Der er en masse mennesker, der sender mig kærlige tanker, så jeg må sige, at jeg har haft et meget guddommeligt liv og har det stadigvæk. Når jeg nu ser alle disse mennesker, hvilken sympati strømmer der så ikke til mig? – Og der er jo mange flere, end der er her i salen. Denne tak, som De har givet, er jeg selvfølgelig glad for, men De må forstå, at den går videre til Forsynet.

Det, jeg har lavet, kunne jeg ikke have lavet på egen hånd. Sammen med Guddommen har jeg jo i mine tidligere liv måttet arbejde mig op til denne viden, som jeg har. Når jeg nu i dag har denne viden, er det ikke fordi, jeg er favoriseret af Forsynet. Det er jeg absolut ikke. – Forsynet favoriserer ingen. – Det, jeg kan, kommer alle mennesker til at kunne, efterhånden som de udvikler sig. Og det, jeg kan, har alle mennesker, der er foran mig, også kunnet. Jeg er ikke hævet over andre, jeg ønsker at være dus med alle mennesker, og at vi alle forstår hinanden. Jeg ønsker ingen klasseforskelle eller at være højt hævet over andre, jeg ønsker bare, at man har kærlighed til hinanden.

Det var Guds ånd, det vil sige Guds bevidsthedskraft, der bevirkede skabelsen. Men hvad er Guds ånd? – Det er ikke noget, der er langt borte, eller noget, der er helt umuligt at få fat i. Vi lever i denne Guds ånd i dette øjeblik. Denne Guds ånd begyndte i mineralriget, ja, der er jo ingen begyndelse, men vi kan følge den fra spiralkredsløbets begyndelse. Guds ånd blev inkarneret i menneskets fysiske legeme i kraft af særlige organer til oplevelse af den højeste vellystfornemmelse. Denne Guds ånd eller højeste behagsfornemmelse kommer til udløsning i den seksuelle parringsakt. Tidligere var det jo noget, man ikke talte om, for det var syndigt eller uhøvisk, men det er det højeste, der eksisterer. Det er netop den guddommelige magt eller kraft og vellystfornemmelse, der udløses igennem parringsakten. Denne akt og denne vellystfornemmelse har jeg i Livets Bog kaldt "den højeste ild". Ved hjælp af denne ild kunne Guddommen eller Forsynet få kredsløbet til at finde sted. Uden denne ild ville kredsløbet slet ikke kunne udfoldes, ja, uden denne ild ville der ikke være noget verdensalt. Der, hvor verdensaltet i dag stråler og funkler, ville der være et "intet". Men nu er det det modsatte, der er tilfældet. – Der eksisterer et "noget".

Forelskelsen og parringen bliver befordret ved hormon- og kirtelprocesser. Det er rigtigt, at denne forelskelse på genial vis er blevet lovsunget af forfattere og kunstnere som kærlighed. Men det er ikke kærlighed. Forelskelsen er en proces, der er lavet, for at forplantningen skal kunne finde sted. Det er nemlig så viseligt indrettet, at denne guddommelige oplevelse er forbundet med parringsakten eller forplantningsakten. Derved opstår også en sympati til parringspartneren og til afkommet, og det er det, der er lyset i dyrets verden. Det er lyset helt op til abestadiet.

I realiteten var de første mennesker pattedyr, og det er de jo også stadig. Men det er ikke livets mening, at væsenet skal blive ved med at være et pattedyr. Den modsatte pol sørger nemlig for, at det bliver til noget helt andet. Væsenet skal nemlig blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Men hvad er Guds billede? – Guds billede er jo alkærligheden. Uden alkærligheden kan man ikke have den højeste visdom ligesom Guddommen. Gud er jo alkærlig, alvis og almægtig, og ved alkærligheden, der er målet med alting, føres menneskene hen imod denne tilstand.

Det, jeg ville frem til, er det, som jeg lige nu arbejder på, nemlig fortsættelsen – Det Tredje Testamente¹. Det omhandler denne menneskelige degeneration og viser, at menneskeheden endnu ikke er kristen. Det er ikke kristendommen, der regerer menneskene, de lever endnu i mosesepoken. Den nye epoke derimod, kristusepoken, er først ved at begynde nu. Man skal ikke tro, at kristendommen er død, blot fordi dogmerne ikke bliver betragtet som noget særligt.

Den nye verdensepoke er begyndt og bliver stimuleret fra et system i mælkevejens centrum. Den første impuls kom ved århundredskiftet og den næste i 1920, og her i sommeren 1973 er der en tredje impuls², der begynder at tage fat. Den sidstnævnte impuls vil i den grad udvikle menneskene frem mod at blive fuldkomne mennesker. Vi forstår altså, at menneskene i dag er i en situation, hvor de dels er i en døende epoke, mosesepoken eller ægteskabets epoke, og dels i en begyndende ny epoke, kristusepoken eller kærlighedens epoke.

