M1055
En kommende verdenskultur
af Martinus

1. Menneskenes humane og intelligensmæssige udvikling
At menneskene ikke bliver ved med at stå på samme udviklingstrin, men gennemgår en stadig forvandling, er en urokkelig kendsgerning. Vi lever ikke under de forhold i dag, som man levede under i middelalderen. At forholdene ændres, skyldes den mentale forvandling, der foregår i menneskenes indre. De bliver mere og mere oplyste. I menneskene vokser der en tiltagende human følelse og en tiltagende intelligens. Det er denne vækst, der har sat sit spor i menneskenes nuværende mest fremskredne kultur. Alle ønsker krigens afskaffelse, alle ønsker fred. Den største part af den ungdom, der i dag er soldater, ville ikke have noget med militærvæsenet at gøre, hvis de ikke var tvungne dertil. Menneskene ønsker også at finde frem til en sundhedsmæssig levevis, hvor de kunne blive fri for sygdomme. Denne voksende humane følelse og intellektualitet i forbindelse med en voksende trang til at leve sundt vil efterhånden udløse både politiske og religiøse anskuelser i verden, der vil fjerne de særlige forhold, som i dag holder menneskene bundne i meget defekte kulturområder.
2. Når ingen vil kunne udnytte andre
Man vil opdage, at krig afføder krig, og at den derfor ikke kan afskaffes ved krig. Man vil opdage, at årsagen til krig er havesyge eller begæret efter rigdom. Derfor vil man i fremtiden forhindre, at nogen kan komme til at berige sig på andres bekostning, således som tilfældet er i dag. Derfor vil man i fremtiden sørge for, at ethvert barn, der kommer til verden, vil få den samme adgang til livets goder, og sikre det, at det kommer til at høste det fulde udbytte af sine evners frembringelse. Man vil ikke i fremtidsstaten komme til at opleve, at millioner af mennesker dør af sult og fattigdom, medens andre dør af frådseri og overflod. Der vil således ikke være nogen mulighed for den økonomiske standsforskel eller kunstige klasseforskel, som verden i dag ligger under for. Alle vil være velhavende. Dermed fjernes et stort område af det, der i dag ligger til grund for ødelæggelsen af menneskenes daglige liv, der ødelægger deres ægteskaber, ødelægger eller bevirker deres helbredsmæssige undergang i form af sygdom, depression, livslede og selvmord. Verdenssamfundet vil til den tid blive så fuldkomment, at vor tids forhold for disse mennesker kun vil tage sig ud som en verden af djævle eller som helvede i renkultur. I dag er alle i krig med alle. – Tænk en verden, hvor der hverken findes krig, mord eller drab, hverken fattigdom, sygdom, sorg eller depression og selvmord. – Tænk en verden, hvor alle kan nyde livets goder, uden at det fører til andres fattigdom og nedværdigelse, og hvor alle derfor har meget lettere ved at elske alle.
3. Penge er overflødige, når verdensstaten ejer alle værdierne
Kan en sådan kultur virkelig komme til at eksistere i verden? – Ja, den kan umuligt udeblive. Den skabes efter de samme love som de modne frugter. De har også et surt stadium før det modne. Den vil blive til i kraft af, at man vil nå frem til at få alverdens mennesker til at blive ét folk med én regering. Alverdens mennesker bliver således til en eneste nation. Hele verden vil kun udgøre én stat. Når menneskeheden er blevet til én stat, vil denne stat eje alle materielle værdier i verden. Den skal ikke hen at købe materialer hos andre stater. Den har jo selv alle materialerne. Derved vil penge blive overflødige. De er allerede nu degenererende. Den eneste værdi i verdensstaten er den menneskelige arbejdsevne, idet det er den eneste, der kan danne materialerne om til livsprodukter i den daglige tilværelse.
4. I fremtiden vil alle komme til at arbejde i felter, hvor de har deres lyst og talenter
Derfor vil verdensregeringen blive lige så interesseret i ethvert menneskes evne og begavelse, som mange regeringer i dag er interesseret i, hvor meget skat man kan påtvinge borgerne. Man vil sørge for, at ethvert barn, der kommer til verden, får den allerbedste uddannelse og undervisning i de felter, hvor det har sin lyst og sine talenter, thi kun der kan det blive dygtigst og blive til størst gavn for samfundet. Er det musikbegavet, bliver det uddannet i musik. Er det i andre kunstneriske grene, bliver det uddannet i disse. Er det teknik eller kemi eller andre former for fag, det er begavet i, får det sin uddannelse i disse. Således bliver alle statens borgere kapaciteter hver på deres felter. Alle disse fuldkomne borgere skal nu skabe betingelserne for folkets daglige liv. Men med hensyn til det rent materielle, der kræves for at tilfredsstille menneskenes daglige livsfornødenheder, kan det jo frembringes med en ganske lille del af verdensstatens borgere i forbindelse med maskinerne. Og denne produktion bliver altså besørget af væsener, der netop har deres lyst og begavelse på dette felt. Alle de øvrige borgere i verdensstaten er så frie og kan arbejde på de felter i kunst og videnskab, hvor de har deres lyst og begavelse. Alle og enhver skal således yde deres bidrag til verdensstatens opretholdelse i de felter, hvor de har deres begavelse.
5. Kun få timers arbejde om ugen
Verdensstatens videnskab vil med lethed i forbindelse med kunstige hjerner eller elektronregnemaskiner vide nøjagtigt, hvad hvert menneskes livsopretholdelse koster i arbejdstimer. Disse vil blive pålagt ethvert menneske alt efter dets livsbehov. Det bliver måske en dag om ugen eller kun et par timer om ugen. Disse timer skal det så udføre for staten i dets specielle arbejdsfelt. Er det tekniker, bliver det i teknik, det skal arbejde. Er det videnskabsmand, bliver det i videnskab. Er det sanger, bliver det med sang, det skal arbejde. Enhver skal således betale sit liv med arbejde, ikke med penge. Når det har udført dette sit arbejde for staten, har det lov til at benytte statens befordringsmidler, flyvemaskiner eller jernbaner, og besøge statens teatre og biografer og andre af de forskellige kulturelle goder. Ingen tjener penge, men alle betaler med arbejde. Hvis man ønsker at have adgang til flere af goderne end de ordinære, må man betale med tilsvarende ekstra arbejdstimer.
Udateret manuskript skrevet af Martinus, formentligt 1955. Renskrift og stykoverskrifter af Ole Therkelsen. Godkendt i rådet 04.06.2004. Første gang bragt i Kosmos nr. 5, 2006. Artikel-id: M1055.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.