Først vil jeg gerne ønske jer alle sammen rigtigt hjertelig velkommen til denne aften, og så vil jeg udbringe min inderste, dybeste og hjerteligste tak for den interesse, tillid og kærlighed, der er blevet vist mit arbejde. Jeg har fået en overordentlig stor tak fra Dem alle sammen, men takken tilkommer faktisk ikke mig. Det, jeg har forklaret, er evige realiteter, der var til, før jeg forklarede det. Jeg er blot blevet et redskab for at bringe det frem til menneskene. Jeg bringer det også direkte fra selve Kristus i kraft af nogle kosmiske oplevelser, som nu har bevirket, at jeg også kan fortælle, hvad det er, der er sket.

Hvad er så "talsmanden, den hellige ånd"? – Det er en videnskab, der skulle bringes til menneskene. Videnskaben er den hellige ånd. Ånd er viden, erfaringer, oplevelser og kendsgerninger. Ånd er med andre ord bevidsthed. Der skulle opstå en videnskab i verden, som skulle lære menneskene det, som Kristus ikke kunne fortælle, da de ikke kunne forstå det. Det blev bebudet til senere tider, og nu er disse tider kommet.

Der er mange mennesker, der siger til mig: "Hvorfor skal der være så meget mørke i verden? – Det kan da ikke rigtig tyde på, at der er nogen Gud til". – Jo, det betyder netop, at der er en Gud til. Vi skal bort fra dette med "djævelen", "helvede" osv. Det er fortalt til en menneskehed, som ikke havde intellektualitet eller intelligens til at kunne forstå. Det måtte siges, ligesom man siger til det lille barn: "Hvis du ikke er sød, så kommer bussemanden!" – Sådan fik menneskene det fortalt: "Hvis du ikke er sød, så kommer du til helvede!" – Det lærte jeg, da jeg gik til præst. Han sagde oven i købet, at det lille barn, der ikke blev døbt, ville gå lige til helvede. Han sagde også, at der altid var en forbandelse ved "uægte børn". Men der har været en god "forbandelse" ved mig; det "uægte" jeg har, har jeg været godt tilfreds med. [Stor latter].

Det største ord i Bibelen er det ord, hvor man lader Gud sige: "Lad os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Det er det vigtigste ord, og det er det, der sker i verden. Er verden ikke i kolossal bevægelse? – Videnskaben siger jo, at alting er vibrationer og bevægelser. Men det er meget lidt, vi kan se af det. Meget ser ud som om, det er fast stof, men forstørrede vi det op, ville vi se, at det var bevægelser. Disse bevægelser viser sig at være logiske. Vi ser, at hele verden er logisk opbygget, og det viser, at der er en skabende bevidsthed bag ved det hele. Overalt er der skabelse, og vi ser, at denne skabelse er umådelig logisk og fuldkommen. Er vore øjne ikke meget fuldkomne? – Er vort lungesystem ikke meget glimrende og fuldkomment, når vi da ikke selv ødelægger det? – Er det ikke meget logisk, at kloakken er placeret bagude modsat lugtesansen? – Det er logisk alle vegne!

I Bibelen og gennem profeterne har menneskene fået fortalt, at de skulle lade være med at gøre det onde, men det var jo det, de ikke kunne. Mørket skulle nemlig blive til selvoplevet viden, og det går der mange liv med. Hvad kan et menneske lære i ét liv, når det kan dø i fødslen, når det er to, fem, ti eller halvtreds år, når det kan dø i alle aldre? – Er de mennesker, der dør tidligt, udelukket fra at blive "frelste", som det hedder? – Kommer de på lossepladsen? – Hvor kommer de hen? – De får jo ikke tid til at lære at elske deres næste. Men det viser blot, at et enkelt liv jo ikke er andet end et redskabs levetid. Vore fysiske kroppe er vore redskaber.

Se, verden er jo langt nede i dag, den har "baglæns logik", som jeg kalder det. Hvad er nu baglæns logik? – Jo, menneskene laver store, logiske planer og bygger f.eks. atomkraftværker, som senere viser sig at være meget ødelæggende. Verdensaltet eksisterer under en bestemt logik, og den skal alle ting nå frem til at være i kontakt med. Denne logik er alkærligheden. Men der, hvor man går den modsatte vej og laver en lang logisk tankerække, som ender med ulykker og lidelser for menneskene, kalder jeg det baglæns logik. Denne logik holder ikke, når den møder verdenslogikken; så er det, at tyven eller morderen bliver opdaget. Alting skal ende i verdenslogikken, og det skal Deres liv også.

