Den mest fuldkomne vekselvirkning mellem de A-fødte og de B-fødte væsener er telepatien, men da denne vekselvirkning er den mest åndelige og dermed den mest fuldkomne, er det rimeligt, at inden menneskene er nået frem til bevidst at kunne betjene sig af den, har de grebet efter andre metoder, andre former, der lå nærmere den fysiske korrespondancemåde, som de jo nu er eksperter i her på det materielle plan. Disse metoder grænser lige fra rent materielle former og op til den førnævnte rent åndelige og direkte form. Ved telepati overføres tanken jo direkte til væsenets bevidsthed og placeres i selve væsenets opfattelse og tankegang, som om det var en af dets egne tanker. Ved den mere eller mindre materielle tankeoverføring bliver denne mere eller mindre til en indirekte form. Denne materielle eller mediumistiske tankeoverføring ligger altså på et langt lavere plan end den telepatiske. At den er indirekte vil sige, at den kun kan foregå ved hjælp af materielle foreteelser såsom tale, bankelyde, visioner og materialisationer. Men for at frembringe materielle lyde, tale, sang og musik, bankesignaler, syner og materialisationer kræves der materielle organer, stoffer og materier. Da ånder eller B-fødte væsener jo ikke er i besiddelse af disse foreteelser, kan de kun finde sted igennem A-fødte væsener, hvilket altså vil sige de fysiske væsener i kød og blod.

Samtidig med at de fysiske væsener hver især udgør en ånd, er de jo samtidig et fysisk væsen, hvilket de B-fødte jo ikke er. De udgør kun ånd, men sådanne B-fødte har undertiden en overordentlig stor fysisk interesse, kan være umådeligt jordbundne, hvilket vil sige afhængige af det fysiske plans foreteelser, dets opsamlede penge eller formue, dets ærgerrighed og magtsyge, dets trang til at undertrykke andre væsener og leve højt på deres bekostning, dets laster eller trang til legemlige udskejelser, kort sagt alle de særlige nydelser, der kan opnås ved hjælp af det fysiske legeme. Jordbundethed kan også have sin årsag i dårlig samvittighed, begået uret imod andre, begåede skjulte mord eller drab og den hermed forbundne rædsel og angst og det hermed forbundne sortsyn eller nagende pessimisme. Den B-fødte ånd kan således være tynget af umådelig meget sortsyn og er ikke just blevet en lysets engel, fordi den har mistet sit fysiske legeme. Tværtimod, den kan i en overordentlig stor grad være blevet en mørkets engel i den første sfære efter sin B-fødsel.

I jordens åndelige atmosfære – det område af denne, der udgør den første sfære eller skærsilden – er der for tiden en dødsjamren, en råben og skrigen, en gråd og tænders gnidsel som aldrig før i denne jordinkarnations historie. For at finde noget lignende skal vi helt tilbage til en fortidig jordinkarnation, hvilket vil sige til en tidsepoke, da jordens jeg var inkarneret i en tidligere jordklode, altså en af jordklodevæsenets tidligere inkarnationer. I jordens nuværende inkarnation har dens liv været et forholdsvis roligt og skæbnefrit liv, rent bortset fra denne lille invaliditet, der har skabt dens særlige aksehældning, der forhindrer en evig sommertilstand på hele dens overflade. Men den måtte jo have denne lille invaliditet for at kunne repetere alle de forskellige detaljer, igennem hvilke den viden opstod, som kunne afføde den store fødsel eller indvielse, som den netop er i færd med at opleve. Så selv om skæbneudløsningen for dens mikroindivider, jordmenneskene, i form af ovennævnte ragnarok kan synes forfærdelig, er det dog i kosmisk perspektiv kun en ganske flygtig eller forbigående episode i jordklodevæsenets liv. Der vil således inden for en overskuelig fremtid opstå den totale fred og humanitet eller det guddommelige velvære, som juleevangeliet bebuder.

Men i øjeblikket dominerer altså den mørke mentale sfære i jordjegets atmosfære eller jordmenneskenes første åndelige sfære efter B-fødslen. At der fra disse i skærsilden ulykkelige væsener, der hovedsageligt kun kender det fysiske plan og på dette plan helt kom bort fra troen eller opfattelsen af det religiøse, åndelige eller psykiske plans eksistens, nu udløses et vældigt begær, et umådeligt tryk imod dette fysiske plan, er ganske naturligt. De åndelige evner og egenskaber, de på det fysiske plan ikke fik udviklet grundet på forsømmelser, udskejelser og forfølgelser eller antipati imod alle religiøse eller psykiske interessesfærer, sætter dem jo nu i en hjælpeløs tilstand. Da denne antipati kan holde sig meget længe på det psykiske plan efter B-fødslen, kan de ikke finde hjælp. Denne antipati vil holde alle skytsengle borte. De søger derfor med vold og magt at komme i forbindelse med det fysiske plan, men da de nu ikke mere har noget fysisk legeme, søger de tilnærmelser til de ånder, der har et sådant legeme, hvilket altså vil sige alle de endnu kun A-fødte væsener eller fysiske mennesker. Men for at de kan få held til at gøre deres indflydelse gældende her, kræves der en vis positiv indstilling, en vis modtagelighed fra disse væseners side. Der, hvor der grundet på denne modtagelighed opstår en forbindelse mellem det psykiske og fysiske væsen, kan der opstå de forfærdeligste situationer for de fysiske væsener. Deres mentalitet kan til sidst helt blive erobret af den B-fødte eller det åndelige væsen. Den A-fødte eller det fysiske væsen er da ikke mere sig selv eller måske kun i enkelte, lyse øjeblikke. Den øvrige tid vil det her på det materielle plan nærmest blive betragtet som sindssygt.

