sig af selve atomkraften, der igen ifølge kosmisk klarsyn er det samme som selve verdensviljen. Hvad denne kraft vil komme til at yde menneskeheden af goder, ligger i uanede højder over alt, hvad jordmenneskelig fatteevne i dag kan rumme. Foreløbig har menneskehedens intellektualitet kun kunnet frembringe denne kraft, men anvendelsen af den befordres lige så vel af dumheden, ligesom anvendelsen af alle de øvrige af intellektualitet opståede opfindelser og goder.

Hvad er det for en samfundsordning, menneskene lever i i dag? – Samtidig med udviklingen af de mest glimrende befordringsmidler: flyvemaskiner, jernbaner, skibe og biler, er rejsetilladelser så hårdnakket indskrænkede, at kun en meget lille procentdel af menneskene virkelig kan komme ud at rejse. Samtidig med de mest glimrende muligheder for både teknisk og kemisk at kunne udnytte jordens ressourcer, brændselsmateriale, fødevarer og beklædningsgenstande, sidder millioner og atter millioner af mennesker rundt om i landene og fryser, sulter og går klædt i surrogatstoffer eller pjalter. Samtidig med at menneskene har de mest glimrende betingelser for at kunne bygge de skønneste huse, skyskrabere, der rager op i himlen og indlagte med kunstigt klima, varme, kulde, lys, kraft, vand og elevatorer, eller villaer midt i parker og skønne anlæg alt efter ønske og begær, er millioner og atter millioner af mennesker ude af stand til at kunne få en værdig lejlighed, ja ikke engang et pulterkammer er til at opdrive. Unge mennesker kan ikke gifte sig, fordi de ikke kan stifte hjem. Tusinder vandrer omkring på storbyens gader om natten. Samtidig med at man sidder inde med det mest glimrende pengesystem, der er en virkelig genial værdimåler og formidler ved vareudveksling, besidder verden i dag kun et pengesystem, der befinder sig i laser og pjalter, et surrogatsystem opretholdt og lappet ved tiltagende større og større falskmøntneri. Hvis ikke der bliver grebet ind, er menneskene på vej til ikke at kunne nøjes med en portemonnæ, men må have en trækvogn til at transportere alle de pengesedler, der skal til for at købe et måltid mad eller blot en surrogatskjorte.

Er det ikke mærkværdigt, at midt i al denne geniale kunnen, midt i denne vældige evne til at beherske elementerne, midt i alverdens enorme rigdom, lever menneskene endnu mere elendigt end dyrene, uden nogen virkelig fuldkommen lykke, uden nogen virkelig evne til at opleve det virkelige liv. De lever et liv, der er blevet til et helvede, til en dommens dag. Er det ikke tydeligt at se, hvad det er, der er galt? Menneskene har en glimrende intellektualitet, men de fatter endnu ikke at anvende den i livets tjeneste. Overalt anvender de kun intellektualiteten i dødens tjeneste, hvilket vil sige, at de kun kan anvende den i omformningen af materien til fordel for hvem? – Ja, her er det jo, at det store verdensondes rod ligger begravet.

Alle glemmer, at alle skal eksistere på kloden, alle glemmer, at alle skal leve for at tjene alle. Alle jordens goder er til for alle jordens væsener. Alle opfindelser, alle de fordele, som menneskene med deres intellektualitet kan skabe, er til for alle. Ethvert væsens frembringelser, ethvert genis skabelse af genialiteter, enhver opfinders geniale fuldkommengørelser eller forbedringer på teknikkens og kemiens område, enhver opdagers eller globetrotters erfaringer og verdenskundskaber kan aldrig i nogen som helst situation være til, blot og bar for kun at berige disse sine ophav og deres arvinger eller kunne monopoliseres af enkelte personer, kliker, foreninger eller samfund. Alle opdagelser, opfindelser, berigelser og goder er for alle. Intet væsen ud over dyret har nogen som helst evne for sin egen skyld, men for omgivelsernes skyld. Dette er verdensloven, det er grundfundamentet for klodernes og solbyernes gang i verden.

Tænk, hvis vor sol ikke strålede sin livskraft af hjertens lyst ud imod vor klode? – Hvordan tror man, denne ville se ud? Der ville ikke være noget med blå have, grønne skove med forår og gøgekuk og fuglekvidder. Hvordan skulle vi have fået lov til at opleve dage og nætter, somre og vintre, forår og efterår og alle øvrige foreteelser i naturen, aften- og morgenrøde, hvide sommerskyer, varme briser, bølgebevægelser hen over kornmarker og farverige blomsterenge, luftspejling, insekters summen og hvide vintres kanebjælder, vintersport, skøjteløb og kælkebakker etc., etc.? – Ja, hvordan skulle alle de mænd og hustruer, der i dag inderligt elsker hinanden, have fundet hinanden, hvordan skulle verden i det hele taget have haft alle de glimrende betingelser for liv og muligheder, som den nu er velsignet med, hvis solen og himlen på jordmenneskelig vis monopoliserede deres kræfter som privat ejendomsret? – Har vi ikke her i selve naturen, helt uden om menneskelige påfund, overtro og fanatisme, et forbillede på den rette gøren brug af verdensenergierne, verdenskræfterne? –