De er nu inde i et jordisk liv, hvor De ikke har hele Deres bevidsthed fremme. De har kun lige akkurat den del fremme, som skal udvikles ved hjælp af karmaen. Der er karma fra tidligere liv, og der er nye ting, De skal lære i dette liv. Men der er jo et dejligt opholdssted på det åndelige plan imellem livene. Det virkelige, store guddommelige verdensrige, som Kristus kalder "Guds rige", vil menneskene dog først nå, når de får kristusbevidsthed eller bliver kristusvæsener. Det vil vare mange liv for menneskene at opnå kristusbevidsthed, for de skal nemlig ligesom Kristus kunne lade sig korsfæste og bede for deres fjender. Midt i de lidelser, som deres fjender har påført dem, skal de kunne bede for disse fjender, og de skal ikke blot gøre det, de skal af hjertet føle: "Bare de kunne blive fri for at få straf". – Det var det, Kristus skulle vise på korset. Han viste det, der nu skal blive den bærende kultur. Nu begynder der en ny verdenskultur, altså den kristne verdenskultur. Den blev godt nok anlagt med Kristi dogmer, men den kommer først rigtigt nu.

Der kommer et stort ragnarok, og det vil sige, nu kommer gengældelserne. Menneskene vil komme til at se, at dette ragnarok vil give en bekræftelse på den hellige ånd. Det vil vise, at forsvar er menneskehedens største svøbe. Menneskene har troet, de kunne redde sig med forsvar, og de har kapløb om at lave forsvaret så nederdrægtigt, så pinefuldt, så djævelsk og så ødelæggende som muligt. Det kan man ikke bebrejde dem, det er jo med i deres natur. Men det er blevet deres værste svøbe, og det skulle det blive. Nu er det nået dertil, at det vil komme til en udløsning, et ragnarok. Det er allerede begyndt med de forrige verdenskrige, og det vil fortsætte. Jeg ved ikke, hvornår det vil komme, men jeg har hele tiden haft den opfattelse, at det måske nok ville komme ved århundredskiftet, men det kan jo komme før, og det kan også komme senere. Da vil det komme til mange voldsomme og stærke udbrud og megen udslettelse. Men fra den guddommelige bevidsthed bliver der også sat meget store kræfter i gang for at hjælpe menneskene.

Det vil blive til kosmisk og fysisk videnskab, at man ikke skal være ond eller jaloux, at man ikke skal dræbe, myrde eller føre krig. Man skal tilgive og tilgive og tilgive og tilgive. Men denne ny verdenskultur kan ikke begynde med, at man siger: "I skal finde jer i alting". – Det kan ikke lade sig gøre, selv om det vil blive parolen i fremtiden. Menneskene vil efterhånden komme til at stræbe efter at lære at tilgive i stedet for at forsvare sig imod deres fjender. Det er den største overvindelse af alle ting, og da følger man verdenslogikken, da vokser man selv frem til at få magt og styrke.

Alkærligheden er en guddommelig tilstand. Det er ikke den kærlighed, der kommer til udtryk i parringsakten hos dyrene og de ufærdige mennesker. Det er Guds åbenbaring på de primitive stadier,⁴ for hvordan skulle Gud ellers åbenbare sig der? –

Det koster mange kroppe at blive udviklet, og ser vi ikke netop i dag, hvor mange kroppe der bliver ødelagt? – Skyder man ikke ned med stor rutine? – Læser vi ikke i aviserne om vældige drab, mord og henrettelser samt bomber, der kastes ned imellem mennesker på gader og stræder? – Det koster mange liv eller kroppe at blive udviklet til at være i "Guds billede".

Når menneskene nu gennemgår så mange ubehagelige ting og forfærdelige liv, er det fordi, det er deres karma. De skal igennem så meget for at lære at forstå, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Derfor er det meget godt, at livene er afbrudte, således at menneskene imellem livene får en dejlig oplevelse inde på det åndelige plan. På det åndelige plan kan man ikke udvikle sig, for der skal man ikke arbejde for føden. Der kan man derimod underholde sig med den begavelse og de erindringer, man har. Der kan man fremstille tingene i åndelig materie, der lystrer tanken. Det kan man ikke på det fysiske plan; der må man høvle, save, banke og slå for at skabe. Det, man har lært på det fysiske plan, kan man udfolde på det åndelige plan.

