Vi er ved at gå ind i en ny kultur, der vil blive baseret på alkærlighed. Kristus kom med en ny kultur til verden, men han kunne ikke forklare det intellektuelt for den tid. Han sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu". Det skulle vente til senere tider, og nu er tiden kommet. Det, han ikke kunne fortælle dengang, var, hvordan Gud ville gøre menneskeheden færdig.

Dette kunne ikke fortælles tidligere, da man kendte så lidt til de kosmiske ting og troede, at der kun var ét liv. Et enkelt sølle liv er man ikke engang garanteret. Allerede inden man bliver født, kan man blive dræbt ved abort. Man kan dø lige efter fødslen, man kan dø i alle aldre. Hvad nu hvis man kun havde denne ene krop? – Jamen, så var det hele jo lige til lossepladsen. Hvis man kun havde dette ene liv, kunne man ikke udvikle sig. Troen på ét liv og kristendommens dogmer var for mennesker, som ikke tænkte, og de var ikke beregnet på at skulle efterforskes.

Nu er der mange mennesker, der finder kristendommen alt for naiv, fordi den ikke kan efterforskes. De regner med, at der ikke er nogen kristendom mere, at den er færdig, men den lever i bedste velgående. Der er millioner af mennesker, der er "kristne", selv om de ikke kaldes "kristne". Vi kalder disse mennesker "materialister", men deres humanitet viser, at de har været kristne i tidligere liv. De er meget humane, men de er blot ikke tilhængere af religiøse sekter og samfund, fordi de er vokset over trosstadiet. De er ikke tilhængere af noget som helst, men deres humanitet, den har de. Det ser vi ved jordskælv og andre naturkatastrofer, hvor hjælpen strømmer til fra mange lande. Hvis en fattig familie bliver nævnt i avisen, strømmer hjælpen også til. I verden kommer der megen hjælp og humanitet fra mennesker, som ikke regner sig selv for at være religiøse. De er materialister, og det er dem, der kommer til at modtage den nye verdenskultur, som nu er på vej.

Menneskene er endnu ikke helt i Guds billede, som er denne alkærlighedens væremåde, der giver kosmisk bevidsthed. For at kunne blive skabt i Guds billede må de lære modsætningen at kende og erfare mørket.

Der er intet som helst fast punkt uden for de levende væsener. Der er klipper og hårde ting, men det er bare fortættede energier, fortættede vibrationer, det er ikke faste punkter. Det eneste faste punkt, hvorfra al energi udgår, er jeget. Jeget eller det faste punkt er en evig realitet, der er uden forklaring. Det eneste, man kan sige om det, er, at "det er et noget, som er". Enhver energiudfoldelse, bevægelse eller handling udgår fra dette faste punkt og kommer tilbage igen. Man er således selv årsag til sin skæbne.

Menneskene forvandler sig, og de har været under skabelse helt nede fra minerallivsenhederne. Det førende under menneskets skabelse gennem mange liv har været ægteskabet og parringsdriften. Igennem årtusinder, ja så at sige i hele menneskehedens historie, har det været det faste punkt, at mand og kvinde passede sammen og levede sammen med deres børn. Men nu er der ved at ske det, at ægteskabet ikke mere er det faste punkt, det har været. Vi ser, at mange unge mennesker ikke gifter sig, de flytter sammen og lever i såkaldte "papirløse ægteskaber", fordi forelskelsesevnen eller den kraft i dem, som bevirkede, at de giftede sig, er degenereret forfærdelig meget. I gamle dage kunne forelskelsen holde hele livet. Det kunne oven i købet være så galt, at hvis den hos den ene part gik over i utide, kunne den anden part næsten blive sindssyg. Sådan er det ikke i dag, hvor forelskelsen kun varer i meget kort tid, og så bliver væsenerne forelsket i en ny osv. Det er sådan set ingen afsporing. Forelskelsesevnens degeneration er et led i den udvikling, hvor mennesket er ved at blive skabt om til at blive i Guds billede.

