Kære venner, jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne takke Dem for hele den lovprisning, jeg er kommet ud for. Jeg mener ikke, at jeg står mål med alt det, De har sagt. Jeg har gjort mit bedste. Hver dag er jeg gået til mit arbejde, akkurat ligesom andre mennesker er gået til deres arbejde. Men jeg har jo haft den store fordel, at jeg kunne gå til min hobby. Jeg kunne gå til et arbejde, jeg var meget lykkelig ved at udføre, og jeg havde også Guds velsignelse med mig hele tiden.

Hvad er Det Tredje Testamente? – Hvad er det for noget? – Det er der naturligvis mange, der ikke rigtigt forstår. Jeg må sige, Det Tredje Testamente er alt det, jeg har skrevet. Hver eneste lille sætning, hver eneste lille analyse hører ind under Det Tredje Testamente. Der er ingenting, der er uden for. Men når jeg nu skriver en bog, der kaldes Det Tredje Testamente, så er det en bog, hvori jeg skriver med hvilken berettigelse, jeg kalder mit værk Det Tredje Testamente (1). Jeg belyser kristendommen og viser, at kristendommen slet ikke er gået under. Mange tror jo, at kristendommen er færdig på grund af det naive og gammeldags sprog, der bruges. Men der er ikke noget i vejen med kristendommen. Kristendommen er i sig selv "den hellige ånd". Men naturligvis er kristendommen ikke forklaret med Jesu forkyndelse. Han sagde jo selv: "Jeg har meget mere at fortælle jer, men I kan ikke bære det nu, men Faderen skal sende den hellige ånd". Det vil altså sige, den hellige ånd er den højeste visdom, den højeste videnskab. – "Den skal tage af mit og give jer", siger Kristus. Den skal fuldføre kristusmissionen.

Det første testamente, Det Gamle Testamente, er ikke begyndelsen. Der har været noget længe før Det Gamle Testamente, men det skal vi ikke komme ind på, da det ikke har nogen værdi mere. Hvad er Det Gamle Testamente? – Hvilken mission havde Det Gamle Testamente? – Det havde den mission at danne kultur for mennesker, der endnu var ukultiverede, vilde og morderiske. Moses blev den store profet, han fik loven og de ti bud. Han var lovens mand, og han var en straffens mand. Han var meget, meget streng og straffede med dødsstraf.

Den nye epoke har en anden profet, og det er Kristus. Han kom med begyndelsen til den endelige opfattelse af, hvordan man skal leve, til den endelige opfattelse af hele verdensaltet, Guddommen og den allerhøjeste bevidsthedstilstand. Det kom Kristus med imellem primitive mennesker, der var vant til at bære sværd ved siden, så det kunne jo ikke vokse frem til at blive noget særligt, det måtte stagnere. Han kunne jo ikke forklare det intellektuelt for den tids mennesker. Han måtte bare sige, at man skal elske sin næste som sig selv og Gud over alle ting. Og så kunne han henvise til, at ifølge moseloven må man ikke slå ihjel, og man må ikke det og det.

Moses siger, at en mand skal forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og hun skal betragte manden som kvindens hoved. Men hvad siger Kristus? – Han siger, at man skal elske sin næste som sig selv og Gud over alle ting. At elske sin næste som sig selv er det samme som at elske Gud, så i realiteten er der kun ét stort bud. Det er let at se, at der er to epoker, hvor den ene er ved at forgå, og den anden er ved at begynde. Den epoke, Kristus kom med, er ved at begynde. Det er en helt anden kærlighed end den, man har i ægteskabet. Den kærlighed, Kristus taler om, er ikke en, man pludselig kan give sig til at praktisere. Det er en kærlighed, der skal udvikles i en, akkurat som alle andre evner skal udvikles, som f.eks. i musik. Sådan skal næstekærligheden eller alkærligheden udvikle sig i mennesket.