Men kirkernes kristendom er i forfald, når den f.eks. velsigner mordvåben. Kristus siger: "Stik dit sværd i skeden". Ja, hvad betyder et sværd ved siden af en atombombe? – I dag kan man ikke engang bruge et sværd, man bruger atombomber og ting, der en dag måske bliver endnu værre at bruge over for menneskene. Så det er ikke så mærkeligt, at folk ikke kan anerkende kristendommen i den gældende mosesepoke. Men nu begynder den rigtige kristendom. Samtidigt med at alkærligheden vokser, vokser man ud af ægteskabet. Nu skal man ikke blive forskrækket, fordi det er ikke noget, der sker på én dag. Det er noget, der vokser frem i det enkelte menneske, og det kommer til det ene menneske efter det andet. Så længe man er lykkelig og glad ved ægteskabet og kan opfylde dets forpligtelser med troskab til døden osv., som det hedder, ja, så eksisterer ægteskabet. Men verden over er der i dag millioner af mennesker, der er helt borte fra ægteskabet. De er inde i denne nye epoke, hvor disse følelser udvikles i dem og undertiden tager vild flugt og kommer på afveje osv.

Men nu kommer Det Tredje Testamente¹, og det er blevet min opgave at fortsætte og vise loven for den seksuelle forvandling og loven for nutidens degeneration og opbygningen af den ny verden. Det er noget af det, der vil komme i Det Tredje Testamente, for disse oplysninger er jo ikke med i Bibelen. Så vidt jeg ved, står der ikke noget om fri abort, fosterfordrivelse eller svangerskabsafbrydelse i Bibelen. Der har man ingen vejledning om dette, og derfor sender Gud al den oplysning til menneskene igennem mig.

Nu tror menneskene, at Kristus selv skal komme som en profet, der skal tale til menneskene. Men sådan er det aldeles ikke. Han har sagt det tydeligt på flere måder: "Hvis nogen kommer og siger, at jeg er her eller der, så tro det ikke. Falske profeter vil opstå, og de vil gøre store tegn og undergerninger".

Er det ikke også det, vi ser? I dag er der mange, der foregøgler at være Kristus og verdensgenløser osv. Men man skal ikke tro, at vedkommende virkelig er verdensgenløser. Talsmanden er ikke en mand, men en videnskab. Menneskene skulle få en videnskab, og den hellige ånd er den hellige videnskab. Ånd er jo ikke en mand, ånd er videnskab. Ånd er bevidsthed, og bevidsthed er tanker og viden. Den hellige ånd må derfor være hellige tanker og hellig viden. Hele mit værk, Livets Bog, og alt, hvad jeg har skrevet, viser, at alt fører til slutfacittet: alkærlighed. Kan en verdensoplysning være bedre? Det er jo det svar, jeg kan give, når man spørger: "Hvor kan du vide, at dit er rigtigt? – Det siger de jo alle sammen". Jeg kan sige, at mine analyser er korrekte, fordi der ikke findes et eneste sted, hvor jeg ikke viser, at det hele er Guds plan, at det hele er Guds ånd. Skaberen Guds ånd svæver over vandene. Vi kan se, at denne Guds ånd skaber alle vegne, og at alle mine analyser fører til det højeste facit, at man skal elske sin næste som sig selv. Når man elsker sin næste som sig selv, så elsker man Gud over alle ting, for så elsker man jo alt levende, naturen osv.

Det, vi har i vente, er den ny verdensepokes eller kristusepokes indtog i verden. Kristendommen bliver til en videnskab, den er ikke en religion, men det måtte den være dengang, det var nødvendigt med autoritet og dogmer. Men i dag skal kristendommen ikke baseres på nogen autoritet. Jeg er ikke nogen Kristus eller nogen autoritet, som den ny epoke skal baseres på. Jeg er bare et redskab til at lave analyser og vise for mennesker, hvordan livet er. Så skal enhver med sin egen begavelse, forstand og udvikling blive sin egen lærer, sin egen verdensgenløser, om jeg så må sige. Det, der er det sande verdensbillede eller den sande verdensvidenskab, det er den virkelige kristendom, som nu skal til at manifesteres. Tidligere var der kun stænk af den hist og her i form af de humane foreteelser, som tidligere nævnt. Alle humane ting, f.eks. hospitaler, sygehuse og al hjælp til syge mennesker, er stænk af kristendom. Det er jo den barmhjertige samaritan i kød og blod i dag, som Kristus jo lagde grunden til ved sine lignelser. Det er den virkelige kommende kristendom. Men det, man i kirken kalder kristendom, er degenererende. Sådan måtte det blive, fordi menneskene måtte udvikle deres intelligens og komme igennem den bevidsthedstilstand, som nu gør sig gældende i form af det, jeg kalder "djævlebevidsthed". Men uden at opleve det dybeste mørke kan man ikke komme til at opleve det højeste lys. Man kan kun opleve lys i forhold til den kontrast, man har til lys. Man kan ikke opleve noget som helst uden på basis af en kontrast. Og det er jo altså det, der måtte ske.

Mine analyser skal ikke på nogen som helst måde indkapsles i foreninger, i sekter eller samfund. De ligger åbent for alle, de er ikke et diktatur "du skal være sådan, og du skal være sådan, og du skal gøre det". Det er de absolut ikke. Det ligger åbent for alle, de kan tage det af analyserne, de kan forstå eller bruge, og lade resten ligge.

Sådan ligger landet med min sag i øjeblikket, og når den er kommet så vidt, som den er, skyldes det al den kærlighed, som jeg er omgivet af, og som jeg har fået bevis for her i aften. Jeg må endnu engang sige Dem inderligt og hjerteligt tak. Al den tak, jeg har fået, må jeg lade gå videre til Guddommen, og det må jeg også bede Dem om at gøre, for det drejer sig jo ikke om mig personligt. Jeg skal ikke være nogen autoritet eller noget i den retning, jeg ønsker at være lige med alle og være dus med alle.

Tak for denne dejlige aften og tak for denne dejlige kærlighed.