Hvis ikke menneskene fik kendskab til virkningerne af den mere eller mindre ufuldkomne eller såkaldte "onde" væremåde, de eventuelt har udløst over for deres næste, ville deres omskabelse til fuldkomne mennesker være totalt umulig. Men hvordan skulle de få kendskab til nævnte virkninger uden at få lov til selv at opleve dem? Og det er netop det, der er grundårsagen til den nuværende verdenssituations mørke eller dommedagstilstand. Vi ser, hvorledes hele menneskehedens daglige tilværelse ligefrem former sig som en psykologisk undervisning. Et kolossalt område af menneskenes daglige liv er netop virkninger af manglende næstekærlighed. Foruden de to store verdenskrige, der har kulmineret i dette århundrede, foregår der hver dag mord, drab og hævnakter, røveri, plyndringer og bedrageri, bagtalelse, udskejelser, lystmord, lystfiskeri og lystjagt, altså mord på dyr bare for fornøjelsens skyld. Alkohol og tobaksnydelse og andre giftstoffers daglige indtagelse i organismen viser også menneskenes afsporing eller ufærdige tilstand. Hertil kommer menneskenes voldsomme appetit på animalsk føde, der passer mere til rovdyr end til mennesker. Tror man alle disse tilstande er slutfacitter på menneskenes udvikling af væremåde? Har ikke flere meget store humane verdensreligioner i årtusinder forkyndt menneskene en væremåde, over for hvilken den nuværende almengældende væremåde er skrigende unaturlig? Er der ikke fortalt menneskene, at de måtte stikke deres sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd? Har man ikke fortalt dem, at "salige er de rene af hjertet, thi de skulle se Gud", hvilket vil sige, at de vil få "kosmisk bevidsthed". Er det ikke forkyndt dem, at det et menneske sår, skal det høste? Har de ikke ligeledes fået at vide, at det man vil, at andre skal gøre imod os, det må vi gøre imod dem? Og er det ikke også sagt til menneskene, at man ikke blot skal tilgive sin næste syv gange dagligt, men man må tilgive indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt? Dette vil altså i virkeligheden sige det samme som, at man skal tilgive ham i alle situationer. Det mangler således ikke på guddommelige henvisninger til menneskene om, hvad de ikke skal gøre, og hvad de bør gøre for at undgå krig eller ragnarok.