Næstekærligheden bliver mere og mere forfinet, jo mere mennesket kommer igennem sin lidelsesskæbne. Dommedagen er således en stor proces, hvor menneskene igennem virkningerne af deres mørke handlinger får udviklet kærlighedsevnen. Uden denne evne absolut ingen fred på jorden. Hvis ikke menneskenes skæbne udelukkende var virkningerne af deres egen væremåde, ville dommedagen eller krigstilstanden evigt blive ved med at fortsætte. Og der ville aldrig nogen sinde opstå den guddommelige realitet, vi kender som absolut og virkelig "kærlighed". Og livet ville være et evigt helvede, en pinefuld mørkets sfære. Kærligheden er således fredens lys.