Denne foran nævnte regerende gruppe tror på krigen som det rette forsvar og den rette vej til freden. Den hylder magtudfoldelse, diktatur og undertrykkelse af andre mennesker. Den hylder dødsstraf og henrettelser. Den udløser arbejdskampe, ulovlige strejker, lockouter og sabotage i form af arbejdskonflikter. Uærlighed og bedrageri forekommer naturligvis også hos disse mennesker, hvor næstekærligheden endnu er meget ringe, og i særdeleshed da denne gruppe mennesker hovedsageligt har forladt religionen og er blevet materialister og gudløse. De lever i høj grad kun for at tjene penge og undertiden på andres bekostning. I forretning er denne gruppe menneskers højeste ideal undertiden også dette, at få den højest mulige pris for en vare, man selv har fået for næsten ingen ting. Princippet er her i stor udstrækning dette, at enhver er sig selv nærmest. Da denne gruppe, som før nævnt, udgør et stort flertal, udgør den den herskende magt. Og med denne dens endnu mangelfulde næstekærlighed i væremåden befordrer den dommedagsepoken. Manglende næstekærlighed hos flertalsgruppen af jordens mennesker er altså årsag til krigen og ufreden. Den udgør den gruppe mennesker, som Kristus i sin udtalelse om dommedagen eller de sidste tider udtrykte som "bukkene". Han udtalte ikke, at disse væsener skulle skabe fred på jorden. Tværtimod udtalte han, at lidelserne ville blive deres skæbne. Hvorfor skulle denne gruppe mennesker komme ud for lidelser? Det skulle den netop, fordi lidelserne udelukkende er virkningerne af deres egen ufærdige væremåde eller af de lidelser, de har påført andre væsener. Men det er jo netop oplevelsen af disse lidelser, der afføder den humane evne, hvilket vil sige næstekærlighedsevnen. Med denne evnes udvikling vokser den store gruppes væsener frem til at blive ligesom væsenerne i mindretalsgruppen. Derved vokser denne gruppe mere og mere, medens flertalsgruppen i tilsvarende grad skrumper ind, for til sidst, når alle dens væsener igennem lidelserne har fået næstekærligheden udviklet, ikke mere at eksistere.