Menneskene kan kun få den skæbne, de selv har skabt, og derved udvikles de og lærer, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Kærligheden vokser. De lærer at tilgive mere og mere og vokser over ægteskabet. For tiden er ægteskabets kærlighed den dominerende i eventyr, blade og aviser, men den er ikke andet end en hormondrevet sympati, og derfor kan dyrene også have den. Alkærligheden kan kun blive til igennem alle de selvoplevede lidelser. Den ene lidelse efter den anden skaber en medfølelse og en medlidenhedsevne i os. Hvis man for eksempel selv engang har brækket et ben, er det meget nemt at forstå de smerter, som et andet menneske har, når det brækker benet. Hvis man er død af en vældig forfærdelig kræftlidelse, er det også nemt at sætte sig ind i et andet menneskes lidelser. På denne måde udvikler vi os humant.

Vi er inde i en situation nu, hvor moralen er meget løssluppen, næsten alle vegne er der umoral. Det er for, at man kan lære, hvordan man ikke skal leve, og hvordan man skal leve for at være til glæde og velsignelse for hinanden.

Når man nu lærer, at ægteskabet er noget, der hører op, betyder det ikke, at man pludselig kan være troløs og løbe fra sit ægteskab. Livet vil fordre, at man er ærlig og holder sit løfte. Mange mennesker føler sig allerede bundet i ægteskabet, men man kan ikke anvende mine polanalyser som undskyldning for at forlade sit ægteskab. Man kan ikke uden videre gå fra den anden part, man må have en vis ordning med hinanden. Det er forkert at tro, at man bare kan skeje ud og narre andre, men det vil man så også få lært. Det er ikke noget, jeg skal kritisere, for min skyld må folk naturligvis være, som de vil, og gøre som de vil.

Men der er endnu en mening med den modsatte pol, udover at mennesket skal blive intellektuelt og vokse fri af ægteskabet. Den danner mennesket til at få interesse og sympati for sit eget køn. Det har været noget, som menneskene har haft meget vanskeligt ved at forstå, og mange mennesker i dag kan ikke forstå det. Hvordan kan det være, at mennesket kommer til at holde af sit eget køn? – Jo, manden begynder at blive bevidst i sin modsatte eller feminine pol, og den er ikke interesseret i det feminine, men derimod i det maskuline. På samme måde begynder kvinden at blive bevidst i sin maskuline pol, der er interesseret i det feminine. Derfor kommer man til at elske sit eget køn.

Efterhånden som mennesket kommer igennem mørket, bliver det mildere og begynder at få en ny sympati, som ikke har med ægteskabet at gøre. Denne nye sympati, som jeg kalder "alkærligheden", vokser hos det dobbeltpolede eller homoseksuelle menneske. Jeg ynder ikke at kalde det "homoseksuel", da det homoseksuelle begreb har fået et forfærdeligt ry, fordi folk ikke vidste, hvad det var, og troede, at det var afsporet. De så kun de mennesker, der skejede ud og var afsporede, de så ikke de virkeligt normale homoseksuelle eller dobbeltpolede mennesker. At være homoseksuel er ikke noget forkert. Det er noget, mennesket ikke kan gøre for. Det bliver alle mennesker. Der er ingen undtagelse.

For at blive i Guds billede må mennesket være en fuldkommen og nøjagtig kopi af Gud, der er alkærlig, alvis og almægtig. Derfor kunne Kristus også sige: "Mig er givet al magt i himmelen og på jorden".

Hvorledes kunne Kristus vide, at man skal tilgive ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange? – Hvorledes kunne han gå på vandet og stille stormen på søen? – Hvordan kunne han helbrede syge mennesker blot ved sin tankes magt? – Det kunne han takket være erfaringen om mørket.

Vi er på vej ind i en ny verdenskultur, en Kristus-kultur, der ikke i den grad vil være baseret på ægteskabet, men på mennesker, der er ved at blive udviklet til frie mennesker eller kristusvæsener.

Det er glædeligt, at mange mennesker verden over har overvundet kulminationen af mørket og "djævlebevidstheden". Dengang jeg skulle skrive disse analyser, blev jeg lidt betænkelig: "Skulle jeg skrive djævlebevidsthed?" – Men jeg måtte skrive det, fordi det er "djævlebevidsthed". Det er ikke en dyrebevidsthed, der laver atombomber og ødelægger hele byer. Der er en del mennesker, der endnu lever i djævlebevidstheden. Det er dem, der kidnapper eller skyder folk ned for fode og der i den grad ikke har den mindste medfølelse med andre mennesker. De mennesker, der i dag lever et pænt og fornuftigt liv, der ikke nænner at pine andre mennesker og dræbe dyr, er alle kommet over djævlebevidstheden, og den karma, de har tilbage, er ikke så forfærdelig. Men karmaen for de mennesker, der ikke er kommet over "djævlebevidstheden", vil blive samlet i den verdenskrig, der nu står for døren og snart vil rulle hen over jorden.

