M1030
Julestjernen
af Martinus

1. Julen er udtryk for et udødeligt princip
Der er to opfattelser, der gør sig gældende med hensyn til menneskenes indstilling til den julehøjtid, vi nu snart igen skal fejre, nemlig en materialistisk og en religiøs. For det moderne, intelligensudviklede menneske har julen mistet sin inspirationsværdi. Det moderne menneske opfatter julefesten som en fest, der har overlevet sig selv, og det stræber efter at komme bort fra den. For det religiøst betonede menneske derimod er julefesten rodfæstet i en dyb tro på julens evangelium, og det glæder sig af hele sit hjerte til denne højtidsstund.
Julen vil blive ved med at eksistere som udtryk for et udødeligt princip. Det eneste, der vil skifte, er den form, hvorunder den manifesteres. Her på de nordlige breddegrader indtræder julen jo midt om vinteren. De vil se, hvorledes dette passer sammen med julen som en fest for lyset. Selv om dette muligvis beror på en tilpasning til tidligere tiders solhvervsfester, vil De alligevel se, hvorledes denne fests beliggenhed midt i vinterens hjerte passer sammen med den symbolik, som julen giver udtryk for.
De har gennem Deres børnelærdom lært om julen som udtryk for lys, og at dette lys kom til jorden ved Jesus Kristus. De begivenheder eller fortællinger, der knytter sig til Jesu fødsel, barndom, liv, korsfæstelse og død, er symbolske udtryk for de store kosmiske principper. Dette betyder naturligvis ikke, at disse begivenheder ikke har fundet sted, det har de, men det betyder, at de dækkede over noget større, de blev en vældig åbenbaring af de store kosmiske principper, et mægtigt forbillede for menneskene.
2. Juleevangeliet
Dette forbillede udtrykker en overføring af de kosmiske principper til en form, i hvilken det almindelige menneske kan fatte dem. Efterhånden som udviklingen skrider frem, får menneskene større og større evne til selv at se det lys, som de først lærte at kende igennem symbolerne. Sådan er det også med juleevangeliet. Det var ikke blot det, at Jesus fødtes; der fødes jo tusinder og atter tusinder af børn. Når menneskene holder jul, er det for at udtrykke deres længsel efter lyset, deres tro på og deres aldrig slukkede håb om en tid helt anderledes end den, vi nu oplever. I deres hjerte har menneskene for længst erkendt, at livet består i at give, ikke i at tage. Og vi ser da også, hvorledes julen er blevet en gavernes tid. Alle vegne ser vi mennesker komme ilende med pakker; de har alle en dyb trang til ved hjælp af en gave at give udtryk for det menneskelige i dem selv. Og vi ser, hvorledes skæbneloven her virker næsten omgående. Vi kan ikke modtage en gave uden at føle en dyb trang til at besvare denne med en gave fra os selv. Dette gaveprincip er i sin dybeste natur ædelt, det skal blot udvikles på alle livets øvrige felter.
Vi ser da også, at julens dybeste mission er den at give os forståelsen af, at den dag vi evner at se på vore medvæsener med en langt større sympati og forståelse end nu, vil livet være langt skønnere og rigere for os selv. Julen befordrer en stor bølge af sympati mellem menneskene. Vi har juletræ med mange lys, og vi har mange skønne gamle sange, der alle i ord og toner giver udtryk for vor længsel efter en skønnere og renere tilværelse. At julen er blevet umoderne for en mængde mennesker, forandrer ikke de principper, på hvilke den hviler. Det er jo ikke ordene, men lyset bag ordene, der er det afgørende.
3. Julestjernen
Da julehøjtideligheden blev formet, blev dens hovedsymbol en stjerne. Denne stjerne udtrykker den inderste kerne i juleevangeliet. At der måske har været en særlig klar og lysende stjerne på himlen omkring den tid, Jesus blev født, er ikke udelukket, men det er ikke det væsentlige for os. Det væsentlige er, at vi i denne højtid er stillet over for et direkte udslag af menneskenes længsel efter en anden form for liv end den almindelige.
