Det er rigtigt, at menneskene ikke kan huske deres tidligere liv og derfor heller ikke kan huske den væremåde eller de handlinger, de tidligere har udvist, og som er skyld i deres mere eller mindre ulykkelige skæbne af i dag. Men det er jo kun en kærlig foranstaltning i Guddommens skabelse af mennesket. Det ville ikke være ligefrem lysende eller oplivende erindringer for de pågældende mennesker at opleve. De ville derfor ikke være noget godt supplement til de eventuelle mørke erindringer, de samme væsener har i forvejen. De ville ganske vist give deres ophav en viden om deres fortidige handlinger, men en teoretisk viden afholder ikke mennesket fra at gøre det onde. Menneskene ved udmærket, at de ikke skal hade, myrde og bedrage. Men er ikke alle politi- og retsmyndigheder overlæssede med arbejde? Menneskene ved udmærket godt, at det er usundt og ganske unaturligt at nyde alkohol og tobak og mange andre skadelige produkter, som i værste tilfælde kan skabe det normale menneske om til et subjekt, men dette afholder dem ikke fra at fortsætte den skadelige nydelse. De befordrer således dermed et langsomt virkende selvmord eller deres nuværende livs undergang og en svækkelse af fremtidige liv til abnormitet. Det er ikke den blotte teoretiske viden, der får mennesket til ikke at kunne nænne at gøre den eller den onde handling. Det er derimod selve medlidenheds- eller næstekærlighedsevnens tilstedeværelse i det pågældende væsen.