Sommeren og de lyse nætter har nu begyndt at holde sit indtog. Naturen er vågnet til liv og omslutter de levende væsener i sit favntag. De levende væsener og dermed også menneskene må i størst mulig udstrækning ud i naturen og lytte til dens tale, som nu er mangedoblet eller rettere mangfoldiggjort i form af alle vor nordiske sommers store herligheder. Livet er som bekendt et evigt spiralkredsløb med hver spiral inddelt i fire årstider. Heraf udgør de to, vinteren og sommeren, henholdsvis mørkets og lysets kulmination, medens de andre to, foråret og efteråret, udgør to mellemstadier eller to tilvænningsstadier til disse to kulminationsstadier. Således er foråret tilvænningen til lyset, til sommeren eller livets kulmination, medens efteråret er tilvænningen til mørkets kulmination. Vi har nu udlevet den fysiske vinter og er kommet så langt frem igennem foråret, at vi nu kan se sommeren holde sit indtog. Det er derfor blevet skik og brug, at alle former for indendørs studium, foredrag og skoleundervisning i nogen grad indstilles, og de studerende får ferie. Således er det også med studiet af åndsvidenskaben eller livets evige fakta. Men det åndsinteresserede menneske bliver i virkeligheden ikke træt af sit studium. Han flytter bare sin bevidsthed fra den teoretiske undervisning til den praktiske fysiske oplevelse. Åndsvidenskabens objekt er i virkeligheden ikke noget abstrakt, noget fjernt og uopnåeligt, noget, der ikke praktisk kan iagttages og opleves. Tværtimod, det er jo selve den daglige oplevelse af livet, der igen er en oplevelse af naturen, de levende væsener, elementerne, himmel og jord, lys og mørke, kulde og varme, sorg og glæde. Åndsvidenskaben er blot en praktisk vejledning til at finde ud af disse det daglige livs detaljers mission og placering i verdensstrukturen. Åndsvidenskaben kan i sig selv ikke give noget menneske indvielsen eller kosmisk bevidsthed. Denne fuldkommenhedens tilstand kan kun opleves som et resultat af selvoplevelse. Så enhver aspirant til indvielse må selv lære at opleve livet som det, det er, og ikke således som illusioner og overtro foregøgler det at være. Derfor må indvielsens aspiranter foruden at sætte sig ind i åndsvidenskabens teoretiske grundlag og oplysninger selv efterprøve dette grundlag og komme til de indviedes erfaringer i form af selvoplevelse.

Da livets evige struktur netop er inddelt i kredsløb og kredsløbene i årstider, og årstiderne er særlige oplevelsesformer for livet, må løsningen på livsmysteriet ligge i oplevelsen af disse årstider. Her ser vi jo kulminationen af mørket og kulminationen af lyset og stadierne herimellem. Disse kulminationsstadier og deres mellemstadier er derfor de generalobjekter, åndsforskeren bliver indstillet på, thi disse er selve livets struktur, er selve livsoplevelsens åbenbaring på det fysiske plan. Intet liv kan åbenbares uden at være en detalje i en af kredsløbets fire årstider. Dette gælder alt, hvad vi har med at gøre. Det gælder vor bevidsthed og tankeart, vor karakter og moralopfattelse, såvel som vort ydre fysiske opholdssted. Vi kan umuligt opholde os noget sted, uden at dette må udvise vinter, forår, sommer eller efterår. Dette gælder vor egen organisme. Enten må denne udvise barndom, ungdom, manddom eller alderdom. Det gælder vor moralopfattelse, vor tankemåde. Enten må denne også udvise vinterkulde, forår, sommer eller efterår. Intet som helst kan åbenbares uden disse årstider eller livets særlige kontrastafdelinger. Når man så ved, hvorledes disse kontrastafdelinger eller årstider virker på vore sanser, og der bringer livet til kulmination i mentalt lys eller mørke, alt efter den årstid det er, bliver det let at katalogisere alle levende væseners mission og plads i den evige verdensplan. Der er væsener, der i en udpræget grad er organer for skabelse af vinter, hvilket vil sige er organer for skabelsen af sorg og ulykke, tortur og lemlæstelse, sygdom, død og undergang for andre væsener. Og der er væsener, der i større eller mindre grad er organer for skabelsen af den højeste, livgivende sommeroplevelse, glæde og lykke, velvære og livslyst for sine medvæsener af alle kategorier, ligesom der naturligvis er væsener, der udgør stadierne herimellem, således at de i nogen grad er ulykkesbringende og i nogen grad er lykkebringende og således ikke er til at stole på.