Det lys, der her er tale om, er således ikke af udvendig natur, men derimod af indvendig natur. Modellen til dette lys er Jesus af Nazaret. Med hans fødsel udløste de begivenheder sig, som mere end noget andet blev den stimulerende faktor i menneskets og dermed samfundets omskabelse fra dyrisk primitivitet til den civilisation, vi i dag kender.
4. Lysets udvikling og mørkets degeneration
Gennem kredsløbet inden for det store udviklingsafsnit, jeg kalder en "spiral", kan vi følge lysets udvikling. Samtidig med dette kan vi følge et andet princip, der degenererer og forsvinder. Dette princip befinder sig i øjeblikket i sit kulminationsområde. Denne kulmination opleves som alt det, vi kender under navn af krig i alle dens forskellige afskygninger. Forholdet mellem disse to store principper, vi kender som lys og mørke, er nu af en sådan natur, at vi kan se, at dette at føre krig i virkeligheden ikke længere er i kontakt med det jordiske menneskes indre verden. Det kæmper ikke længere for kampens egen skyld. Når så mange i dag befinder sig på kamppladserne rundt omkring i verden, må man ikke tro, at det er, fordi disse mennesker begærer at være der. De er der ikke i mørkets interesse, men fordi de tror, at deres tilværelse dér befordrer den fred, som er julens inderste væsen.
Det er jo ikke meningen, at julen, som det nu er tilfældet, kun skal vare nogle få dage i vinterens mørke. Det er julens formål, at dens ånd skal vare hele året rundt. De mennesker, som i dag mener, at julen har overlevet sig selv, er blevet forældet, har blot stirret sig blind på dens form. Ethvert intellektuelt udviklet menneske vil være i kontakt med dens ånd. Intet normalt menneske ønsker i dag at mørket, hvilket vil sige alle uintellektuelle tankearter, skal beherske livet og udviklingen. I dag dræber man ikke af begær efter at dræbe, men derimod fordi man tror, at det er i lysets interesse. Det er det også, men på en ganske anden måde end man tænker sig. Selvfølgelig kan lyset ikke opleves hundrede procent realistisk på jorden, så længe der også skal være plads til mørket. Mørket skal fjernes, men ikke med mørke. Den eneste måde, hvorpå man virkelig fjerner noget, er ved at lade det udleve sig selv. Mørket er i sig selv en energibølge, en brand, som må brænde op, før lyset kan udfolde sig totalt. I dag er menneskene hele jorden over indstillet på, at lyset skal herske, og går således på en måde alle i samme retning. Men denne retning kan have flere eller færre afvigelser. Og det er i virkeligheden disse veje, man kæmper om i dag. Den ene part mener, at hans vej er den bedste, den anden, at det er hans, der er det.
5. Lyset har sine egne love
I sin kosmiske analyse er julen inkarnationen af selve det rigtige menneskeriges tilværelsesform her på jorden, den bevidsthedsform, hvorfra det levende væsen i lyset af de kosmiske analyser ser, at alt er såre godt. Denne bevidsthedsform stiler alle hen imod. Når et menneske benægter lyset i den form, som kristendommen forkynder det, er det i virkeligheden kun selve formen, det har noget imod. Havde det noget imod indholdet, ville det jo være sin egen undergang, det var tilhænger af, og denne tilstand har intet med noget normalt at gøre. Da alle normale mennesker således er indstillet på lyset, er dette i virkeligheden meget mere udbredt, end de fleste tænker sig. Alle ser hen til "julen" som et lys, der skal komme, men hver enkelt har de forestillinger om dette lys, som passer bedst ind i hans eller hendes idealer.