Man behøver ikke at være bange for at dø. Selv om mange mennesker har gjort forskellige forkerte ting, bliver de nemlig modtaget af skytsengle i en forgårdstilværelse. De ser stadig sig selv med kroppe og det hele. De tror, at de er fysiske, de ved ikke, at de er på det åndelige plan. Nogle af dem er meget vrede: "Pas bare jer selv! – Vi skal nok klare det selv!" – Det er fra dette plan, at man besætter mennesker på det vågne plan. Afdøde fra dette forgårdsstadium kan besætte mennesker, som er drankere eller stofmisbrugere, som er abnorme eller seksuelt afsporede.

Efterhånden som man udvikler sig på det jordiske plan, kommer man ind i højere og højere miljøer på det åndelige plan, når man dør. Til sidst kommer man ind i det endelige plan, hvor man har kosmisk bevidsthed og ikke længere behøver at fødes af kvinder. Men allerede inden begynder man at komme til verden ved materialisation og forsvinde ved dematerialisation. Den tid er dog endnu et stykke borte for menneskene.⁷

I mine bøger har jeg afskaffet begrebet "døden". Vi skal bort fra alt det med døden, for det har ingen mening, at vi har et ord for noget, der ikke eksisterer. Døden eksisterer jo ikke. Der er blot tale om en overgang fra det fysiske arbejdsplan til det åndelige plan.

De kan være ganske glad, der er ingen død. De behøver ikke at være bange. Der kommer et stort ragnarok, men der har De adgang til at sende Deres tanker imod Guddommen. De har en vældig kraft i at sende Deres tanke til Guddommen, når der er noget, De ikke forstår eller gerne vil have hjælp til.

Ved at bruge atomkraften er verden kommet ud i noget forkert, som må rettes af højere kræfter. Man har sprængt atomkernen, og det skulle man aldrig have gjort. Da begyndte man at sabotere jorden.⁹ – Da blev jorden faktisk "mikrosyg", altså syg i sit indre. Rent bortset fra de voldsomme eksplosioner, drab og ødelæggelse af byer, viser det sig, at de kræfter, man nu bruger, er så voldsomt skrækkelige, ødelæggende og dødbringende. Der bliver en overflod af stof, som ikke kan gå over i naturens kredsløb. Jorden er jo en levende organisme, ligesom vi. Alt det, der er inde i os, skal gå over i kredsløbet og gå til afføring, sved osv. Menneskene har bremset noget, og den voldsomme stråling fra atomkraften strømmer ud.

Atomkraften er så kolossal, så ganske gigantisk i forhold til et menneskes kraft! – Denne kraft er en evne, der giver liv og er helbredende og livgivende for kloden. Den er "makrokosmisk livskraft". Vi har noget lignende i os, som jeg kalder "mellemkosmisk livskraft".¹⁰

Menneskene bygger videre og laver stadig flere atomkraftværker. De tror selv, at de kan ordne det, men nu må åndelige væsener være med til at hjælpe. Menneskene forstår ikke, at de vil få en ny kraft, der er analog med hjertet eller pulsen. Vi får jo vor kraft fra vort hjerte. Hvad er det, der får hjertet til at banke? – Det er ild og kulde. Derfor har vi en temperatur på 37 grader. Det er i balancen mellem ild og kulde, at der kan opstå en kraft. Hvis man kan bringe ild og kulde i en sådan harmonisk balance, kan man lave en ny kraft. Den kan gå ved is og vand. Men det kan jeg ikke røbe, og jeg har heller ikke selv studeret den slags. Men intuitivt har jeg allerede set, at den kan blive fremtidens kraft. Hvorfor skulle menneskene ikke også kunne finde den kraft, som hjertet har? –

For tiden er menneskene altså inde i ragnarok, også selv om der er pauser uden krig. Vi bor på et dejligt sted. Skandinaverne og deres naboer bor på verdens bedste steder. Men selv her vil man selvfølgelig ikke helt kunne undgå virkningerne af krigen. Den vil komme, og den vil gøre verden international med en fælles overhøjhed. Verden er allerede blevet meget international ved menneskenes forretningsverden, ved eksport og import, og det er også Guds mening. Det er Guds plan, at det skal blive til én verden. Menneskene kan godt stritte imod, men det hjælper ikke.

Menneskene er meget flittige, de laver mange øvelser, yoga osv., for at få højere bevidsthed. Man må jo regne med, at det også er noget af Gud, men det kan ikke føre dem frem til kosmisk bevidsthed. Det endelige er så simpelt, det er nemlig det at tilgive sin næste. Det er den højeste og den mest virkningsfulde form for yoga, der eksisterer. Det fører virkelig noget med sig. De kan ikke arbejde ret længe med den tilstand uden at mærke, hvordan folk begynder at elske Dem. Man skal få folk til at elske sig, til at holde af sig. Det har jeg gjort ved, at jeg altid har holdt af mennesker, også før jeg fik denne åndelige bevidsthed.

