Men Gud giver dem, som tidligere nævnt, igennem lidelsesvirkningerne af deres udløste krigsværemåde humanitetens eller næstekærlighedens gave. I kraft af denne guddommelige anordning er der, som vi har set, allerede en kategori af mennesker, der er nået frem til næstekærlighedens antikrigssind. Denne gruppes antikrigsindstilling i tanke og væremåde udgør den begyndende verdensfred. Det er i denne gruppe, der således er det begyndende resultat af Guds skabelse af verdensfreden, at Guds ånd, hvilket vil sige: den videnskab, som Kristus udtrykte som "talsmanden den hellige ånd", som Gud skulle sende, og som skulle lære menneskene alt det, de ikke på Kristi tid kunne forstå, og som han derfor ikke kunne forklare dem, bliver manifesteret. Da ånd er bevidsthed, og bevidsthed igen er tanker og viden, må "hellig ånd" således være det samme som "hellig bevidsthed", der igen er det samme som "hellige tanker og viden". Men hellige tanker og viden kan jo kun være absolut viden om den virkelige sandhed, der igen kun kan være selve livsmysteriets løsning. Denne løsning har Gud som nævnt allerede begyndt at åbenbare inden for den nævnte fredens gruppe. I denne gruppe vil livsmysteriets løsning i kraft af Guds ånd således blive tilgængelig for de mennesker, der er rene af hjertet, de mennesker der kun tænker kærligt og således er uden had og bitterhed i hjerte og forstand. I disse menneskers atmosfære vil Guds ånd og visdom begynde at funkle og lyse. Og det er udelukkende dette lys, der er verdens frelse, hvilket vil sige den virkelige og absolutte verdensfred.