Lyset har sine egne love, og disse er i kontakt med livets højeste logik. Mange mennesker længes efter lyset, men udelukkende på en rent materialistisk måde. Denne længsel er ikke i kontakt med de love, hvorpå oplevelsen af lyset beror. Ved at benægte en tilværelse efter døden kommer det jordiske menneske i et skrigende disharmonisk forhold til sine egne ønsker om en lys og skøn tilværelse både for sig selv og andre. Denne benægtelse af livet udover døden har intet med logik at gøre. I virkeligheden ønsker alle normale mennesker at leve, også udover døden. Det er rigtigt, at et menneske på grund af sygdom eller anden modgang kan være i en situation, hvor det ønsker at dø, idet det da anser døden for at være en befrielse, men ethvert sundt og normalt menneske har intet ønske om at dø, og skal dog alligevel opleve døden. Her er det, at julen kommer med sit budskab om, at vi er evige væsener. Vi kan forlade den form, under hvilken vi i dag holder julefest, men julens inderste væsen kan vi aldrig forlade. Thi den stemning, som hører julen til, er nemlig den mentale tilstand, i hvilken lyset alene kan vokse.
Året rundt har mennesket så mange materielle og egoistiske ønsker, det kræver opfyldt, at det gode i dets væsen ligesom presses sammen af alle disse ønskers tryk. Men julen bevirker, at det gode i mennesket ligesom for en kort tid har overherredømmet. Det sammenpressede krav om menneskelighed får luft og udløser i sig en trang til at være kærlig, at gøre noget for andre, til at give gaver. Det, der sker i julen, er altså, at menneskets dybeste ønsker og hjertelag kommer op på den fysiske overflade. Havde De kosmisk klarsyn, ville De se, hvorledes dette koncentrerede begær efter at udløse kærlighed og godhed lyser og funkler i jordens atmosfære. Men selv uden kosmisk bevidsthed kan man ikke undgå at føle, hvorledes atmosfæren i dagene ind under jul bliver gennemtrængt af kærlighed, hvilket blandt andet giver sig udtryk i ønsket om, at juleaften skal ingen fryse eller sulte.
6. "Dommedag"
Hele denne atmosfære skal udvikle sig og få langt større magt, end tilfælde er nu. En stor hindring herfor er den side af de jordiske menneskes sind, som endnu er i kontakt med de principper, der hører hjemme i dyreriget. Denne hindring må fjernes, og det er denne fjernelse, vi oplever som "dommedag". Denne "dag" har altid været beskrevet som en modsætning til julen, og det ses ingen sinde tydeligere end i vor egen tid, hvor vi netop oplever kontrasterne stærkere end nogen slægt før har oplevet dem. Men jo tættere mørket bliver, desto klarere skinner lyset. I dag kan alle se, hvor skønt livet ville være, dersom menneskeheden havde haft en anden indstilling end den, der førte til krigen. Men den indstilling, menneskene havde, var – selv om de fleste måske nu ser, at den var forkert – alligevel et led i den udvikling, der skal føre dem frem til den totale oplevelse af lyset. Samfundet såvel som det enkelte menneske må jo til enhver tid handle således, som det har forstand til. Er handlemåden forkert, udløser denne den gnidning, der fører til det erfaringsmateriale, på hvilket en ny væremåde kan bygges. På denne måde skabes visdom. Visdom er lys, og lyset er julens evangelium.
7. En kosmisk energibølge fra mælkevejens centrum
Henover verden går en lysimpuls større end nogen sinde før i jordens historie. Den stråler med umådelig kraft fra mælkevejens centrum. Mælkevejssystemet er en gigantisk organisme, i hvilken de enkelte solsystemer er organer, som får deres kraft og energi fra dette centrum i organismen på akkurat samme måde, som vore organer forsynes med kraft fra det centrum i vor organisme, vi kalder vort jeg. Denne energibølge fra mælkevejens centrum indebærer al den kraft, som fører menneskene frem til oplevelsen af det rigtige menneskerige. Det er denne verdensimpuls' skyld, at der nu er krig. Når en sådan impuls træder i funktion, udløser den en enorm bevægelse. De forskellige tankearter bliver sat op mod hverandre. Sådan er det netop på jorden i dag. Vi ser en mængde tankearter, der går ud på at skabe lys, blive sat op imod en hel mængde andre tankearter, der gør fordring på det samme. Af dette følger krig, men i sin dybeste analyse er krig blot forceret udvikling med det formål at hidføre en afklaring.