Denne Sag er ikke bygget på at skulle være nogen forening eller sekt. Der skal ikke være nogen indmeldelse, og heller ikke nogen udmeldelse. Der skal ikke være nogen lov, der siger: "Du skal gøre sådan og sådan! Du må ikke gøre det og det." – Sådan er det ikke, det er Deres egen Sag. Det er sådan set ikke min Sag, selv om jeg har lavet den eller været i spidsen for den. Med Guds hjælp har jeg lavet en Sag til Dem, og De kan være med eller lade være, De kan læse bøgerne, om De vil, eller De kan lade være. Har mennesker noget, der inspirerer dem meget bedre, kan de blive ved det. Og hvis de er i en sekt og føler, at det er dejligt, så skal de bare blive der. Der er liv nok. Det kan være, der kommer en tid, hvor de gerne vil over i noget andet. Der er ikke noget med at jage, og der er ikke noget med at lave propaganda. Men kommer de og søger råd og vejledning, så skal man jo være venlig og hjælpe dem, det er jo klart.

Men som sagt, den hurtigste vej eller den virkelig nyttige og virkningsfulde vej er at begynde at tænke over: "Er der nogle mennesker, jeg ikke kan lide? – Er der nogle mennesker, jeg bærer nag til?" – Så lær at tænke venligt på disse mennesker, og tænk også venligt på dem, der ikke kan lide Dem. Vejen til det evige lys går jo igennem kærligheden til dem, man ikke kan lide. Vi kan sagtens holde af dem, der holder af os. Men det er jo dem, der ikke kan lide os, vi skal holde af. Derved ophører mørket i verden. Man kan ikke udrydde alt det onde ved forsvar og hævn. Når en mand har begået et mord, bliver han halshugget og dræbt af staten. Så har man begået to mord, og sådan er det hele vejen igennem. Man hævner et mord med mord, og sådan bliver det ved. Menneskene laver ulykker, og verden bliver nu lavet om til et ragnarok. Nu er det ragnarok så stort, at man ikke kan undgå at se, at forsvaret er menneskenes største svøbe og ulykke, og derfor vil de gå i gang med at skabe en kristuskultur. Denne kultur vil nu komme frem af mørket, hvor den i lang tid har været, skønt den allerede fungerer kolossalt over hele verden. Men De kan komme til at opleve at føle den, og dertil kan De få en vældig hjælp ved at bede til Gud. Selv om De ikke tror på bønnen, så bed alligevel. De, der hører bønnen, er ikke så smålige, at de siger: "Kan du komme ned på knæ for den vældige Gud." – Nej, Gud er ikke forfængelig. Gud er ikke den slavefoged, som nogle mennesker tror. Det er heller ikke af nåde, at vi skal opnå tilgivelse eller frelse. Vi skal selv udvikle vor egen kosmiske bevidsthed. Man kan ikke give menneskene sådan en bevidsthed af nåde. Hvorfor skulle man give noget af nåde? – Så skulle Gud jo have slaver. Nej, det kommer af, at i gamle dage var underklassen jo slaver, der var undergivet de store matadorer, der af nåde kunne fritage dem fra straf. Men det hører ikke hjemme i den moderne intellektuelle, kristne verden.

Det er altså det, jeg lige nu har kunnet nå at sige lidt om. Men det kommer i bogen "Det Tredje Testamente" [Den Intellektualiserede Kristendom, Efterladte manuskripter, Borgen 2004]. – Ja, alle bøgerne kommer til at hedde "Det Tredje Testamente", men i den nye bog kommer der altså så store analyser, at jeg har måttet skrive, at jeg ikke er blind for, at jeg nu stiller Deres skepsis på en så hård prøve, at det kunne blive vejen til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig.¹¹ [Martinus bliver rørt og bevæget]. Men det har Gud. Det er så viseligt indrettet, at der er ingen, der kan ramme mig. Når mit værk er færdigt, så er jeg ikke på dette plan. Jeg er her alligevel, jeg er stadigvæk iblandt Dem, men ikke i synlig form. Jeg vil være lige så vældigt iblandt Dem, selv om jeg ikke er i kroppen. Denne Sag er overladt til mig, men ikke til mig alene, selvfølgelig er Kristus og andre kristusvæsener i Guds primære bevidsthed bagved. Det er jeg altså bevidst i.