Hvorfor lever menneskene i krig med hverandre? – Hvorfor forekommer der så megen sorg, nød og elendighed i de fleste menneskers skæbne? – Hvorfor er så umådeligt mange mennesker syge og defekte både på sjæl og legeme? – Hvorfor spiller penge og økonomi en så skrækkelig, dræbende rolle i menneskenes liv? – Er jagten på penge ikke blevet så primær i menneskenes daglige liv, så det er blevet en overdimensioneret livsbetingelse for de fleste mennesker at tilegne sig disse? – Foregår der ikke et væld af åbenlyse og camouflerede røverimetoder for netop at få fat på disse? – Er det ikke derfor, at sagførere og andre jurister kan leve højt og flot? – Lever disse væsener ikke af at udrede spidsfindige metoder til at finde ud af andre menneskers snildt udtænkte eller lige så spidsfindige metoder, ved hvilke de på uberettiget måde har tilegnet sig værdier, der tilhørte næsten? – Og lader de sig ikke i lige så høj grad betale for at finde metoder, ved hvilke en bedrager kan forsvare sit bedrageri over for retten som en fuldstændig reel og ærlig handling? – Kan sagførere ikke lige så godt lejes af bedrageren som af den bedragne? – Og forsvarer ikke bedragerens sagfører lige så hårdnakket sin klient som den bedragnes sagfører? – Og er livet ikke netop blevet så kompliceret og dets love så indviklede, at det almindelige menneske ikke kan finde ud af det daglige livs forpligtelser uden ved hjælp af jurister. Ja, ikke engang skattepligten til staten kan menneskene selv klare. Også staten er blevet så raffineret i sine krav til borgernes penge, at også den er kommet helt ud i det spidsfindige for at kunne få fat i borgernes penge under en nogenlunde pæn begrundelse. Hele tilværelsen er således i virkeligheden en dans om guldkalven.

Er det virkelig en opfyldelse af livslovene, at den daglige tilværelse kun skal være en spekulation om penge, gods og guld? – Knuste ikke netop Moses lovens tavler i raseri over denne dans om guldkalven, denne hedenske gudsdyrkelse? – Jo, men var det ikke også ham, der dræbte en ægypter, fordi denne ægypter mishandlede en jøde? – Motivet til hans drastiske handlinger var altså ædelt nok. Han blev vred over den tilsyneladende urigtige væremåde, han blev vidne til hos sine medvæsener, der jo var det samme som hans næste. Han var endnu ikke helt klar over livsloven: "Du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv". Han elskede ganske vist Gud over alle ting, derfor blev han vred, da han så, man ringeagtede Gud ved at skabe en guldkalv og dyrke den i stedet for den virkelige Gud. Og han elskede også den næste, som blev mishandlet af ægypteren, derfor blev han så vred, at han myrdede ægypteren.

Er der ikke netop tusinder af mennesker verden over, der i dag går i Moses' fodspor? – De er fyldt med hellig vrede og retfærdig harme og handler herudfra. Er den i det tyvende århundrede kulminerende alles krig imod alle ikke netop en sådan realistisk manifestation af hellig vrede og retfærdig harme? – Er ikke frembringelsen af verdens mest geniale mangfoldiggørelse af det dræbende princip igennem atom- og brintbomber ikke et udslag af hellig vrede og retfærdig harme? – Opgives det ikke at være til forsvar af retfærdigheden, friheden og lykken for alle mennesker? – Er der nogen krig i dag, der ikke doceres som forsvar for retfærdigheden? – Er der nogen tvivl om, at de forskellige parter ikke netop mener det således? – Jeg tror ikke, der er nogen af de store bestemmende statsmænd i verden, inden for øst og vest, der ikke hver især tror, at deres handlemåde er den eneste retfærdige eller verdensfrelsende. Om de har ret eller ikke ret er en helt anden sag, som vil blive afgjort af langt højere dommere end disse uindviede sjæle.