Denne kosmiske energibølge fornemmes særlig stærkt i perioden omkring jul, fordi menneskene da – i kraft af deres indstilling på juleevangeliet – er mere modtagelige for den. Hertil kommer, at julefesten, der nu har været afholdt i århundreder, efterhånden har formået at skabe en glans omkring sig, som ingen anden fest har. Ved direkte at forkynde lysets sejr over mørket har den i en vældig grad banet vej for den nye kosmiske verdensimpuls. I lyset af den kærlighed, som menneskene under julehøjtideligheden lægger for dagen i forholdet til hverandre, ses det meget let, at det menneskekærlige, det humane er for opadgående, og at krigen er for nedadgående.
Det enkelte menneske skal være varsom med at blive så højt udviklet, at det føler sig for "voksen" til at holde jul. Jeg tænker ikke her på julens ydre form, den vil ændre sig som alt andet. Jeg tænker på dens indre sandhed. Det har så umådelig stor værdi, at man bliver mindet om sine medvæseners eksistens, således at man kan tænke kærligt på dem. De fleste mennesker har i sig en tilbøjelighed til blot at tænke på sig selv, at være sig selv nok. Denne tilstand neutraliserer julen, der jo netop viser os, at kun den er kærlig, som gør noget for andre. Julen er kærlighedens fest, men kærligheden er jo netop den kosmiske kraft, som skal lyse op i vort indre. Så længe vi ikke formår at bevare julens skønne indstilling i vort sind hele året rundt, er vi ikke helt lykkelige, men rummer en vis procentdel ulykkelig tilstand i sindet. Julen er således et direkte forbillede på, hvorledes livet skulle forme sig for os hver eneste dag. Menneskene skal virkelig nå frem til at være således i det daglige, som de er i juledagene. At de ikke evner dette endnu, betyder ikke, at denne væremåde ikke kan praktiseres. Det fortæller blot, at menneskene endnu ikke har gennemført den træning, der må gå forud for enhver ny evnes tilegnelse.
Når De i dag oplever krigen, så må De prøve at forstå, at den i sig selv er en undervisning. Krig udtrykker en handlemåde, som er i disharmoni med de kræfter, der skaber harmoni og lykke.
8. Mørkets mission
Det samme oplever De, dersom De bliver hidsig og skinsyg. Dér raser krigen blot inde i Dem selv. Men medens De ikke har så stor indflydelse på det, der i dag sker ude i verden, har De en meget stor indflydelse på Deres daglige tænke- og handlemåde. Hvad De dér oplever af skuffelse og modgang, gives Dem som træningsmateriale for Deres ånd. Uden modgang ville der ingen forædling finde sted, og dette gælder i det små som i det store. Menneskene skal nu lære at forstå, at det ikke er nok blot at tro på lyset som det rigtige. Igennem disse tunge tider vil mennesker komme til kundskab om loven for skæbne. Mennesket må lære at forstå, at det ikke er nok at tænke, man skal også kunne tænke rigtigt.
I dag bliver mørket trukket op som en vældig kontrast til lyset. Aldrig før har menneskene levet i en tid, hvor uvederhæftighed har haft så kronede dage. Alle ønsker lyset, men hver er så sikker på, at netop hans lys er det rigtige, at han nægter at gå til side for de andre. Herved opstår de voldsomme gnidninger, vi nu er vidne til, gnidninger, der i form af kollisioner og lemlæstelser vil nå et omfang, ingen kan forestille sig. Var livet ikke evigt, ville det være en uoverskuelig tragedie. Men livet er evigt, og fordi legemet sønderbrydes, tilintetgøres ånden ikke. Tværtimod, beriget med vældige erfaringer for, hvorledes livet ikke skal leves, vender den en dag tilbage til tilværelsen her i et nyt legeme, og da langt mere i kontakt med de guddommelige love end før.