Livets manifestationer kan således i virkeligheden kun vise sig i fire forskellige generalkategorier. Der kan således kun eksistere vintermanifestationer, forårsmanifestationer, sommermanifestationer og efterårsmanifestationer. Da sommerens manifestationer er kærtegnende, livgivende, lysende og varmende, ja udgør højdepunktet af selve livets kulmination i kærtegn, er den naturligvis idealet for alle udviklede, tænkende mennesker her på jorden. Det er ikke blot den rent fysiske sommer i årets kredsløb, det er jo også i det mentale livskredsløb. Her bliver den mentale sommer, dvs. evnen til at kunne udfolde lys og varme til alle sine omgivelser og dermed selv leve i lys og varme, det største moralske eller bevidsthedsmæssige ideal. Menneskene længes alle efter en varig fred. De er lede og kede af al krigsatmosfære, der ikke alene giver sig udslag i krige og rygter om krige mellem nationer og folk, men også udløser krige og rygter om krige i form af strejker og lockouter, arbejdsløshed, subsistensløshed, nedværdigelse, fattigdom, sygdom, nød og elendighed, tilstande, der i livskredsløbets egen placering eller katalogisering kun er vinteratmosfære, vinterkulde eller dødbringende frost. Menneskene længes efter højere idealer. Men hvorfor så hælde til fantasier eller opdigtede idealer, der er mere eller mindre psykopatisk prægede? – Hvorfor ikke sætte sig ind i selve naturens egen placering af den og den art manifestationer? – Fremtidens mennesker vil til punkt og prikke vide at placere enhver manifestation eller skabelse lige akkurat der, hvor den hører hjemme, og derved blive i stand til at skabe den sommer, det sollys og den varme, der kun kan være den højeste oplevelse af livet.

I dag løber menneskene efter nogle af menneskelig fantasi og falske forestillinger opfundne idealer uden nogen som helst virkelig vurdering eller kendskab til, hvor i livskredsløbet de hører hjemme. De råber derfor hurra og hyldest til foreteelser, der lige akkurat fører dem ud i den vintersfære, som de for alt i verden helst ville undgå. Hvorfor ikke prøve nye idealer og se, hvor de hører hjemme i livskredsløbet? – Vinteridealer kan ikke være de rigtige at praktisere for den, der kun kan blive lykkelig ved oplevelsen af livets sommermanifestationer. Alle kulturmennesker i verden er aspiranter til indvielse og har endnu kun nogle få liv tilbage til denne deres store oplevelse, denne deres store fødsel i livets stråleverden. Hvorfor så ikke hurtigst mulig se at komme til klarhed over sommerårstidens love og manifestationer? – Sommeren med dens fysiske udfoldelse – dens sollys og varme, dens blomsterdufte og fuglesang, dens lyse nætter og silhuettekogleri, dens strålende ramme om de elskendes kærlighed – er den mentale indvielses eller kosmiske bevidstheds symbol. Det er livets egen forkyndelse af livets mission, livets mål og dets kommende kulmination af glæde, lys og salighed. Gå derfor herfra ud i sommerens sollyse dage og fortsæt Deres åndelige indstilling og studium og videbegærlighed og sug til Dem af al dens varme og lys. Lær at fornemme den evige Faders nærhed igennem denne guddommelige åbenbaring af himlen på jorden, således at De igennem denne åbenbaring af livets højeste lys kun kan sprede den vidunderlige sommersolvarme og blomsterduft ind i alle hjerter, ind i alle mørke bevidsthedskroge og skumle mentale slamhuler og dyndsfærer, som mange medvæsener her på jorden er ved at synke til bunds i. Der, hvor den indviede går hen over verden, ophører sorgens og ulykkens tårer at rinde. Der funkler den evige Faders nærhed. Der vil livet direkte blive badet i lyset og varmen fra Guds egen evige stråleglorie.