Dengang Jesus blev korsfæstet, ophørte "forsvarets logik". Menneskene har forsvaret sig helt nede fra dyrets stadium og fremefter, og i dag har de et meget stort forsvar med millioner af hestekræfter mere, end de skal bruge, med atombomber og masser af forskellige mærkværdige, geniale krigsredskaber. Det er som om, de skal kæmpe med en anden klode og ikke med deres egne folk på jorden. Det er akkurat, som man bruger kanoner til at fange lopper med. Ja, så voldsomt degenereret og naivt er det. Men det afværger ingen krig. Det garanterer ingen fred. Den store lære, de skal have ud af det, de oplever, er, at man skal ikke forsvare sig.

Her i Skandinavien har vi det bedst. Det er det bedste sted på jorden. Her er vi mest beskyttet, og her kommer impulserne fra de kosmiske verdener. Det er her, den kosmiske bevidsthed er blevet åbenbaret og skulle åbenbares for menneskene. Her er de mennesker, som er modtagelige for den, og efterhånden vil det gå ud til mange flere mennesker over hele verden, når det nu bliver givet frit af Forsynet.

I næste århundrede vil stormagterne komme til at miste deres magt, og man vil komme til at samles om at rette verden op ved at skabe en international folkeret, der forbyder krig. Man vil komme til at ordne det således, at hele verden kommer under en fælles styrelse, så der ikke er nogen, der hersker over olien eller andre værdier. Man kan ikke have, at nogle enkelte mennesker sidder og råder over værdierne, for jorden og dens værdier tilhører alle mennesker. Efterhånden vil verden blive umådelig fuldkommen.

Relativt set har menneskene ikke så mange liv tilbage, før de får polerne i balance og får "kosmisk bevidsthed". Jeg har oplevet det og kan derfor fortælle om det. Begge poler i mig er jævnbyrdige eller i fuldstændig balance, og jeg er ikke et hanvæsen i almindelig forstand, jeg er heller ikke et hunvæsen.

Det ene fornødne er ikke det, at man mediterer, at man tilhører den retning eller det religiøse samfund. Det er selvfølgelig udmærket alt sammen, og det skal man have lov til at blive ved med, så længe man har lyst. Men de vil alle sammen komme til dette her. De kosmiske analyser og den visdom, som jeg har manifesteret, er den nye verdenskultur. Det er ikke nogen sekt, der er ikke nogen indmeldelse, og der er ikke nogen udmeldelse, og der er ingen love og paragraffer og ikke noget med at påbyde menneskene noget. Adgangen til analyserne er lige så fri som til solens skin. Man kan komme og læse det og være med i det, man kan være glad for det og være med til at støtte. Man kan lade være, og man kan gå fra det, alt eftersom man har lyst. Man skal ikke være bundet af noget. Det er helt frit! –

Det, der var det vigtige, var det med de unge mennesker, der ikke føler sig lykkelige i ægteskabet eller går ind i "papirløse ægteskaber". De må regne med, at poludviklingen fortsætter, at den modsatte pol kommer frem, så de kommer til at synes om deres eget køn. Ligesom der for ægteskabet er moral, så er der moral for homoseksualitet eller dobbeltpolethed. Man skal ikke være uærlig, og man skal ikke udnytte andre. Man må lære at forstå, at alle mennesker vil blive dobbeltpolede. De er allerede begyndende dobbeltpolede, men det er ikke alle, der er bevidste i det. Menneskets intellektualitet og hele den bevidsthedsside, der ikke kommer ægteskabet ved, er den modsatte pol. Den modsatte pol vokser stadig, og det, der trækker folk til mine foredrag, er deres modsatte pol. Det er mændenes feminine pol og kvindernes maskuline pol, der gør det. Men engang smelter de sammen, og så er man hverken mand eller kvinde, men et menneske i Guds billede. Det er det store mål med udviklingen nu.