Der var ikke noget, jeg hellere ville end afskaffe krigen med et par ord i dag, men det kan jeg ikke gøre, og hvis det stod i min magt at gøre det, ville en sådan handling i sig selv udtrykke den højeste grad af ukærlighed over for menneskene. Thi det ville betyde, at den udvikling frem imod skønne tilstande, som vi nu oplever, ville blive standset. Menneskene er i dag alt for højt udviklede til at kunne vende tilbage til en primitiv sydhavsøtilværelse. Dybt i det enkelte menneskes sind er der et krav om at møde Gud – at lære den virkelige tilværelse at kende. Men menneskene ville ikke kende Gud, dersom der ikke fandtes lys og mørke. Igennem krigens forfærdende gru modtager menneskene i dag en undervisning, der vil føre dem frem til en tilværelse af uanet skønhed. Det lyder paradoksalt, men for de enkelte som for samfundene gælder det, at det er de oplevede lidelser, der gør dem værdifulde. Lidelsernes inderste hemmelighed er jo den, at den skaber de erfaringer, på hvilke en ny tilværelse kan hvile. Jeg ved, at den bedste måde, jeg kan bidrage til krigens afskaffelse, er at vie mit liv til at skildre for menneskene den oplevelse, gennem hvilken jeg selv nåede frem til den indre harmoni, mit liv i dag bekræfter. Igennem denne oplevelse blev jeg bevidst i årsagerne til alt det, menneskene i dag oplever, og ved at vise Dem disse årsager og deres virkninger bringer jeg det samme lys ind i Deres sind, som behersker mit eget. Når De deltager i dette arbejde, er det jo, fordi De føler velvære derved. Da det ikke er min person, det drejer sig om, men derimod det arbejde jeg frembringer, der skænker Dem dette velvære, og dette arbejde kun retmæssigt kan udtrykkes som lys, vil De se, at det i virkeligheden er studiet af dette lys, der gør Dem lykkelig ved at beskæftige Dem med disse ting.
9. Den nye verdensimpuls' centrum rammer netop Danmark og stråler derfra ud over den ganske verden
Da julen netop udtrykker et strålende åndeligt lys, vil De se, at De ikke kan interessere Dem for mit arbejde uden at være i kontakt med julens inderste væsen. Det er rigtigt, at krigen ville være en undervisning for Dem også uden mit arbejde, men da De igennem dette arbejde lærer at forstå krigens årsager og ligeledes får et meget stort indblik i det, krigen fører til, vil De, når krigstummelen stilner af, se, at meget af det, der for andre i dag er fortvivlende mørke og håbløshed, allerede er afsløret for Dem som et strålende lys. Hvor andre kun ser bevis for, at Gud ikke eksisterer, ser De i de samme ting nu beviset for hans absolutte eksistens. De har det store privilegium at leve lige midt i den nye verdensimpuls' centrum, idet denne impuls netop rammer Danmark og derfra stråler ud over den ganske verden. Denne impuls vil beskytte os. Når krigen engang er forbi, og De helt kan følge dens spor, vil De se, hvorledes Norden i forhold til verdens øvrige lande blev skånet. Det er rigtigt, at vi oplever hårde dønninger, men ingen, som vil være ærlig, kan bestride, at vi er kommet lykkeligere igennem disse tunge år end andre folkeslag. Derfor må De ikke tro, at danskerne er færdigudviklede, det er de slet ikke. Men danskerne er ikke længere et krigsfolk, og dette er i sig selv et meget stort fremskridt. Danskerne er et fredeligt folk, og i denne deres indstilling ligger en umådelig stor beskyttelse. Men på mange andre områder har også dette folk mange ting at skulle lære.
