Nu vil man muligvis her indvende, at det ganske vist er rigtigt, at man kan se, at menneskene står på forskellige udviklingstrin, lige nede fra nutidens primitive naturmennesker og op til meget fremragende, humane og intellektuelle kulturmennesker, men da de kun har det ene fysiske jordliv, kan nutidens intellektuelle mennesker da aldrig have haft en fortid, i hvilken de kan have været primitive stenaldermennesker, neanderthalere eller af en endnu mere primitiv natur, har været en slags abemennesker. Svaret må her blive, at det netop er denne indstilling eller kosmiske uvidenhed om de levende væseners evige eksistens, der i dag gør verdensreligionerne forældede og uacceptable for humane, intellektuelle mennesker.