Hvorfor lever menneskene ikke efter disse leveregler, men udvikler sig i en stedse stigende grad til at leve helt modsat? Bliver det ikke her en kendsgerning, at ord og tale ikke er nok til at føre menneskene ud af mørket og frem i lyset? Men når, som vi her har set som kendsgerning, ord ikke er nok, ja de har i virkeligheden så lille en virkning, at menneskene ligefrem ignorerer dem, ja, undertiden håner dem, hvordan skal menneskene da komme ud af det mørke, som de i deres uvidenhed så højt dyrker og priser eller tilbeder? Er det ikke her synligt, at der absolut ikke er anden vej end erfaringens vej til menneskets skabelse i "Guds billede"?