Hvordan går det til at man kan elske sin næste? – Ja, man kan være født sådan, at man bliver forelsket i et ungt væsen af andet køn, men heldigvis er situationen også den, at vi allerede kan se, at mange mennesker er så langt fremme, at kønnet begynder ikke at spille nogen rolle i deres kærlighed. De begynder at kunne have sympati for deres eget køn. Det har jo været en vældig forbandelse, så længe menneskene ikke kendte til det, men det er ikke nogen forbandelse. Det er først en forbandelse, hvis denne situation ikke er moralsk, og derfor skal den også være med moral. Uanset om et menneske er født som mand eller kvinde, skal det have moral. Men hvis man er født som et tredje væsen, skal man også have moral. Det er ikke sådan, at så kan man gå ud og have seksuelle forhold alle vegne og lave sorger og bekymringer. Det er ikke meningen. Denne polforvandling, som nu lige er begyndt at åbenbares, var tidligere en forfærdelig hemmelighed. De arme mennesker, som var underkastet de følelser, måtte skjule det. De måtte skjule deres følelser, for at ingen skulle opdage, at de, som man troede, var abnorme. Nu er jeg kommet, og det er blevet min opgave at afsløre, at det var ikke nogen abnormitet. Selv troede jeg også, at jeg var abnorm, da jeg jo ikke har nogen forelskelse til kvinden eller til manden. Det er ikke det, der tiltrækker mig, men alt det smukke og skønne i et menneskes øjne og dets kærlige udstråling. Det er det, der får mig til at holde af mennesket, og det er det, der bliver fremtidens kærlighedsobjekt.

Kærligheden er den højeste bevidsthedstilstand, og for at denne kærlighed kan opstå, er det netop, at vi må gennemgå alle de mange ting og opleve noget, der er modsat. Vi må opleve eller blive kendt med noget, der er ukærligt, og vi må blive klar over, at når vi gør noget ukærligt, så gør vi fortræd og volder sorger og bekymringer. Og igennem alle de fejltagelser og de tilfælde, hvor vi selv udløser ukærlighed, hvor vi selv er onde imod andre, hvor vi selv bagtaler og generer andre mennesker, får vi det alt sammen tilbage. Det er netop det, der er med i den videnskab, som menneskene nu skal have. Det er alle de lidelser, vi møder hver dag, der får os til at blive milde og kærlige. Det "onde" er ikke så ondt, som man skulle tro. Derfor har jeg også kaldt det "det ubehagelige gode", for der er ikke noget i verden, der ikke er med i Guds plan. Hvordan skulle Gud skabe et lysende væsen, et kærligt væsen, hvis dette væsen ikke havde det mindste begreb om ukærlighed? – Ja, så havde det jo heller intet begreb om kærlighed. Hvis man kun har en hvid farve, kan det jo ikke hjælpe, man maler med hvid maling på den. Derfor må der være kontraster.

Det, der i særlig grad er vores arbejde, er kristusepoken, der nu bliver skabt her igennem de kosmiske analyser. Kristusepoken er en helt ny verdensepoke, som vil komme til at beherske alle mennesker. Den vil ikke blive bundet i nogen som helst sekt, ikke noget som helst samfund, i nogen forening eller noget som helst. Enhver kan komme og sige: Hvad er det, I har med at gøre? – Kan vi være med i det? – Ja, det kan de godt! – Og de kan lade være, hvis de bliver kede af det. Der er ikke nogen indmeldelse, og der er ikke nogen udmeldelse. Jeg har netop forsøgt at undgå alle de mange ting, som skaber disharmoni i andre bevægelser.

Bønnen vil være en overordentlig stor kraft i den ny verdensepoke. På det tidspunkt vil der ikke være noget med, at man mener, det er overtro og naivitet, men da er det virkelig en videnskabelig kendsgerning, at vi hele tiden er under kontrol af højere væsener.

Jeg har meget mere, jeg vil sige jer, men jeg bliver nødt til at slutte, for jeg ved ikke, hvor meget jeg endnu tør bruge min krop. Jeg skulle gerne have den i behold til at skrive alt det andet, jeg har tilbage. Det, jeg har arbejdet med her indtil nu, er, hvilken karma mennesket har tilbage. Om 3000 år skal det rigtige menneskerige begynde på jorden, men man kan måske sige om 1500 eller 2000 år, da begynder mennesker at få kosmisk bevidsthed. Men allerede før begynder de at få kosmiske glimt, og hvem er det så, der får kosmiske glimt? –