Men det er ikke blot fra den psykiske sfære, der udøves et pres på de fysiske væsener for at skabe forbindelse med den fysiske verden og dens muligheder. Der udøves også et vældigt pres eller en stor energiudløsning fra det fysiske plan imod den åndelige verden, ligeledes for at skabe forbindelse med de B-fødte, altså de såkaldte "afdøde" – et udtryk, som vi meget nødig vil bruge, da der jo absolut ikke findes nogen virkelig afdøde. Alle levende væsener er levende og kan kun være levende. De kan være mere eller mindre i aktivitet eller hvile, men genstand for nogen død, hvilket vil sige ophør af eksistens, kan de absolut aldrig blive. Vi vil derfor sige B-fødte, der igen vil sige "åndsfødte" til forskel fra de fysiske væsener, der kun er A-fødte, der betyder "materiefødte". Denne de A-fødte eller fysiske væseners søgen forbindelse med de B-fødte eller diskarnerede væsener er i heldigste fald ligefrem organiseret, da der endog i de fleste tilfælde er dannet religiøse sekter eller bevægelser på denne forbindelse. Det er sådanne religiøse bevægelser, der hviler på forbindelser eller korrespondance med de B-fødte, der kendes under begrebet "spiritisme". Inden for disse bevægelser findes der mange forskellige metoder, ved hvilke der kan opstå forbindelser og vekselvirkning med det psykiske plan. Og her er der da også fremkommet mange forbindelser med B-fødte væsener, der har gjort det til kendsgerninger for deltagerne, at de formentlige "afdøde" væsener stadig lever og således slet ikke er døde, men har fortsat deres liv, har deres erindringer om deres fysiske tilværelse, har erindringerne om deres kære venner såvel som om deres fjender, har erindringerne om deres lyse oplevelser på det fysiske plan såvel som om de mørke tildragelser eller skæbneforhold, de på nævnte plan har gennemlevet. Og det er navnlig disse sidste erindringer, der skaber mørke og sortsyn på det åndelige plan.

Inden for sådanne sammensluttede, spiritistiske kredse eller bevægelser søger man, så vidt forstand og følelse tillader det, at skabe de bedst mulige betingelser for at opnå fuldkomne forbindelser med det psykiske plan. Og her gør man jo også de bedst mulige erfaringer med hensyn til betingelserne for en sådan forbindelse. Disse erfaringer har vist, at der ved nogle særlige fysiske personers tilstedeværelse kan opnås en indtil hundrede procents vellykket forbindelse, ja endog en total fysisk manifestation af et væsen, som man for længst selv har været med til at begrave. Hvis disse eller den særlige person ikke er til stede, lykkes seancen ikke. Man har således opdaget, at en seances fuldkommenhed eller vellykkethed er afhængig af, at der netop er sådanne særlige væsener til stede. Hvad er så disse for væsener? – Det er de såkaldte medier. For at forstå disse væseners mediumistiske evner må man forstå, at der ved ethvert menneske, ja ethvert levende væsen, eksisterer et finere fysisk stof, som jeg i mine analyser kalder "A-stoffet". Ligeledes må man forstå, at der hos enhver diskarneret ånd, der endnu befinder sig i den første sfære efter B-fødslen, forekommer en kraft, vi kan kalde "A-kraften". Denne kraft udløses af den diskarnerede ånds vilje, når denne befinder sig i den første sfære efter B-fødslen, og som instinkt eller automatfunktion, når den samme ånd befinder sig i salighedsriget eller den åndelige sfære, hvorfra den igen skal inkarnere på det fysiske plan. Ved hjælp af denne kraft kan en diskarneret ånd i den første sfære altså indvirke på de fysiske væseners A-stof. Og det er i kraft heraf, at al åndelig påvirkning, lige fra besættelse til materialisation, kan finde sted. Nogle fysiske væsener har mere A-stof end andre, og nogle ånder har mere A-kraft end andre ånder. I en forsamling, hvor der er ånder til stede med megen A-kraft og fysiske væsener med meget A-stof, opstår der de bedst mulige betingelser for en vekselvirkning og en overførelse af tanker eller meddelelser og manifestation fra det åndelige til det materielle plan og omvendt. Dog er det endnu meget stærkt begrænset, hvad der kan opnås med hensyn til rent fuldkomne manifestationer eller vekselvirkninger, hvilket vil sige de totalt vellykkede materialisationer, hvor diskarnerede væsener er fuldt fremtrædende i et for alle de tilstedeværende synligt materielt, fysisk legeme, igennem hvilket den diskarnerede ånd taler og bevæger sig, udfører fysiske handlinger akkurat som et fysisk væsen.