10. Efterhånden som krigen går sin undergang i møde, vil de kosmiske analyser spredes ud overjorden
Det vældige mørke, som i dag behersker verden, har altså til mission at skabe længslen efter sin egen modsætning i det enkelte menneskes sind. For Deres vedkommende har denne længsel efter lyset i dag bevirket, at De nu befinder Dem i et studium, hvor De har adgang til at få dette lys defineret i klare tankerækker, synlige for Deres egen intelligens. De får nu lov til at opleve dette lys, ikke som orgelbrus og salmesang, men som realistiske kendsgerninger. Det er De i virkeligheden de eneste, der i dag har adgang til, men det vil De ikke blive ved med at være. Efterhånden som krigen går sin egen undergang i møde, vil disse tanker sprede sig ud over jorden, og krigen vil opleve sin egen dødskamp, ja, på en måde begå selvmord. Jo mere den bruser op, jo hårdere den raser, desto nærmere er den sin afslutning, deri består dens selvmord. De, der i dag bekæmper hinanden, har i virkeligheden samme idealer bag deres kamp; alle længes de efter en verden, hvor generationer ikke skal stå i våben mod hinanden. Alle længes de efter en fred, der gælder hele verden. I lyset af denne længsel vil de finde hinanden, og når det er sket, vil julens lys komme til at stråle over den ganske klode, og en ny himmel og en ny jord vil blive født. Hvor mange år dette vil tage, står det ikke i min magt at fortælle Dem, men det bliver ikke så mange, som De frygter. Blot må De forstå, at udviklingen frem til et højere samfund kommer til at gå gradvis. Der vil endnu være mange fejltagelser, som skal rettes, men udviklingen vil gå stærkt. Der vil komme en helt anden administration af værdierne og en langt større frihed folkeslagene imellem. Den stadigt voksende tekniske udvikling vil tillade et internationalt samliv af dimensioner, De kun vanskeligt kan forestille Dem i dag.
11. Kosmisk bevidsthed
Medens det meste af det, jeg her har fortalt Dem, angår samfundene, vil jeg til slut gerne vise Dem, at det enkelte menneske ikke er afhængig af det samlede samfunds vækst. Det ligger i det enkelte menneskes hånd at fri sig af den kamp, der raser rundt omkring det. Hvis De skaber neutralitet i Deres egen indre verden og ved hjælp af Deres vilje opøver Dem i at se tingene i et upartisk lys, vil Deres sind blive langt mere harmonisk, end det måske nu er tilfældet. Selv oplever jeg i det daglige at leve i et lys, der gør det muligt for mig at forstå alle mennesker. Og sådan som jeg har det, vil alle mennesker efterhånden få det. Denne tilstand, hvor bevidstheden er indstillet på at være i kontakt med tilværelseslovene, kaldes kosmisk bevidsthed, og den vil De alle opnå. Da den er så stærkt begæret, findes der mennesker, som søger at nå den ad kunstig vej, igennem forskellige øvelser osv., men det kan føre til frygtelige tilstande, så det kan jeg ikke tilråde Dem. Derimod findes der en vej til kosmisk bevidsthed, som De bør følge. Den går igennem en naturlig tilegnelse af den viden, på hvilken denne bevidsthedstilstand beror. Det er sandt, at disse analyser kan være svære og vanskelige at tilegne sig, men igennem denne indirekte oplevelse af de åndelige tilstande modnes De gradvis til den direkte oplevelse. Modtager man disse energier direkte uden at have organer, der er udviklet dertil, kan man nemt komme ud for sindssygens frygtelige kvaler, så voldsomme er disse kræfter. Men indstiller man sig på at erhverve sig evne til at tilgive, til aldrig at blive fornærmet og hidsig, så begynder man at få noget af den kraft, der skal til, for at man kan tåle indstrømningen af disse høje energier i sin hjerne. Men jo flere af disse energier, der strømmer ind i Deres bevidsthed, desto farligere for Dem vil det være at blive hidsig. Mange mennesker er blevet sindssyge ved at komme i berøring med disse energier på et for tidligt stadium. Andre er blevet fanatikere med voldsom vilje til selvhævdelse og rasende intolerance mod andre. Atter andre er kommet ind i tilstande, hvor de åndelige energier helt har taget herredømmet på bekostning af de materielle, og de lever i indbildte tilstande, der gør dem ganske uskikkede til livet her. Netop fordi der findes så farlige faldgruber i forholdet til disse høje energier, er det, at jeg har gjort det til et princip kun at undervise i den eneste naturlige vej til den høje bevidsthed, den, at træne sig i den næstekærlighed, der er det rigtige menneskeriges grundvold.
