Menneskene her på jorden skejer altså ud på en masse livsfarlige områder, men regner ikke med, at de er livsfarlige. Og da de heller ikke tror på, hvad andre har erfaret, må de selv opleve eller erfare virkningerne af deres unaturlige levevis. Og derfor har vi blandt andet haft de to verdenskrige, og derfor har vi den såkaldte "kolde krig", der når som helst kan bryde ud i en grusom eller altødelæggende varm krig. Er ikke alle hospitaler for små til at rumme alle de syge og elendige, som trænger til lægehjælp, skønt nævnte hospitaler udgør hele byer i byerne? Og man kan simpelt hen ikke udvide disse så stærkt, som det kræves. Tror man, alle disse sygdomme kommer af, at man overholder det femte bud: du skal ikke dræbe? Tror man, de kommer af, at man elsker sin næste som sig selv? Tror man, de kommer af, at man lever et liv, der virkelig er logisk med hensyn til sundhed og væremåde? Disse lidelsesvirkninger har den egenskab, at de udvikler den humane evne hos væsenerne, alt efter som de kommer igennem de mere eller mindre svære lidelser, der udgør virkningerne af en tilsvarende mere eller mindre forudgående fejlagtig væremåde. Evnen til ikke at kunne nænne at gøre levende væsener fortræd, hvilket altså vil sige: næstekærlighedsevnen, affødes således af virkningerne af en forudgående primitiv og mere eller mindre ukærlig væremåde.