Denne næstekærlighed er ikke fuldbyrdet med, at man går og klapper hinanden på kinden, siger smukke ting og ellers fylder sit sind med sentimentalitet. Alt dette kan være meget pænt og smukt, men man skal elske hverandre på en hensigtsmæssig måde. Hører man, at et andet menneske har talt mindre pænt om én, skal man øve sig i at tænke kærligt på vedkommende. Man skal ligeledes træne sig i altid at være neutral og undlade at bringe selv den mindste form for sladder videre. Kan man ikke sige noget godt om et menneske, bør man i det mindste kunne tie stille. Og hvis man virkelig vil, vil der altid være noget godt at sige om et andet menneske. Som skabt i Guds billede vil der altid være noget af Hans lys i dette menneskes øjne.
12. Hidsighed og uligevægt er en abnorm tilstand hos mennesket
De kan træne Dem op i at få den virkelige jul i Deres indre blandt andet derved, at De holder Deres tanker bundne i de rigtige retninger. I begyndelsen kan De ikke undgå at opleve irritationstilstande, men disse må blot ikke få et synligt udtryk over for andre. Bliver De irriteret, da skriv de tanker, som da behersker Dem, ned på et stykke papir og vent så med at læse det, til De atter er i rolig tilstand. Det samme gælder, når De skal skrive breve. Intet menneske burde sende et brev af sted, som er skrevet i en ophidset tilstand. Lad et sådant brev hvile. Det er altid sundt bagefter at se, hvor abnorm man er, når man er hidsig. Hidsighed og uligevægt er kun naturlig dér, hvor rovdyret står over for sit bytte; hos mennesket er det en abnorm tilstand. Eksplosion er kun berettiget, hvor det er en livsbetingelse, og det er det i rovdyrets verden.
Men også inden for ernæringen findes der områder, hvor De skal øve Dem i kærlighed. I dag er det naturligt for de fleste mennesker at spise kød, ja i virkeligheden fejrer de fleste mennesker lysets skønne fest med et vældigt blodbad på dyreriget. De samles til store måltider med gåsesteg eller flæskesteg uden at finde noget som helst forkert i det. Og jeg siger da heller ikke disse ting til Dem, for at De nogen sinde skal bebrejde disse mennesker deres handlemåde, slet ikke! Men jeg ønsker at fortælle Dem, at der findes en anden og langt skønnere levevis end dette at ernære sig af dræbte dyrs efterladte lig. Ønsker man at betræde en højere zones område, må man bringe sit liv i kontakt med de love, der hersker dér, og til disse love hører, at man indstiller sig på en ernæring, der ikke for sin tilfredsstillelse kræver drab på højt udviklede dyr. Det udviklede menneske ernærer sig udelukkende af vegetabilske produkter.
Træf aldrig en alvorlig beslutning uden først at have sovet på den! Under søvnen – i natbevidstheden – udarbejder De Deres beslutninger, og De vil ofte opdage, at De, når De vågner, er langt mildere indstillet på én, De måske aftenen før nærede vrede tanker imod. Opøv Dem altid i at prøve på at være i modpartens sted. Søg at se på det, De i øjeblikket oplever, med den andens øjne, og De vil se, at det slet ikke er så svært at lade være med at dømme. Man må ikke lade sine mørke tankestrømme gå ud over andre. Man skal øve sig i at udsende lyse og kærlige tankestrømme, blot ikke på en generende måde. Ligesom et sind kan være ukultiveret, vredt, hidsigt og irritabelt, kan det også være ukultiveret hvad brug af tilsyneladende kærlige følelser angår. De må frem for alt øve Dem i at have et behersket sind, hvad der slet ikke behøver at være det samme som et køligt sind.
13. Den rigtige julestemning er en tilstand, i hvilken man er højt hævet over de materielle foreteelser
Nogle mennesker har det således, at dersom de ikke får gåsesteg juleaften, så er julen helt ødelagt for dem. Dette er et udtryk for den gamle julestemning, som man hurtigst muligt må se at komme bort fra. At gøre sin lykketilstand afhængig af så primitive fysiske ting, er kun udtryk for et uudviklet sindelag. Ingen kan slå min julestemning i stykker, den er permanent. Der er ingen forskel på min stemning i julen og på de andre årstider. Når man har kosmisk bevidsthed, er man i en tilstand, hvor ens glæde er usårbar. Den rigtige julestemning er en tilstand, i hvilken man er højt hævet over de materielle foreteelser. Det, der gør det jordiske menneskes liv så svært, er, at det i alt for høj grad knytter sin bevidsthed til rent materielle ting eller befinder sig i et ægteskab, hvor det ligeledes er alt for voldsomt bundet af forestillingen om ejendomsretten. Lykken må ikke være afhængig af troen på, at man ejer det menneske, man har knyttet sig til, tværtimod, det gælder her mere end noget andet sted, at lykken kun kan vokse i frihed.
14. Kun gennem uselviskhed når man frem til en højere verden
Dersom menneskene ville prøve på alvorligt at tænke igennem, hvor meget af det de gør, der er betinget af hensynet til dem selv, ville de fleste blive forfærdet. For langt den største part af menneskene er næstekærligheden endnu kun noget, de længes efter at opleve, men som de ikke selv har mod til at praktisere. Det er denne tilstand, man må se at komme bort fra. Det er umuligt at nå frem til en højere verden uden om uselviskheden. Man må øve sig i at være åben over for sine omgivelser, og man må lære at forstå, at ingen kan være anderledes, end de er i øjeblikket. Verden er til enhver tid absolut fuldkommen i forholdet til den menneskehed, der lever i den. Men den bliver anderledes i fremtiden på samme måde, som vi selv bliver anderledes. Og her er det, at mennesket med en dybere forståelse af livet har en stor mission. Det udviklede menneske er jo julens sendebud til menneskene. I samme grad som De begynder at forstå den strålende logik, hvormed livet er indrettet, vil Deres væsen begynde at blive udtryk for det lys, som julehøjtiden forkynder.
Jo mere De studerer de åndelige ting, desto mindre vil der være, der irriterer Dem. De vil da opdage, at De efterhånden vokser fra at lade Dem påvirke af Deres omgivelser. På denne måde opbygger De i Deres indre en fast indstilling til det gode, og med denne indstilling bag Dem behøver De ikke længere at se hen til beretningen om Jesu fødsel for at komme i julestemning, thi så er De selv blevet en del af det lys, julen forkynder menneskene. Da er man blevet en del af den julestjernes lys, som i dag får børnenes øjne til at tindre og de voksnes øjne til at dugge. Den stjerne, hvis lys i to årtusinder har varslet menneskene den fred, de i dag mere end nogensinde længes efter at opleve – den fred, hvis fødselstime nu stunder til.
Fra et foredrag af Martinus afholdt i julen 1941. Det er gengivet efter stenografisk referat af Inge Nørgaard og Lisbeth Dam. Første gang bragt Kontaktbrev nr. 31-32, 1942-43. Artikel-id: M1030.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.